Side 14
DEBAT: Generalist eller specialist? Efter at Konstruktøren nr. 1 bragte en Meningsstafet, om konstruktøruddannelsen skal være en generalist- eller en specialistuddannelse, har flere konstruktører givet deres mening til kende på KF’s sociale medier. Læs her nogle uddrag. Meningsstafetten på side 16 er også en respons på debatten. SMTAENFEINTTGESN- I Meningsstafetten skriver branchefolk ner. Indlæg struktørrelevante ribentens em egen holdning, om kon er udtryk m ikke for sk nødvendigvis stemmer overens Kontakt so med Konstruktørfvoirsednuingheanr se.n faglig bladet@kf.dk, holdning, h du gerne vil dele med andre. Af Kathrine Schmeichel, journalist Foto 1. 2. S F e ot f o ot a o f m U a C p N p - e bygning (Kat vil skrive til presseafdelingen) MENING Anders Mølgaard Foto Privat Christian Vedel Andersen Foto Privat SVKÆARLEKMONERSETRSUPKECTØIARLUISDEDRAENT?NELSEN giske udvikling i byggeriet kræver mere spe- ddannelsen skal Den rivennodge,ftleerkenkoolompetencer. Hvis konstruktøru områder, kan det blive på be- d e cialvide holde trit med de mange som nfxyekofangstruktionsforståelrseg,ebnyegrablaisrthud- kostningeriaafleblæasries.faDgermed kan funødnasmkeenr taettguån?de og mat dannelsen skride. Er det en vej, vi tian Vedel Andersen, lsgaard Nielsen rsity og Chris College (fortalt til journalist A ko f nAsntrduekrtsøMreørloggaaurdn,dMeravristeinreJ.upFe.åMVIøAlleUrnAivrcehitects/Adam Mørk Kathrine Schmeichel) Foto C Martin Nielsen Foto Privat HVAD MENKETRØRDUUDODMANNELSEN? u fx KONSTRU Lad os høre, hvad din holdntienngaefr.dHimairttdenderne? t ændringer en i kvalite en mail på bladet@kf.dk. Vi opleve Send redaktion kker ikke noget uden din tilladelse. try Skal bygningskonstruktøeredrneen fort- bred sat være generalister m skal de kunne speciali- r materiale- viden, eller sere sig mere ef ter eget ønske under at nogle dimittender mangle nsforståelse. Vi tror, at n bygning og være i stand til at samle i bygge- uddannelsen? ogetkteonbsl.tar.uskktyioldes, at vores stuedderfeonrdaet e trådene mellem spiteeckitaelinstoegrniengeniøren. et spørgsmål vil vi gerne sætte til de- di stigende omfandguhlearr, mdeurlisgahmmenlagt riet – primært ark nstruk- D bat i branchen. basale fag er rop- tage valgfrie mo er lidt mere end et semester ud af fyld uddannelsens i alt syv semestre. Som generalist har bygningsko solidt fundament at tøren herefter et videre på til at blive specialist. Vi oplever nemlig, at de ftrængsel’, fordi der p truet af ’sto pes flere og flere faglige emner ind på følge af, at lsen. Det sker som liver mere De valgfri moduler kan fx have emner e), certifice- som LCA (livscyklusanalys s brandkrav, ressource- bygge In å g r e vi n op le fo t rd d r e er b t a il t debat om koknrsittrikuka-f ubdydgagnenrieet udvivkillekretsingatougrlibgvis kræver rinngvesonrddenlsinegpeån byggepladsen DogesBigunild& Ntøruddannelsen, eVrideert isktkoelteenover den koemndpslikcaebretti,l hnye love, regler, arbejds- a4.0 – som fx omfDaCtt)e,ruVdivritdueatl BIM-pro- denvæsoremndseåduadnd. annelse, dimittefånrdejor-b k metoder og teknologi. Contsetrriuncgt,ioanut(oVmatisering, kodning og nu nes niveau, og at rigtig mange vil derfor gerne diskutere, hvilke rvente, jek Big Data. bagefter. e nye Vkoi mpetencer vi skealbykgunninnegsfkoonstruk- at de valgfrie fag ikke omfatter kan Det bekymrer os dogi,etatfdoertmræanngger de at de nyuddanned har, når de får deres første job, e bør tører e specialistkomspideetelønbceenr dde med r Ikke vigtig viden – men denne viden specialistviden, ofte katreegsoorpisteikregsårsoumd over det at væorme tendenser i bygger byggefag og gør uddannelsen om basale gmenteret. Dermed kan vi s stå inde for, mere fra rad oegrhhvveirlvkeeslsigenef–terfxelpleå en sommerskole der i vo generalist med en solid, basal viden under visere i mindre erende har g den samme basis- uddann eller i deres fritid. byggeri. at de stud viden og de samme kompetencer. ygningskonstruktører og un- ler Grænse for faglig k e an em ikk n e er dække ke nogen let og enkel diskus- e Sdoemrvisbere på hver af dekotnrestVruIAkt-øskreorne 3 ½ års umdrdåadnenr,elbsreanchen efterspør-e Dsieotne, rviikinviterer til. Foruutdionoever r taotlkder hælder vi mest til, at kal uddannes til at være gene- - agleler. dHevios man bliver vedstmniendg aatf afynlddre seks uddainnngeelnsefsoinrssktietlligt, så semes- fortsat ralister s med basale, byggefaglige kom på, vil det bnleivre–psåombekeonten skal skæres stteurdsaiemomrdennsætningen ikke bliver helt llige slags ar- petencer inden for: faglige em ned eller tages ud. ens, skal de mange forske unne bruge de kompeten- > Byggeteknik de førnævnte seks områ- bceejrd, sdgeinvefræe rkdiguddannede konstruktør > Konstruktiæonresfoogrs-tåfoerlssetåelse Vi mener, der – bl.a. at bygbarhed, materialelære rtsat er og de kommer ud med. > Materialel > Projektstyring arhed . konstruktionsforstteånecleser – fo at sætte fokus vigtiugnsdteerkoumddpaennelsen. For en kon- bygge- Så det er hårde odds for tilfredshed har vi taget hele vejen rundt. Men nu > Bygb > Byggestyring specialistfag pståruktør skraslvvairdlieg,thbvyogrgdearnomgarnenoverer hul på debatten! 27 Valgfag er ofte ranchen fået meldinger om, teknisk fo Vi har fra b Sådan så Meningsstafetten ud i sidste nummer af bladet, hvor de 3 undervisere rejser debatten, om konstruktøren skal være generalist eller specialist.
Side 15
”Den rivende, teknologiske ud- vikling i byggeriet kræver mere specialviden og flere kompeten- cer. Hvis konstruktøruddannelsen skal holde trit med de mange nye fagområder, kan det blive på be- kostning af basisfag som fx kon- struktionsforståelse, bygbarhed og materialelære. Dermed kan fundamentet under generalistud- dannelsen skride. Er det en vej, vi ? ønsker at gå?” Det spørgsmål stillede tre undervisere på VIA University College i en såkaldt Meningsstafet i Konstruktøren nr. 1 2022. Det har både affødt debat på KF’s sociale medier og en ny Menings- stafet fra to andre undervisere på UCL (se side 16). Vi bringer her et uddrag af nogle af synspunkterne på de sociale medier. Hvad mener du? Har du en holdning til, om byg- ningskonstruktørerne skal uddan- nes som generalister, specialister specialiserede generalister, eller noget helt andet, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til Bladet@kf.dk. Barriere for karriereveje Ellen, som er bygningskonstruktør og projektleder, frygter, at for me- get specialisering under uddannelsen kan lukke ned for fremtidige karrie- veje. ”Jeg mener helt klart, at den brede viden kombineret med udarbejdelse af et speciale gør, at man kommer ud med værktøjer til lidt af hvert, og derefter kan man jo gå i retning af det, man har mest flair for. Hvis man starter med at specialisere sig på stu- diet, lukker man hurtigt mange veje.” Lene, brandteknisk rådgiver, bakker også op om den nuværende genera- listuddannelse. ”Det er generalisten, der gør vores uddannelse så stærk. Så kan man efteruddanne sig som specialist ef- terfølgende, hvis det giver mening. Jeg er selv specialist nu, men det er da min generalistbaggrund, der gør mig stærk.” Værn om fagets kendte profil Christian Vrist, som er teknisk chef i en havn, medlem af KF’s bestyrelse og formand for KF’s Kommunika- tionsudvalg, advarer mod at sætte konstruktørernes ”stærke profil og gode rygte i branchen over styr”. ”Ikke kun for på vores egen skyld, men også for vores samarbejds- partnere i byggebranchen, som har brug for at vide sig sikre på, hvilke faglige kompetencer en bygnings- konstruktør kommer med. Og så har det aldrig været vigtigere at have konstruktørernes viden om bygge- teknik, processer og bygbarhed, hvis byggebranchen skal lykkes med den grønne omstilling.” IKT-leder Simon mener, at oplæring i de basale fag, er det vigtigste. ”Man kan være nok så dygtig til BIM/IKT – fx som at kunne model- lere og minimere antallet af kollisio- ner. Men har man ikke en forståelse for koordinering, tolerancer, bygge- takter og at gøre et projekt bygbart, er det sat på spidsen næsten ligegyl- digt.” Specialistforståelse er vigtig IKT-rådgiver Thomas siger: ”Vi skal forstå specialisterne og sikre, at deres viden og kompetencer bliver tænkt ind i bygge- og anlægsprojek- ternes komplekse helhed for derigen- nem at blive omsat til bygbare, bære- dygtige og driftsbare projekter.” Bygherrerådgiver Kent er enig i, at konstruktøren som specialiseret ge- neralist skal kunne ”tale alle ’sprog’ og dermed sikre et bygbart projekt”, men foreslår, at generalistvejen evt. kunne være en specialeretning blandt andre på uddannelsen. Fasthold kerne kompetencerne Konstruktørforeningens formand Kir- sten Nielsen hilser debatten velkom- men: ”Som formand for KF er det godt for mig at vide, hvad konstruktørerne mener, da det giver mig mere fast grund at stå på og dermed bedre mu- lighed for at varetage konstruktører- nes interesser.” Selv har hun samme holdning som de tre VIA-undervisere: ”Jeg mener, det er vigtigt, at vi holder fast i kernekompetencerne – i grund- stenene inden for projektering og le- delse af byggeriets processer. Uden de grundlæggende kompetencer in- den for byggeteknik, bygbarhed, ma- terialekendskab og procesledelse risi- kerer vi, at den centrale rolle smuldrer, og konstruktørerne ikke længere for- bliver de centrale aktører, der tager afsæt i den tværfaglige forståelse og viden.” 15
