Side 20
Hvad sanglærkerne angår, ynglede de med større tæthed i CA- end i referencemarkerne, og de nåede tilsyneladende et kuld mere end lærkerne på konventionelle marker. FOTO: JENS LJUNGMANN PEDERSEN opstigende, syngende lærker, og resultatet fremgår af figur 3, hvor det ses, at de fortsatte med at yngle helt frem til 16. juli-tællingen, mens de klingede af i referencemarkerne efter 24. juni-tællingen. Altså en forskel på 22 dage, som er lang tid i et lærkeliv, hvor det kun tager 11-12 dage at udruge æggene, andre 8-10 dage førend ungerne forlader reden og yderligere blot 10 dage, førend de er flyvefærdige. Vintertællinger viste, at sanglærke overvintrer i flokke på op til 20-30 individer på CA-markerne, mens arten ellers stort set ikke forekommer overvintrende på indlandsmarker på Sjælland. Fra litteraturen vides, at sanglærken om vinteren behøver en tæthed af frø (ukrudt og spildkorn) på mindst 450 stk. pr. kvadratmeter, førend der er energi-økonomi i at opsøge en given mark, og det er den formodentlig større, tilgængelige frøpulje på CAarealerne, der er årsag til vinterpræferencen. CA tiltrækker arter, der er i stærk tilbagegang De udførte optællinger synes – med forbehold for det spinkle, statistiske grundlag – at bekræfte en præference for CA-marker hos agerhøne og flertallet af det åbne Figur 3. Antallet af ynglende sanglærkepar pr. ha 100 m på hver side af transekterne i perioden april-september i hhv. CA-marker og konventionelt dyrkede referencemarker. Baseret på antallet af opstigende, syngende lærker, der antages at indikere yngleforekomst. Antallet klinger af 22 dage senere i CA- end i referencemarkerne. Ynglende sanglærker pr. ha 1,4 6/24/2018 7/16/2018 1,2 22 dg 1 Antal par pr. ha 0,8 0,6 0,4 0,2 0 4/1/2018 5/1/2018 6/1/2018 Måneder 7/1/2018 8/1/2018 CA Reference lands øvrige fuglearter. Det gælder særligt dem, der er afhængige af insekter i yngletiden og derudover af jordlevende invertebrater samt uden for yngletiden af ukrudtsfrø og spildkorn. CA synes især at tiltrække arter, der ellers er i stærk tilbagegang, herunder agerhøne – som i en vis grad dog også tager til takke med pløjefri dyrkning -, vibe og sanglærke, hvor sidstnævnte nyder godt også af vinterfrøpuljen. Men afgrødevalg betyder samtidig meget, hvor arter som vibe og sanglærke har klar ynglepræference for vårafgrøder, mens agerhøne foretrækker vinterafgrøder om vinteren. Også dyrkningsintensitet og landskabskompleksitet spiller ind på fuglenes præferencer. Specifikt for agerhønsenes vedkommende kan tælletidspunktet februar-marts spille en væsentlig rolle. Her udmærker CA sig ved altid at have et ’uldent’ udtryk, som skjuler de gråbrune fugle godt i alle vinterafgrøder – ikke kun vinterraps. Når der i en årrække på fem år kan konstateres et højt antal agerhøns på de arealer, som dyrkes efter CA-principperne, tyder meget dog på en særlig præference for disse. Cand.scient. landskabsforvaltning Jens Ljungmann Pedersen er vildt- og naturkonsulent i Danmarks Jægerforbund. Cand.techn.soc. Henrik Wejdling er næstformand i Dansk Ornitologisk Forening/ BirdLife-Danmark. 20 MOMENTUM+ NR. 4 2019 CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG?
Side 21
AF JANNE AALBORG NIELSEN Kan Conservation Agriculture og økologisk landbrug kombineres? Der er mange grunde til, at vi skal finde frem til dyrkningssystemer, hvor jordbearbejdningen kan minimeres, ukrudtet stadig kan styres, og udbyttet samtidig er godt. Det arbejdes der også med i økologien I økologisk landbrug jordbearbejdes der ofte meget. Det er umiddelbart nødvendigt for at styre ukrudtet. Hvis der er tale om problemer med rodukrudt, kræver det ekstra intensiv jordbearbejdning for at få bugt med dette. Jordbearbejdningen er i det hele taget en ret effektiv måde at bekæmpe ukrudt på. Men jordbearbejdning har også negative sider. Den umiddelbart mest iøjnefaldende er nok, at der bruges en hel del diesel til opgaven, og det derved får indflydelse både på pengepungen og på klimaregnskabet. Men jordbearbejdningen påvirker også livet i og på jorden negativt. Denne negative påvirkning vil også sætte sit aftryk på både pengepungen og klimaregnskabet. Det er bare langt sværere at måle på, og det sker over længere tid. En levende jord Livet i og på jorden er vigtigt. I samspil med afgrøder, efterafgrøder (og ukrudt) er livet i og på jorden med til at skabe en biologisk aktiv jord, en levende jord. Med en levende jord er der grundlag for et godt udbytte. En levende jord er også en vigtig brik i at bevare og opbygge kulstofindholdet i jorden, og endelig er det også vigtigt i relation til at bevare biodiversiteten. Der er således mange grunde til, at vi skal finde frem til dyrkningssystemer, hvor jordbearbejdningen kan minimeres, ukrudtet stadig kan styres, og udbyttet samtidig er godt. Det arbejdes der også med i økologien, bl.a. i GUDP-projektet CarbonFarm. Pløjefri dyrkning kan praktiseres i økologisk landbrug. Det er der allerede økologer, der gør med succes, om end det ikke er mange. Der er stadig involveret en del harvning for at få det til at lykkes. Og kløvergræsmarker til slæt i sædskiftet er › også ofte en del af strategien mod I økologisk landbrug jordbearbejdes der ofte meget. CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG? FOTOS: JANNE AALBORG NIELSEN MOMENTUM+ NR. 4 2019 21
