Måltider / Morgenmad Måltider Det er vigtigt, at du spiser 5-6 måltider om dagen, fordi: • det giver dig en bedre mæthedsfornemmelse hele dagen igennem, • det forebygger, at du spiser for store portioner til måltiderne, • det vil give dig mindre lyst til søde sager og søde drikkevarer i løbet af dagen. Spis jeres hovedmåltider sammen i familien mindst 5-6 gange om ugen. Så kan I støtte hinanden og begrænse, hvor meget mad du spiser. Morgenmad Det er vigtigt, at du hver dag spiser morgenmad, som mætter godt, så du føler dig mæt i længere tid. Det kan forebygge din trang til søde sager senere hen på dagen. Om morgenen har kroppen brug for energi for at kunne fungere optimalt. Morgenmad, som indeholder masser af kostfibre og næsten ingen sukker, kan f. eks. være: • Havregryn eller -grød • Rugbrød (evt. ristet) • Rugfras eller minifras • Pålæg på brødet kan være magert kødpålæg eller mager ost. • Brug højst 1 tsk. sukker, honning eller marmelade til din morgenmad. • Man kan med fordel anvende kanel eller vanilje i havregrøden. 3
Download PDF fil