Konklusionen var, at vi ved at tale det samme sprog, sammen kan højne velfærden for hundene. Der ses en stigende efter spørgsel på uddannelse i ad færd hos familiedyr fra stude rende, men også efteruddan nelse blandt dyrlæger og an dre relevante faggrupper. Uddannelse, der blandt an det kan klæde faggrupperne inden for klinisk praksis bedre på til at se, tolke og agere på adfærdsproblemer tidligt i forlø bet, så den rette behandling kan iværksættes og forebyggelse prio riteres. Problemadfærd kræver træning og god rådgivning Karen Frost er uddannet agronom og har videreuddannet sig inden for både hundetræning og adfærdsråd givning. De ejere, som Karen møder, efterspørger ofte et »quickfix« på de problemstillinger, som de slås med, men på seminaret påpegede Karen det vigtige i at anerkende og itale sætte, at der oftest ikke er nogen hurtige løsninger. Det kræver en de dikeret indsats at løse adfærdspro blemer, og hun opfordrede til et solidt samarbejde mellem faggrupperne, hvor vi hver især kan bidrage, hvor vi er stærkest. I sit virke som hundetræner ser Ka ren mest opmærksomhedskræven de adfærd (hunde, der gør og hopper op under træning), stressede hunde (forventning om, at de skal til at lave noget), hunde med ekstrem høj op mærksomhed på omgivelserne og hunde, der har svært ved at indgå i en samarbejdssituation med ejerne. De typiske problemstillinger, som Karen oplever i forbindelse med ar bejdet som adfærdsrådgiver, er hun de med aggression og angst, og hun oplever, at geografiske forskelle kan spille ind i forhold til, hvad dyreejere oplever som et problem – fx at hunde med problemer i hund-til-hund-kon takt oftere udfordres i hovedstaden, mens en hund ude på landet ikke ud fordres af problemer med hund-tilhund-kontakt i samme omfang, og derfor opsøger ejer måske ikke hjælp. Karen pointerede, at det er vigtigt, at vi ser på hundens motivation for adfærden: Hvorfor gør den det? - Vi skal undgå at symptombehand FOTO COLOURBOX le og i stedet komme med et kvalifice ret svar for at kunne iværksætte de rette løsninger, hvor også hundeeje rens situation skal tages i betragt ning, sagde hun og understregede, at prognosen i høj grad afhænger af, hvornår folk henvender sig, ejers res sourcer, viden og villighed til at efter komme anvisningerne, og hvilken ba gage hunden har med sig. Adfærdsproblemer hos importerede gadehunde Hunde, som vi sjældent ved, hvad har med i bagagen, er gadehunde impor teret fra andre lande. Amalie Lohse-Lind og Natascha Munkeboes, der er kandidater i hus dyrvidenskab, præsenterede resulta ter fra deres speciale. Her foretog de en sammenligning af importerede ga dehunde og dansk opdrættede hun de med hensyn til deres tilpasnings evne som familiehunde. 87 % af de adspurgte dyrlæger i en undersøgelse, der tidligere er offent liggjort i DVT2 mente, at importerede gadehunde ofte udviser adfærdspro blemer – dette typisk som frygt for mennesker, stressadfærd og aggres sion. Adfærdsproblemer var ifølge dyrlægerne også hyppigere årsag til aflivning end egentlige sygdoms mæssige problemer. Et opfølgende sammenlignende spørgeskemastudie udført blandt et stort antal ejere af henholdsvis tidli gere gadehunde og dansk opdrætte de hunde fandt en øget frygtsomhed, specielt i forhold til mænd, men kun En norsk undersøgelse har vist, at 23 % af de undersøgte hunde er lydfølsomme (ældre, kastrerede og tæver mere frygtsomme), og i en tilsvarende finsk undersøgelse af 13.000 hunde var det tilsvarende 32 %. Derfor må vi forvente,at de danske forhold nok ligger et sted i den samme størrelsesorden. Bjørn Forkman ne dog ikke genfinde dramatiske for skelle i forekomsten af adfærdspro blemer hos de tidligere gadehunde sammenlignet med de dansk op drættede. I et observationsstudium vurdere de de to ud fra forskellige adfærds mønstre, i hvor høj grad de forskellige grupper af hunde knyttede sig til mennesker. Der var enkelte forskelle: Gadehunde var mere kontaktsøgen de mod ejeren, mens danske hunde udviste mere legeadfærd. Tidligere gadehunde er ofte i stand til at tilpasse sig rent adfærdsmæs sigt til livet som familiehund i Dan mark, hvis man tager hensyn til, at de nogle gange kan opleve frygt i for hold til visse mennesker, og samtidig bør der være fokus på sundhed og kontrol af (importerede) sygdomme og generelt bedre oplysning af ejere til importerede gadehunde. Frygt – ondets rod Professor Bjørn Forkman, KU SUND, tog os med ind i det interessante uni vers, hvor frygtens mekanismer stu deres. For at forstå frygtsomme hun de skal vi forstå frygtens reaktions mønstre, som udløses af pludselige, uforudsigelige og ukontrollerbare sti muli. Frygt forårsager problemer for hundens velfærd, men det påvirker også os som mennesker, fx igennem hundens adfærd i form af problemer med aggression, alene hjemme-pro > DVT 10 2020 | 31
Download PDF fil
Arkiv