GO’DAW JEG HEDDER LARS LARSEN Kapitalen, kredit hos leverandører og personalet var på plads. Så nu manglede vi kun et lokale og et firmanavn. Lokalet fandt vi på Silkeborgvej i Århus – 500 m2 – efter datidens forhold et gigant stort lokale, som vi var bange for, om vi kunne skaffe varer nok til. Det blev nu ikke noget problem, tværtimod viste det sig nødvendigt, at nogle fabrikker lod deres lastbiler blive holdende uden for forretningen fredag og lørdag, da varerne ikke kunne være indendørs. Det kunne de heldigvis lørdag eftermiddag. Varesortiment og firmanavn havde jeg grublet over i mange måneder. Jeg ville lave en varesammensætning, man ikke tidligere havde set. På den tid var der boligtekstilforretninger og møbelhuse - og med en skarp afgrænsning af, hvem der solgte hvad. Jeg havde altid undret mig over, hvorfor der var denne skarpe opdeling – måske havde det noget at gøre med de fysiske rammer – idet boligtekstilforretningerne lå i byens centrum i forholdsvis små lokaler. Derfor var der ikke plads til diverse møbler – såsom senge og natborde m.m., som jeg følte var en naturlig del af et sengetøjssortiment. Mit eksperiment gik derfor ud på, om man kunne flytte sengetøj og boligtekstil uden for byens centrum – ud hvor huslejen var billigere, så der blev råd til nogle flere kvadratmeter. Dermed blev der plads til et større udvalg i senge og madrasser m.m., som var meget pladskrævende, og samtidig blev der let adgang til parkering. Altså et stort lokale med hovedvægt på dyner, madrasser, senge, sengelinned, sengetæpper og krydret med diverse andre boligtekstiler. Serveret på nogle af discountbranchens præmisser, ikke dem alle. Jeg mente f.eks., at man med et sådant sortiment, fortsat havde brug for specialforretningernes faglige kompetence, men ikke behøvede det pæne dyre inventar. Samtidig kunne man spare på personale, da varerne blev kørt direkte ind i butikken på europaller – uden prismærkning og anden kostbar tidsforbrug. Et plat navn - og alt for langt Nu var konceptet på plads, og tilbage var blot at finde det rigtige navn. Da der var tale om et helt nyt hjemmestrikket koncept, følte jeg, det var nødvendigt at navn og bomærke fortalte så meget som muligt om, hvad vi var for en størrelse. Efter ugers grublen endte det med det ”korte” og præcise navn ”Jysk Sengetøjslager”. Hvorfor så lige det? Jo, vi var alle fra Jylland, og jeg havde endda hørt, at selv københavnerne anså noget jysk for troværdigt og solidt og ikke for dyrt. Det var absolut ét af de signaler, jeg ønskede at sende, idet størsteparten af varerne såsom dyner, puder og madrasser var baseret på troværdighed. Man havde ikke mulighed for at tjekke, hvad der var indeni og derfor måtte man langt hen ad vejen stole på firmaets oplysninger. Ordet sengetøj skulle indgå for at fortælle, hvad vi var bedst til. Ordet lager skulle signalere, at vi ikke havde fint inventar, men at man derimod havde mulighed 44
Download PDF fil
Cookiepolitik