Aftrappede zinkløskanter. Siderende af titanzink. Undertaget er ført helt op under zinkløskanten. Inddækning af aftræk fra mekanisk udsug- ning udført i kompositmateriale. Løskant indlægges i rille i murværk, og der afsluttes med fugning. Inddækning af plisseret zink under ovenlys. Inddækningen har løftet sig efter vindpå- virkning. Blyinddækning omkring kvist på fredet bygning. visninger fra forskellige leverandører blandes, er der stor risiko for, at even- tuelle reklamationer afvises. Der kan med andre ord let ske fejl, selvom alle andre parametre er opfyldt,” siger Sø- ren Peter Larsen. Materialevalg er vigtigt Valg af materiale er trin nummer et, og her er det afgørende at vide, hvad man har mellem hænderne. Zink påvirkes fx meget af temperaturvariationer, og det må derfor normalt ikke fæstnes direkte til underlaget eller indspændes i kon- struktioner, hvor det ikke kan bevæge sig. For at få zink tæt skal det falses eller loddes, og mellem alle false skal der være en afstand på 3-5 mm, så eks- pansionen kan optages. Også kombination af materialer kan give udfordringer, forklarer Søren Peter Larsen. ”Kombinationen af zink og kobber kan medføre korrosion af zinken, og den skal derfor undgås, men zink kan heller ikke være i kontakt med fx trykimprægneret træ, der er impræg- neret med kobber. Her er det vigtigt at bruge søm og andre fastgørelses- materialer af rustfrit eller galvaniseret stål,” siger han og uddyber: ”Eksempelvis er den forpatinerede zink ekstra sårbar i den første tid, den ligger på taget. Snefald og uens vandpåvirkning kan i visse tilfælde vise sig i uens plamager på metallet. Den blanke titanzink er ikke lige så sårbar. Kompositmaterialerne er ble- vet bedre og bedre. Producenterne udvikler dem hele tiden, og de fle- ste af dem, vi finder på markedet, er både UV- og ozonbestandige, så de holder farven,” siger han og henvi- ser til erfaringsbladet for yderligere beskrivelser af aluminium og kobber som inddækningsmaterialer. Følg anvisningerne I mange tagdæknings-producenters tilbehørsprogram indgår der spe- cialfremstillede dele, som forenkler inddækningsarbejdet. Der findes fx formstykker af plast til inddækninger på profilerede tage – bl.a. ved sam- menskæring mellem mur og tagflade. Tilsvarende findes der tag- og venti- lationshætter med en fodflange, som passer til forskellige tagdækningers profiler. Til tegltage leveres der tudsten med både lodret og vandret åbning til udluftning af tagrum og installationer, står der i erfaringsbladet, og det er af- gørende at følge disse anvisninger, si- ger Søren Peter Larsen. Han understreger desuden, at man skal forholde sig på særlig vis, hvis der er behov for at bruge bly – fx på eksiste- rende inddækninger på fredede og be- varingsværdige bygninger. ”Anvendelse af blyholdige materialer i taginddækninger har i almindelig- hed været forbudt siden 2002, men da reparation af eksisterende blyind- dækninger på fx historiske bygninger kræver anvendelse af nyt bly, er det dog tilladt ved reparation samt ved om- og tilbygning. Om den konkrete bygning er undtaget fra forbuddet, ved kommunen,” siger han og hen- viser til erfaringsbladet for yderligere information. 13
Download PDF fil