Fremtidens teknologitrends i automation Hvilke af tidens buzzwords får reel betydning for fremtidens produktionsvirksomheder? Bliver det TSN, AI, Blockchain, Virtual Commissioning eller en helt femte teknologi, man skal holde ekstra godt øje med? Buzzwords om fremtidens teknologiske trends i industrien svirrer rundt og kan være svære at indfange og få hold på. Hvor meget er bare varm luft, og hvor meget bliver realiteter, som produktionsvirksomheder bliver nødt til at forholde sig alvorligt til? På Ajour 2018 holder Morten Kromann oplægget ”Fremtidens teknologitrends i automation”. Til daglig er han produktspecialist hos Siemens og arbejder bl.a. med cloud-løsningen MindSphere, som tilbyder virksomheder at samle deres tekniske driftsdata ”i skyen” og på den måde få en helt ny, allestedsnærværende løsning til at overvåge, vedligeholde og optimere deres drift. I sit Ajour-oplæg vil han dels beskrive de fremherskende teknologiske trends og buzzwords inden for automation til produktionsvirksomheder, dels vil han give sin vurdering af hvilke trends, som faktisk kommer til at få en betydning. »Der flyver mange buzzwords gennem luften, når man færdes i produktionsbranchen. Jeg vil gerne prøve at beskrive de mest omtalte nye teknologier og komme med en nøgtern vurdering af, hvor betydningsfulde disse teknologier reelt bliver. Det er jo ikke sikkert, at de mest hypede trends er dem, som får den største betydning på den lange bane. Min ambition med oplægget er at forklare tilhørerne, hvad der ligger bag de mange buzzwords, og hvad de reelt kan bruges til. Så må tilhørerne efterfølgende vurdere, hvilke teknologier, det kunne Ajour 2018 • torsdag den 29. november & fredag den 30. november • Odense Congress Center 31
Download PDF fil