Droner – fagre nye levnedsmiddelverden Droner er in! Droner har bidraget til, at overvågnings- og inspektionsopgaver i vanskeligt fremkommelige områder pludselig er blevet økonomisk rentable og tidsmæssigt overkommelige. Og hvorfor ikke bruge droneteknologien til at udføre omkostningstunge opgaver inden for levnedsmiddelindustrien? Her kan de f.eks. bruges til at skabe overblik over produktionssites eller lave tilstandskontrol, lækagesporing og rengøringsvalidering af udstyr, der er svært at komme til. Af Kristine Garde og Rune Yding Brogaard, Force Technology Droneteknologien er i rivende udvikling, og droners anvendelsesmuligheder er nærmest steget eksplosivt gennem de sidste fem år. Droneaktiviteterne har flyttet sig fra primært militæranvendelse til en langt større civilanvendelse. De ubemandede luftfartøjer kan udstyres med forskellige sensorer, der muliggør inspektioner og kortlægninger, som ikke tidligere har været mulige - eller har været forbundet med store omkostninger. De fleste civile droner anvendes udendørs til kortlægning og videofotografering, hvor man ved hjælp af 3D model- Godt eksempel på en sikker indendørs-drone. leringsværktøj kan gengive placering af installationer på f.eks. en byggeplads med stor nøjagtighed. Droner bruges også til inspektionsopgaver af svært tilgængelige områder højt over terræn, herunder identificering af revner og defekter i høje konstruktioner som f.eks. skorstene, elmaster, vindmøller m.m. Endelig kan droner udstyret med termiske kameraer anvendes til afsløring af dårligt isolerede bygninger og kuldebroer samt til lækagesporing. Droner indendørs Dronernes anvendelsesområder er dog ikke begrænset til udendørsbrug. De kan også anvendes til indendørsopgaver, herunder inspektion af rørsystemer, tankanlæg eller store siloer. I levnedsmiddelbranchen kan det til tider være vanskeligt at bevare overblikket over samtlige rørføringer og tanktilførsler på store produktionssites. Produktionslinjer tilpasses kontinuerligt nye produktionsforhold, hvilket kan betyde ændringer på rørføringer. Er overblikket først røget, er det vanskeligt at genetablere, da besværlig adgang til rør og tanke eller rørføringer placeret højt oppe under loftet, komplicerer at følge rørstrenge. Ved brug af små droner ophængt i et gitterdække kan man nu komme tæt på områder, som tidligere har været uden for rækkevidde, uden risiko for at beskadige udstyr eller drone. Dette giver mulighed for at få adgang til områder, hvor det ellers ikke er muligt eller forbundet med store vanskeligheder at sende mandskab eller kørende robotter hen. Kombineres droneinspektion med 3D modelleringsværktøj, kan man få tegningsmateriale om udstyrsplacering og dertil hørende rørforbindelser på sit produktionssite. Lækagesporing og svejsekontrol Utætte køle- eller varmekapper i høje tanke og siloer af flere meters højde er problematiske at inspicere med henblik 110 Plus Proces nr. 10 · 2016 kvaLitet i seminar
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Plus Proces her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her