Hunde blemer og lydfølsomhed. Hvor frygtsomt en hund reagerer, vurderes rent praktisk ved såkaldte mentalbeskrivelser, hvor man isce nesætter 10 situationer med 33 vari able, hvilket ifølge Bjørn samlet set er en god metode, der er velunder bygget i familiedyrssammenhæng. Mentalbeskrivelser for racer giver også et fingerpeg om den mentale komponent i forhold til frygt. Nogle stimuli (fx skud) udløser en kortisolstigning, men ikke højere hjertefrekvens. Omvendt vil fx glatte gulve udløse højere hjertefrekvens, men ikke øget kortisol. Det er altså relativt komplekst at forstå de fysiologiske mekanis Hør og se optagelserne fra seminaret Optagelser af indlæggene mer. Effekten af tidlig erfaring som hvalp er ifølge Bjørn ligger tilgængeligt her: kæmpestor. Sær dyreetik.ku.dk/ center-for-forskning-i-familie- dyrs-velfaerd/offentligtmoede_hunde/ ligt ved man, at der i de første fem uger af hvalpens liv ses en mærkbar ef fekt af hvalpens erfa ringer i forhold til både separationsangst, generel angst, lydfølsomhed og distraher barhed. Undersøgelser viser, at alle parametre fremstår markant bedre for de hunde, der præges positivt tidligt i livet. Interessant er det dog, at for hver uge, hvor hvalpen interagerer med fremmede hunde, så øges risikoen for fremtidig aggression med 4,2 %. Det vil sige – dét at lade hvalpen møde en masse ubekendte hunde under ikke-kontrollerede forhold vil ikke gavne den. Bjørn kom også ind på, at menne sker ikke opfanger frygtsignaler lige let. Jo mere professionel du er, jo fi nere signaler kan du opfange – fx små ændringer i ørepositur. Samti dig har man dog vist, at det er rela tivt let at forbedre evnen til at opfan ge signaler for de fleste. Således vil fire gange 1,5 timers undervisning af børn mellem 10-13 år markant for bedre deres evne til at genkende hundes signaler. Vi kan derfor alle øve os – hundeejere som dyrlæger. Adfærdsbehandling kræver viden og erfaring Dyrlæge Iben Meyer, KU SUND, øn sker, at der i højere grad sættes fo kus på behovet for og brugen af indi viduel adfærdsbehandling. Det sag de hun på seminaret, hvor hun også gjorde klart, at ligeså vigtigt er det at være kritisk med kvaliteten af be handlingen. Professionel adfærds behandling kræver et grundigt ana lysearbejde og brug af grundlæg gende læringsprincipper samt lø bende justering af planen efter vurdering af hundens adfærd. Der findes et fællesskab (IAABC International Association of Animal Behavior Consultants), som har ved taget fælles etiske principper for ad færdsbehandlerrollen. Blandt andet opstilles krav om faglig opdatering, at man i sit virke arbejder for at mind ske brugen af straf i adfærdsterapi og generelt bruger de mindst indgri bende principper i sin behandling. Der findes også en prioritering af tiltagene i forbindelse med behand ling: 1.Sundhed og behov skal være op fyldt (fx diæt, motion, medbe stemmelse, smerter – også de subtile). 2. Management vurderes 3.Anvendelse af træningsmetoder, der er baseret på belønning (og evidensbaseret viden). Læring, der fører til noget, som hunden gerne vil opnå, bliver gentaget, eller stimuli under gradvis tilvæn ning. Dominans og lederskab som læ ringsværktøj er forældet og bør ikke anvendes i dag som en trænings form, ligesom straf har mange bivirk ninger og ikke kan anbefales. Dyreejerens rolle i behandlingen Iben fortalte også, at ejeren er et væ sentligt element i en succesfuld be handling, og for mange hundeejere er det skamfuldt at have en hund med et adfærdsproblem. Her kan vi som dyrlæger i højere grad hjælpe til ved at italesætte problemstillinger, som vi ser, så emnet ikke forbliver ta bubelagt. Hundeejere skal i forbindelse med behandlingen blandt andet lære at se signalerne, men skal ikke nødven digvis forstå læringsprincipperne. De skal kende til fordelen ved at an vende positiv forstærkning fremfor straf. Når hunde skal ændre vaner, vil de, ligesom os mennesker, indi mellem falde tilbage og lave fejl, og ejeren skal derfor også have nogle redskaber til at klare dette og vinde hunden tilbage på rette vej. Iben forklarede også, at man kan øge hyppigheden af en positiv ad færd ved at give hunden mere af det, den gerne vil have. Vi vil gerne have en hund, der arbejder for, at der kommer noget godt, fremfor at ar bejde med den gennem at true med noget, som den gerne vil undgå. Perspektiver for adfærdsbehandling I den afsluttende paneldebat kred sede deltagerne blandt andet om kring, hvordan vi sikrer en balance mellem at dække hundens behov, og samtidig passe det ind i menne skets hverdag. Ligeså vigtigt dreje de debatten sig om, hvordan vi bedst får oplyst dyreejere om, hvor for tidlig og korrekt prægning, træ ning og forståelse for hunden er så væsentligt, og hurtigt får henvist dem til den rigtige behandling, når problemerne opstår. Der er behov for efteruddannelse blandt relevante faggrupper som fx dyrlæger, fokus på henvisning tidligt i forløbet og at sikre, at fremtidens dyrlæger er bed re klædt på til at forebygge adfærds problemer og se dem, når de optræ der. Alt dette kræver et styrket sam arbejde på tværs af faggrupper, som vi alle sammen kan bidrage til. ♦ Referencer 1. Hvilke adfærdsproblemer hos hunde møder forskellige behandlere? - Foreløbige resultater af en dansk spørgeskemaundersøgelse. Upubliceret manuskript er udarbejdet af dyrlægestuderende Frederikke Mark Jacobsen og Amanda Øpstun Birk, professor Peter Sandøe, professor Björn Forkman og post.doc. Iben Meyer. Undersøgelsens resultater vil blive publiceret i et kommende nummer af DVT. 2. Nielsen, S. S., Lohse-Lind, A., Munkeboe, N., & Sandøe, P. (2019). Gadehunde importeret til Danmark. Dansk Veterinærtidsskrift, 2019(12), 12-23. 32 | DVT 10 2020
Download PDF fil
Arkiv