M+042019—Side 19

M+042019konventionelt dyrkede marker i og omkring Knudstrupgård reduceredes usikkerheder afledt af afgrødevalg, årstider og vejrlig. Transekterne udlagdes bevidst med stor afstand til levende hegn og småbiotoper mv., da landskabskompleksiteten har en meget stærk indflydelse på fuglesammensætningen. I alt blev udlagt 2 gange 1.540 m transekt i hhv. CA og konventionelt dyrkede marker, som optaltes ti gange i perioden april-september i 2018, suppleret med stikprøvetællinger i vinteren 2018-19 og i ynglesæsonen 2019. Flest dyr på CA-marker Der registreredes i ynglesæsonen 2018 i alt 3.104 fugle på jorden eller i vegetationen fordelt på 45 arter samt 121 harer og 15 rådyr. Eftersom transektlængderne var præcis lige lange på CA og konventionelt dyrkede jorder, ville man statistisk forvente en tilnærmelsesvis fifty-fifty fordeling af fuglene på de to kategorier, hvis der ingen effekt var af dyrkningsformen. Men det viste sig, at 68 pct. af alle registrerede fugle opholdt sig på CAmarker, ligesom 59 pct. af harerne og 87 pct. af rådyrene. I figur 2 er vist den relative fordeling for de 23 fuglearter, der forekom med mere end ti eksemplarer. Det ses, at for seks arters vedkommende (hjejle, sølvmåge, hættemåge, tornirisk, ringdue og vibe) forekommer mindst 80 pct. i CA-marker. Fire af de seks arter (hjejle, sølvmåge, hættemåge og vibe) er afhængige af jordboende invertebrater og for vibes vedkommende tillige insekter i ungernes første to leveuger. Tornirisken er også afhængig af insekter til ungerne og derudover af ukrudtsfrø. Alle seks arter på nær ringdue er i øvrigt i generel tilbagegang – vibe så meget, at den kandiderer til rødlistning. Andre otte arter (stormmåge, råge, landsvale, stær, solsort, skovspurv, sanglærke og hvid vipstjert) havde i undersøgelsen ligeledes præference for CA, men knap så udtalt idet mellem 55 og 80 pct. forekom her. Tre af disse arter er afhængige af jordlevende invertebrater, nemlig stormmåge, råge og stær, og fire er i tilbagegang, nemlig landsvale, stær, skovspurv og sanglærke – stær så meget, at den kandiderer til rødlistning. Agerhønen fremstår i denne undersøgelse indifferent, men optællingsformen egner sig ikke til denne trykkende art. Sanglærke overvintrer på CA-markerne Tre af fuglearterne med præference for CA, nemlig vibe, landsvale og sanglærke, er ’agerlands specialister’, og hvad viben angår, så konstateredes kun ynglesucces på CA-marker, og her primært i vårbyg, men dog også i hestebønne (og i sommeren 2019 desuden i efterårssået vårhvede). Landsvale havde tillige præference for CA, dog biased af en kvægbesætning nær en af CA-transek- terne. Hvad sanglærkerne angår, ynglede de med større tæt- hed i CA- end i referencemarkerne (således 1-1,2 par pr. ha mod 0,6-0,8 par pr. ha), og de nåede tilsyneladende et kuld mere end lærkerne på konventionelle marker (nem- lig 2-3 mod 1-2). Således registreredes som et indicium på yngel alle › CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG? MOMENTUM+ NR. 4 2019 19Side 18Side 20