AF JANNE AALBORG NIELSEN Kan Conservation Agriculture og økologisk landbrug kombineres? Der er mange grunde til, at vi skal finde frem til dyrkningssystemer, hvor jordbearbejdningen kan minimeres, ukrudtet stadig kan styres, og udbyttet samtidig er godt. Det arbejdes der også med i økologien I økologisk landbrug jordbearbejdes der ofte meget. Det er umiddelbart nødvendigt for at styre ukrudtet. Hvis der er tale om problemer med rodukrudt, kræver det ekstra intensiv jordbearbejdning for at få bugt med dette. Jordbearbejdningen er i det hele taget en ret effektiv måde at bekæmpe ukrudt på. Men jordbearbejdning har også negative sider. Den umiddelbart mest iøjnefaldende er nok, at der bruges en hel del diesel til opgaven, og det derved får indflydelse både på pengepungen og på klimaregnskabet. Men jordbearbejdningen påvirker også livet i og på jorden negativt. Denne negative påvirkning vil også sætte sit aftryk på både pengepungen og klimaregnskabet. Det er bare langt sværere at måle på, og det sker over længere tid. En levende jord Livet i og på jorden er vigtigt. I samspil med afgrøder, efterafgrøder (og ukrudt) er livet i og på jorden med til at skabe en biologisk aktiv jord, en levende jord. Med en levende jord er der grundlag for et godt udbytte. En levende jord er også en vigtig brik i at bevare og opbygge kulstofindholdet i jorden, og endelig er det også vigtigt i relation til at bevare biodiversiteten. Der er således mange grunde til, at vi skal finde frem til dyrkningssystemer, hvor jordbearbejdningen kan minimeres, ukrudtet stadig kan styres, og udbyttet samtidig er godt. Det arbejdes der også med i økologien, bl.a. i GUDP-projektet CarbonFarm. Pløjefri dyrkning kan praktiseres i økologisk landbrug. Det er der allerede økologer, der gør med succes, om end det ikke er mange. Der er stadig involveret en del harvning for at få det til at lykkes. Og kløvergræsmarker til slæt i sædskiftet er › også ofte en del af strategien mod I økologisk landbrug jordbearbejdes der ofte meget. CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG? FOTOS: JANNE AALBORG NIELSEN MOMENTUM+ NR. 4 2019 21
Download PDF fil
Arkiv