JEG HAR ET GODT TILBUD Viggo Iversen og Jørgen Rødhus var mine kompagnoner i starten Og så gik starten - for lånte penge Nu var det ikke sådan, at jeg helt uforberedt sagde mit gode job op, for derefter at stå på helt bar grund. Gennem et par år var der mange forretningsforbindelser, der jævnligt foreslog, at jeg lige så godt kunne starte for mig selv, da det jo var mig, der alligevel drev de 3 forretninger. Jeg havde selvfølgelig forespurgt dem, om de var villige til at give mig en god lang kredit i opstartsfasen. Dette fik jeg bekræftet af de fleste. Jeg havde også spurgt de dygtigste medarbejdere, om de ville med over i et nyt firma, hvilket de sagde klart ja til. 2 medarbejdere, Viggo Iversen og Jørgen Rødhus, som var mine butikschefer, var endda villige til at skyde penge ind i firmaet. Så sådan blev det. Vi dannede et aktieselskab med en kapital på 200.000 kr., som var mindste krav for at starte et A/S. De kom hver med 49.500 kr., og jeg kom med 101.000 kr. Denne fordeling var ikke tilfældig. Som den, der havde støbt kuglerne, ønskede jeg selvfølgelig at sidde på aktiemajoriteten. Men ingen af os havde så mange penge, og vi måtte alle 3 i banken for at låne, hvilket heldigvis lykkedes. Jeg havde endda held til at låne 100.000 kr. ekstra til en kassekredit, fordi jeg havde friværdi i min selvbyggede villa. Vi kunne have valgt at starte op med et ApS, hvor der kun skulle indskydes 30.000 kr. Men jeg mente, det ville sende et bedre signal med et aktieselskab, hvor vi indskød flere penge. Datidens ApS’er havde ikke ligefrem det bedste ry – langt de fleste havde en meget kort levetid, og blev derfor oversat med ”A’ prøver Sgu”. Når de så gik ned med flaget og senere prøvede endnu engang, så kaldte man deres virksomhed for et ApSI = ”A’ prøver Sgu igen”. 43
Download PDF fil
Cookiepolitik