Ny Viden i Resume Dårlig reproduktion hos køer med klovlidelser Sammenhængen mellem klovlidelser og dårlig reproduktion hos malke køer har været kendt længe, men en gruppe amerikanske forskere har for nyligt offentliggjort en stribe interessante tal om denne sammen hæng. Tallene er baseret på data fra 1.639 Jerseykøer, som blev undersøgt i en klovbeskæringsboks cirka 20 dage efter kælvning. Samlet set havde 27 procent af køerne en klovlidelse ved denne undersøgelse. Køerne blev ultralydsscannet en måned efter inseminering, og drægtige køer blev scannet igen en måned senere. Køer med en klovlidelse havde en senere start på cyklisk aktivitet ef ter kælvning: 41 dage efter kælvning var der cyklisk aktivitet hos 51 pro cent af de raske køer, men kun hos 42 procent af køer med en klovlidel se. I gennemsnit blev køer med en klovlidelse også insemineret første gang senere end raske køer. Når køerne var blevet drægtige, havde køer med en klovlidelse des uden en større risiko for tidlig abort: 5 procent af de raske køer, men hele 11 procent af køer med en klovlidelse, aborterede inden udgangen af den anden drægtighedsmåned. Den kombinerede effekt af en langsom start og større risiko for tidlige aborter kunne også ses på lidt længere sigt. Fem måneder efter kælv ning var 76 procent af de raske køer drægtige. For køer, som havde en klovlidelse 20 dage efter kælvning, var det tilsvarende tal 64 procent. Kilde: B. O. Omontese et al., 2020. Association between hoof lesions and fertility in lactating Jersey cows. Journal of Dairy Science, doi.org/10.3168/jds.201917252. Resume: Peter T. Thomsen, Aarhus Universitet Syrisk guldhamster som model for COVID-19 hos mennesker De fleste forsøgsdyr er naturligt resistente overfor COVID-19, efterladen de kun et mindre antal brugbare dyrearter. Et af disse forsøgsdyr er den syriske guldhamster, som en international gruppe af forskere har afprø vet som dyremodel for infektion med COVID-19 hos mennesker. Studiet bekræfter, at den syriske guldhamster er modtagelig for infek tion med SARS-CoV-2. To forskellige aldersgrupper af hamstre på 1 må ned og 7-8 måneder blev eksperimentelt inficeret med to doser af SARSCoV-2 via næsehulen og øjnene. Mest syge blev de hamstre, som var in ficeret med de højeste doser af virus. Forskerne kunne med mi kro-CT-skanninger påvise flere af de samme lungeforandringer, der kendes fra COVID-19 hos mennesker. Sluttelig forsøgte forskerne, om de kunne gen-inficere hamsterne tyve dage efter den primære infektion, men det viste sig, at de nu havde udviklet immunitet overfor smitten. Det var også muligt passivt at overføre denne immunitet gennem behandling med serum fra individer, som havde klaret infektionen. Studiet viser, at den syriske guldhamster er en brugbar dyremodel til undersøgelser af nye vacciner og antivirale behandlinger, og den spås derfor at blive vigtig i præklinisk COVID-19-forskning. Kilde: Imai M et al.: Syrian hamsters as a small animal model for SARS-CoV-2 infection and countermeasure development. PNAS 2020, 117, 28, 16587-16595. Resume: Aage Kristian Olsen Alstrup, Aarhus Universitet Indflydelse af management samt fodersupplement på selen og vitamin E-mangel hos heste Selen og vitamin E (alpha-tocopherol) er vig tige antioxidanter, og underskud kan resulte re i irreversible neuro-muskulære skader. Mangel på selen er associeret med skader i både skelet og hjertemuskulaturen. Vitamin E-mangel er associeret med degenerativ my eloencephalopathy, neuroaxonal dystrophy, equine motor neuron disease (EMND) samt vitamin-E myopathy. Tildeling af disse anti oxidanter er endvidere korreleret med fald i stress-markører, øget fertilitet samt forbed ret immunfunktion. I studiet bruger de anbe falinger på 1 mg selen til 400 kg hest i arbej de og op til 3 mg for at forbedre immunfunk tionen. Vitamin E anbefales med 1 IU/kg og 2 IU/kg for føl og heste i arbejde. Studiet er foretaget i staten Oregon i USA, hvor jorden er selenfattig med en selenkon centration på cirka 0,17 ppm (= mg/kg). 331 heste var inkluderet i studiet (12,7 ±7,2 år), ho vedparten af hestene var varmblods og Qu arter racer. For at forhindre sæsonvariation blev alle blodprøver udtaget i august. Resultaterne viste, at 16,9 procent af he stene i studiet havde underskud af selen, mens 68,3 procent havde normale selenkon centrationer (160-275 ng/ml). Heste, der ikke fik tilskud af selen, havde signifikant lavere koncentration af selen i blodet og var i større risiko for at have selenmangel. Saltsten med selen viste sig endvidere at være utilstræk kelig som supplement. 35,3 procet af hestene i studiet havde mangel på vitamin E defineret som under 2 μg/ml., mens 64,7 procent havde normale koncentrationer. Heste på græs over 6 timer pr. dag var associeret med tilstrækkelige vi tamin E-niveauer. Konklusionen på studiet var, at selv heste, der ifølge anbefalinger får tilstrækkelig med supplement af selen og vitamin E, havde un derskud i blodprøver. Det anbefales derfor at forbedre management hos hestene, idet mangelsygdomme i så fald kan undgås. Kilde: Mariya et al., Influence of a specific management practices on blood selenium, vitamin E, and betacarotene concentrations in horses and risk of nutritional deficiency. Journal of Veterinary Internal Medicine, doi: 10.111/jvim.15862. Resume: Sanni Hansen, Københavns Universitet.
Download PDF fil
Arkiv