DEBAT: Generalist eller specialist? Efter at Konstruktøren nr. 1 bragte en Meningsstafet, om konstruktøruddannelsen skal være en generalist- eller en specialistuddannelse, har flere konstruktører givet deres mening til kende på KF’s sociale medier. Læs her nogle uddrag. Meningsstafetten på side 16 er også en respons på debatten. SMTAENFEINTTGESN- I Meningsstafetten skriver branchefolk ner. Indlæg struktørrelevante ribentens em egen holdning, om kon er udtryk m ikke for sk nødvendigvis stemmer overens Kontakt so med Konstruktørfvoirsednuingheanr se.n faglig bladet@kf.dk, holdning, h du gerne vil dele med andre. Af Kathrine Schmeichel, journalist Foto 1. 2. S F e ot f o ot a o f m U a C p N p - e bygning (Kat vil skrive til presseafdelingen) MENING Anders Mølgaard Foto Privat Christian Vedel Andersen Foto Privat SVKÆARLEKMONERSETRSUPKECTØIARLUISDEDRAENT?NELSEN giske udvikling i byggeriet kræver mere spe- ddannelsen skal Den rivennodge,ftleerkenkoolompetencer. Hvis konstruktøru områder, kan det blive på be- d e cialvide holde trit med de mange som nfxyekofangstruktionsforståelrseg,ebnyegrablaisrthud- kostningeriaafleblæasries.faDgermed kan funødnasmkeenr taettguån?de og mat dannelsen skride. Er det en vej, vi tian Vedel Andersen, lsgaard Nielsen rsity og Chris College (fortalt til journalist A ko f nAsntrduekrtsøMreørloggaaurdn,dMeravristeinreJ.upFe.åMVIøAlleUrnAivrcehitects/Adam Mørk Kathrine Schmeichel) Foto C Martin Nielsen Foto Privat HVAD MENKETRØRDUUDODMANNELSEN? u fx KONSTRU Lad os høre, hvad din holdntienngaefr.dHimairttdenderne? t ændringer en i kvalite en mail på bladet@kf.dk. Vi opleve Send redaktion kker ikke noget uden din tilladelse. try Skal bygningskonstruktøeredrneen fort- bred sat være generalister m skal de kunne speciali- r materiale- viden, eller sere sig mere ef ter eget ønske under at nogle dimittender mangle nsforståelse. Vi tror, at n bygning og være i stand til at samle i bygge- uddannelsen? ogetkteonbsl.tar.uskktyioldes, at vores stuedderfeonrdaet e trådene mellem spiteeckitaelinstoegrniengeniøren. et spørgsmål vil vi gerne sætte til de- di stigende omfandguhlearr, mdeurlisgahmmenlagt riet – primært ark nstruk- D bat i branchen. basale fag er rop- tage valgfrie mo er lidt mere end et semester ud af fyld uddannelsens i alt syv semestre. Som generalist har bygningsko solidt fundament at tøren herefter et videre på til at blive specialist. Vi oplever nemlig, at de ftrængsel’, fordi der p truet af ’sto pes flere og flere faglige emner ind på følge af, at lsen. Det sker som liver mere De valgfri moduler kan fx have emner e), certifice- som LCA (livscyklusanalys s brandkrav, ressource- bygge In å g r e vi n op le fo t rd d r e er b t a il t debat om koknrsittrikuka-f ubdydgagnenrieet udvivkillekretsingatougrlibgvis kræver rinngvesonrddenlsinegpeån byggepladsen DogesBigunild& Ntøruddannelsen, eVrideert isktkoelteenover den koemndpslikcaebretti,l hnye love, regler, arbejds- a4.0 – som fx omfDaCtt)e,ruVdivritdueatl BIM-pro- denvæsoremndseåduadnd. annelse, dimittefånrdejor-b k metoder og teknologi. Contsetrriuncgt,ioanut(oVmatisering, kodning og nu nes niveau, og at rigtig mange vil derfor gerne diskutere, hvilke rvente, jek Big Data. bagefter. e nye Vkoi mpetencer vi skealbykgunninnegsfkoonstruk- at de valgfrie fag ikke omfatter kan Det bekymrer os dogi,etatfdoertmræanngger de at de nyuddanned har, når de får deres første job, e bør tører e specialistkomspideetelønbceenr dde med r Ikke vigtig viden – men denne viden specialistviden, ofte katreegsoorpisteikregsårsoumd over det at væorme tendenser i bygger byggefag og gør uddannelsen om basale gmenteret. Dermed kan vi s stå inde for, mere fra rad oegrhhvveirlvkeeslsigenef–terfxelpleå en sommerskole der i vo generalist med en solid, basal viden under visere i mindre erende har g den samme basis- uddann eller i deres fritid. byggeri. at de stud viden og de samme kompetencer. ygningskonstruktører og un- ler Grænse for faglig k e an em ikk n e er dække ke nogen let og enkel diskus- e Sdoemrvisbere på hver af dekotnrestVruIAkt-øskreorne 3 ½ års umdrdåadnenr,elbsreanchen efterspør-e Dsieotne, rviikinviterer til. Foruutdionoever r taotlkder hælder vi mest til, at kal uddannes til at være gene- - agleler. dHevios man bliver vedstmniendg aatf afynlddre seks uddainnngeelnsefsoinrssktietlligt, så semes- fortsat ralister s med basale, byggefaglige kom på, vil det bnleivre–psåombekeonten skal skæres stteurdsaiemomrdennsætningen ikke bliver helt llige slags ar- petencer inden for: faglige em ned eller tages ud. ens, skal de mange forske unne bruge de kompeten- > Byggeteknik de førnævnte seks områ- bceejrd, sdgeinvefræe rkdiguddannede konstruktør > Konstruktiæonresfoogrs-tåfoerlssetåelse Vi mener, der – bl.a. at bygbarhed, materialelære rtsat er og de kommer ud med. > Materialel > Projektstyring arhed . konstruktionsforstteånecleser – fo at sætte fokus vigtiugnsdteerkoumddpaennelsen. For en kon- bygge- Så det er hårde odds for tilfredshed har vi taget hele vejen rundt. Men nu > Bygb > Byggestyring specialistfag pståruktør skraslvvairdlieg,thbvyogrgdearnomgarnenoverer hul på debatten! 27 Valgfag er ofte ranchen fået meldinger om, teknisk fo Vi har fra b Sådan så Meningsstafetten ud i sidste nummer af bladet, hvor de 3 undervisere rejser debatten, om konstruktøren skal være generalist eller specialist.
Download PDF fil