Ajour 2018 Management and Technology TORSDAG 12.00 være interessant for dem at studere nærmere,« siger Morten Kromann. Artificial Intelligence Morten Kromann nævner i flæng nogle teknologier, som dominerer de aktuelle trends i branchen: Time Sensitive Networking, Blockchain, Artificial Intelligence (AI), Virtual Commissioning … »Min vurdering er, at på den lange bane bliver Artificial Intelligence noget, som kan komme til at få meget stor betydning for produktionsvirksomheder. Men det ligger 5-10 år ude i fremtiden. Endnu er AI mest nogle ideer og koncepter, mere end det er en realitet i automation. Men perspektiverne er meget store, hvis det lykkes at omsætte ideerne til noget praktisk anvendeligt. For eksempel kan man forestille sig, at man lynhurtigt kan omstille en produktion eller en funktionalitet i robotter eller plc’er. Du giver bare robotten en 3D-tegning, og så omstiller robotten sig selv til det ønskede formål. Så på sigt er potentialet ved AI enormt. Men der er lang vej hen til den praktiske anvendelse i en produktionsproces,« siger Morten Kromann. Blockchain En af de teknologier, som kan være med til at ændre kritiske processer og forretningsgange, er Blockchain der bl.a. bruges til cybervalutaen Bitcoin. Blockchain er en verifikationsteknologi, som spås stor udbredelse og anvendelse ikke bare i industrien, men i alle brancher hvor man har brug for kontrol og godkendelse af forskellige typer data. »Med Blockchain vil man for eksempel kunne sende 3D-tegninger til en leverandør, som skal fræse en komponent for dig. Ved at anvende Blockchain kan du kontrollere, at leverandøren kun fræser det aftalte antal komponenter. Når det aftalte antal er fræset, lukker Blockchain for fræsning af flere eksemplarer. CAD-filen forsvinder simpelthen, og leverandøren kan ikke lave kopier af filen.« siger Morten Kromann. Virtual Commissioning En anden teknologi, som Morten Kromann vil komme ind på i sit Ajour-oplæg, er Virtual Commissioning. Der er tale om en ”tredje vej” mellem en ren pc-simulering og en test af et færdigt anlæg. På Ajour 2018 holder Morten Kromann oplægget ”Fremtidens teknologitrends i automation”. Til daglig er han produktspecialist hos Siemens. »Virtual Commissioning er et bud på en forbedret idriftsættelse af et industrielt anlæg. Hidtil har man haft valget mellem at lave en ren pc-simulering eller vente med at teste en maskine, til den stod færdig. Det sidste er jo en lidt dyr løsning, og den første løsning er relativ usikker. Med Virtual Commissioning anvender man 3D-tegninger i sin simulering af en idriftsættelse. Her kan man for eksempel se, om cylindere rammer hinanden, eller der er andre designmæssige problemer. Så Virtual Commissioning er en mellemløsning mellem de to eksisterende muligheder, som vil være med til at nedsætte time-to-market,« siger Morten Kromann, som på Ajour 2018 vil præsentere endnu flere af fremtidens teknologiske trends i automation. Der flyver mange buzzwords gennem luften, når man færdes i produktionsbranchen. Jeg vil gerne prøve at beskrive de mest omtalte nye teknologier og komme med en nøgtern vurdering af, hvor betydningsfulde disse teknologier reelt bliver. Morten Kromann, produktspecialist hos Siemens. 32 Ajour 2018 • torsdag den 29. november & fredag den 30. november • Odense Congress Center
Download PDF fil