5.3 Det er derfor en forudsætning for opgørelse af et erstatningskrav i tilfælde af en skade, at virksomhedens bogholderi løbende ajourføres i overensstemmelse med god bogføringsskik, så det sikres, at omsætningen kan opgøres på månedsbasis. Købstædernes Forsikring kan i den forbindelse indhente supplerende regnskabsmæssige oplysninger. 5.4 Nedskrivning for alder Forsikrede er dækket for den anførte forsikringssum frem til og med forsikrede er fyldt 64 år. Derefter afskrives forsikringssummen årligt efter reglerne i pkt. 8.7, frem til forsikrede fylder 69 år, hvor forsikringen automatisk bortfalder. 6 Hvornår dækker forsikringen 6.1 Forsikringen dækker uarbejdsdygtighed, som opstår i forsikringsperioden. Uarbejdsdygtigheden skal skyldes lidelser, hvor de første symptomer viser sig i forsikringsperioden. Skyldes uarbejdsdygtigheden lidelser (eller følgelidelser til disse), hvor der har vist sig symptomer før forsikringens etablering – dokumenteret eller ej – dækker forsikringen ikke. 6.2 Forsikringen dækker i op til 12 måneder fra uarbejdsdygtighedens indtræden. 7 Karenstid Forsikringen er omfattet af to typer karenstid: 7.1 Sygdomstilfælde Når en person omfattes af forsikringen, er der ikke dækning ved sygdomstilfælde de første 6 måneder efter, forsikrede er omfattet af forsikringen – uanset om uarbejdsdygtigheden fortsætter ud over de 6 måneder. 7.2 Uarbejdsdygtighedsperioden Ved en skade dækker forsikringen ikke de første 3 uger af uarbejdsdygtighedsperioden – uanset om uarbejdsdygtigheden fortsætter ud over de 3 uger. 7.3 Såfremt der i forsikringsperioden ønskes en højere forsikringssum end oprindeligt tegnet, vil der for forhøjelsen gælde ovenstående karenstider med virkning fra forhøjelsestidspunktet. 8 I tilfælde af skade For at vi til stadighed kan tilbyde bredt dækkende forsikringer til konkurrencedygtige priser, er det vigtigt, at vore kunder har den rette indstilling. Vi forventer, at vores kunder – populært skrevet – anvender den sunde fornuft. Både med henblik på at undgå og forebygge skader og – hvis skaden skulle ske – at begrænse skadens omfang. 8.1 Begrænsning af skade 8.1.1 Når der er sket en skade, er det derfor såvel forsikringstagerens, forsikredes som selskabets pligt at søge at begrænse skadens virkninger. 8.1.2 Forsikringstager og forsikrede er forpligtet til effektivt at samarbejde med Købstædernes Forsikring med henblik på dette, blandt andet ved at arbejde aktivt for at opretholde virksomhedens normale drift. 8.1.3 Det er derudover en forudsætning for erstatning, at forsikrede aktivt samarbejder med Købstædernes Forsikring for en raskmelding gennem deltagelse i eksempelvis undersøgelser, behandling og genoptræning. 8.1.4 Tab som skyldes manglende medvirken til ovenstående, er ikke dækket af forsikringen. 8.2 Anmeldelse af skade 8.2.1 Hvis der sker en skade – ulykke eller sygdom – der potentielt kan strække sig ud over 3 uger, er det vigtigt at skaden anmeldes hurtigst muligt til Købstædernes Forsikring. Derved har vi mulighed for at yde rådgivning og vejledning til forsikrede og forsikringstager tidligt i forløbet, så vi sammen sikrer den rigtige indsats. 8.2.2 Ved en skade skal I ringe til os på tlf. 33 14 37 48, hvorefter forsikrede skal udfylde en skriftlig skadeanmeldelse og sende til os. Det er vigtigt, at skadeanmeldelsen udfyldes så omhyggeligt som muligt og forklarer, hvad der er sket. 8.2.3 Enhver skade skal anmeldes senest 1 år efter uarbejdsdygtighedens indtræden, for at der er dækning på policen. Ethvert krav der fremsættes senere end 1 år efter uarbejdsdygtighedens indtræden, er ikke dækket af forsikringen. 8.3 Dokumentation 8.3.1 Sammen med skadeanmeldelsen skal virksomheden/forsikrede indsende følgende til os: – Underskrevet samtykkeerklæring. DK-Inter Forsikringsvilkår TE-SY-01 2
Download PDF fil