”Den rivende, teknologiske ud- vikling i byggeriet kræver mere specialviden og flere kompeten- cer. Hvis konstruktøruddannelsen skal holde trit med de mange nye fagområder, kan det blive på be- kostning af basisfag som fx kon- struktionsforståelse, bygbarhed og materialelære. Dermed kan fundamentet under generalistud- dannelsen skride. Er det en vej, vi ? ønsker at gå?” Det spørgsmål stillede tre undervisere på VIA University College i en såkaldt Meningsstafet i Konstruktøren nr. 1 2022. Det har både affødt debat på KF’s sociale medier og en ny Menings- stafet fra to andre undervisere på UCL (se side 16). Vi bringer her et uddrag af nogle af synspunkterne på de sociale medier. Hvad mener du? Har du en holdning til, om byg- ningskonstruktørerne skal uddan- nes som generalister, specialister specialiserede generalister, eller noget helt andet, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til Bladet@kf.dk. Barriere for karriereveje Ellen, som er bygningskonstruktør og projektleder, frygter, at for me- get specialisering under uddannelsen kan lukke ned for fremtidige karrie- veje. ”Jeg mener helt klart, at den brede viden kombineret med udarbejdelse af et speciale gør, at man kommer ud med værktøjer til lidt af hvert, og derefter kan man jo gå i retning af det, man har mest flair for. Hvis man starter med at specialisere sig på stu- diet, lukker man hurtigt mange veje.” Lene, brandteknisk rådgiver, bakker også op om den nuværende genera- listuddannelse. ”Det er generalisten, der gør vores uddannelse så stærk. Så kan man efteruddanne sig som specialist ef- terfølgende, hvis det giver mening. Jeg er selv specialist nu, men det er da min generalistbaggrund, der gør mig stærk.” Værn om fagets kendte profil Christian Vrist, som er teknisk chef i en havn, medlem af KF’s bestyrelse og formand for KF’s Kommunika- tionsudvalg, advarer mod at sætte konstruktørernes ”stærke profil og gode rygte i branchen over styr”. ”Ikke kun for på vores egen skyld, men også for vores samarbejds- partnere i byggebranchen, som har brug for at vide sig sikre på, hvilke faglige kompetencer en bygnings- konstruktør kommer med. Og så har det aldrig været vigtigere at have konstruktørernes viden om bygge- teknik, processer og bygbarhed, hvis byggebranchen skal lykkes med den grønne omstilling.” IKT-leder Simon mener, at oplæring i de basale fag, er det vigtigste. ”Man kan være nok så dygtig til BIM/IKT – fx som at kunne model- lere og minimere antallet af kollisio- ner. Men har man ikke en forståelse for koordinering, tolerancer, bygge- takter og at gøre et projekt bygbart, er det sat på spidsen næsten ligegyl- digt.” Specialistforståelse er vigtig IKT-rådgiver Thomas siger: ”Vi skal forstå specialisterne og sikre, at deres viden og kompetencer bliver tænkt ind i bygge- og anlægsprojek- ternes komplekse helhed for derigen- nem at blive omsat til bygbare, bære- dygtige og driftsbare projekter.” Bygherrerådgiver Kent er enig i, at konstruktøren som specialiseret ge- neralist skal kunne ”tale alle ’sprog’ og dermed sikre et bygbart projekt”, men foreslår, at generalistvejen evt. kunne være en specialeretning blandt andre på uddannelsen. Fasthold kerne kompetencerne Konstruktørforeningens formand Kir- sten Nielsen hilser debatten velkom- men: ”Som formand for KF er det godt for mig at vide, hvad konstruktørerne mener, da det giver mig mere fast grund at stå på og dermed bedre mu- lighed for at varetage konstruktører- nes interesser.” Selv har hun samme holdning som de tre VIA-undervisere: ”Jeg mener, det er vigtigt, at vi holder fast i kernekompetencerne – i grund- stenene inden for projektering og le- delse af byggeriets processer. Uden de grundlæggende kompetencer in- den for byggeteknik, bygbarhed, ma- terialekendskab og procesledelse risi- kerer vi, at den centrale rolle smuldrer, og konstruktørerne ikke længere for- bliver de centrale aktører, der tager afsæt i den tværfaglige forståelse og viden.” 15
Download PDF fil