Side 22

Dagligvarehandlen er under forandring, og de kommende år kommer til at byde på nye grønne tiltag som for eksempel klimamærkning og klimavenlige fødevarer. tid og lyst til at lade os inspi- rere i dagligvarebutikkerne og det udbud af varer, vi fysisk kan bevæge os rundt i og hente inspiration til vores aftensmad, frokostpakker med mere. Fremtiden peger mod innovation og grønne initiativer Men forbrugerne forventer i stigende grad bekvemmelig- hed, kvalitet og bæredygtig- hed, når de handler. Det kræ- ver tilpasning og nytænkning - sammenholdt med, at køb- mændene skal opretholde konkurrenceevnen - i en tid, hvor udsvingene har været store og udfordringerne man- ge. Alligevel er butikkerne kommet ud på den anden side og klar til at skabe innovation og understøtte nye initiativer. Det gælder for eksempel det kommende nationale klima- mærke, som en samlet fødeva- rebranche bakker op om og nu afventer fødevareministerens næste udspil. Vores forbrug af dagligvarer har en betydelig indvirkning på miljøet gennem transport, emballage, madspild og ener- giforbrug - både i forhold til produktion og distribution. I takt med at forbrugerne bli- ver mere og mere opmærk- somme på deres indkøbsvalg og bæredygtige produkter, er der også behov for, at fødeva- rebranchen tager nye initiati- ver som grønne transportløs- ninger, reduktion af emballa- geaffald, genanvendelse og øget brug af vedvarende energi samt udbuddet af kli- mavenlige fødevarer. Behov for mere klimavenlig daglighandel Heldigvis er vores købmænd - og dagligvarebranchen som helhed - præget af et stort engagement og en masse in- novation. Købmændene ken- der deres kunder og ser mulig- heder. Men der er ingen tvivl om, at det kommende år kom- mer til at byde på en lang ræk- ke af nye udfordringer i for- hold til blandt andet embal- lage, klimamærkning og kli- mavenlige fødevarer og i det hele taget en mere klimaven- lig dagligvarehandel. Det kan mærkes. Inkjet Laser Etikettering Bordprintere Folieprintere Højopløselig inkjet Softwareintegration Produktspecifikke automationsløsninger Forbrugsvarer og reservedele Service 24/7 Schur skaber tryghed og værditilvækst hos dig med mærkningsløsninger, der forbedrer din effektivitet og konkurrencekraft. Schur ® Technology a/s | DK - 8700 Horsens | + 45 75 28 29 28 marking@schur.com www.schur.com LEVNEDSMIDDELBLADET 6 | 2023 - Precise by nature 23

Side 23

Danske mejeriprodukter i et verdenssamfund med fokus på klima På verdensplan stiger efterspørgslen efter mejeriprodukter, og Danmark har en vigtig rolle at spille - blandt andet fordi dansk mejeribrug klimahandler både på mejerier og gårde. Det mener Mejeriforeningen, som i år har sat et 2030-mål for branchens klimaarbejde Når danskerne skal vælge mejeriprodukter, så foretræk- ker ni ud af ti danske mejeri- produkter. Det viser en under- søgelse foretaget af Norstat for Mejeriforeningen. Henrik Damholt Jørgensen, administrerende direktør for Mejeriforeningen. Spørger man hvorfor, de fore- trækker danske mejeriproduk- ter, så er det fordi, de gerne vil støtte de danske landmænd (66 procent), og fordi de gene- relt gerne vil købe lokale pro- dukter. Samtidig mener 76 procent af dem, der foretrækker danske mejeriprodukter, at malkekøer og den mælk, de producerer, er vigtige for dansk økonomi. Hele 88 procent mener, det er vigtigt at have dansk mælke- produktion, så vi selv kan producere mælk og ikke er afhængige af import fra andre lande. - Vi kan ikke være andet end glade for en sådan anerkendel- se fra de danske forbrugere, siger Henrik Damholt Jørgen- sen, administrerende direktør for Mejeriforeningen. Han understreger, at opbak- ningen også forpligter, for selv- om mere end 75 procent af de mejeriprodukter, der produce- res på mejerivirksomhederne i Danmark sælges i udlandet, så findes råvaregrundlaget på de danske gårde. - En bæredygtig dansk produk- tion af mælk er en forudsæt- ning for, at branchen kan ud- vikle sig og fremadrettet kan stå stærkt over for kunder og forbrugere i både Danmark og internationalt. En del af vores fokus som dansk mejeribrug er klimahandling i form af kon- krete tiltag på mejerier og gård-niveau. Et af de fælles skridt blev taget i sommeren i 2023: - Vi har som branche sat et fælles mål for reduktion af drivhusgasser frem mod 2030, og år for år vil vi opgøre udvik- lingen i et fælles klimaregn- skab for hele branchen. Der- med kan mejerierne, men også alle andre interesserede følge resultaterne af vores indsats, siger Henrik Damholt Jørgen- sen. Branchens klimahandling bygger ovenpå de mange indi- viduelle tiltag, som mejerierne hver især har taget de senere år - fra fornybar energi, nye typer af emballage, mindre spild, recirkulering af vand og varme og biobrændsler til transporten. Klimatjek til gårdene Mejeriforeningen har i år be- sluttet at stille en model for klimatjek til rådighed for alle medlemsmejerier. Det kan de bruge i samarbejde med deres landmænd. Værktøjet kan opgøre klimaaftrykket på hver enkelt gård, og dokumentere udviklingen. Det er eksternt valideret af en uafhængig kli- marådgiver, som også vejleder landmanden i tiltag, der kan få aftrykket til at blive mindre. Produktionen af den rå mælk på gårdene er mejeriernes klima-scope 3, og med klima- tjek-opgørelsen kan mejeri- erne afrapportere på Science Based Targets, da værktøjet følger anerkendte principper. Det er udviklet af Arla i samar- bejde med eksperter og i tråd med internationale standarder. - Jeg kender ingen andre bran- cher, som sammen løfter kli- maopgaven på denne måde: Med fælles målsætning, fælles dokumentation og årlig opfølg- ning. Det er at tage ansvar. Et ansvar, der bygger på konkret handling, for opgaven er ikke løst med et fingerknips. Det kræver investeringer, forsk- ning og udvikling. Desværre tror jeg, der er mange, der slet 24 - Procesudstyr i verdensklasse LEVNEDSMIDDELBLADET 6 | 2023

    ...