Yana, 15 år P Syrien, Aleppo å min telefon er der en masse billeder af mine venner hjemme i Syrien. Dem vil jeg gerne se igen. Jeg flygtede sammen med min storebror. Vi flygtede, fordi vi hele tiden var i livsfare hjemme i Syrien. Du ved aldrig, hvad der kan ske i Syrien. Hvis det ikke er Daesh, der er ude på at slå dig ihjel, så er det Assads regime – og omvendt. Du er konstant i livsfare. Da vi var flygtet ind i Tyrkiet fra Syrien og nåede til Ankara, tog vi en bus videre til Izmir. Det var planen, at vi skulle sejle videre til Grækenland med det samme, men vandet var alt for uroligt. Vi boede på gaden i Izmir i en uge, før vi kunne sejle videre til Grækenland. Da vi skulle sejle ind til kysten, var vi nødt til at hoppe ud af båden for at svømme resten af vejen ind til land. Jeg glemte fuldstændig, at min telefon var i lommen. Da vi kom til Grækenland, fik vi hjælp fra Røde Kors med det samme. Vi blev indlogeret på et center, hvor vi fik et bad, en seng og no get mad. Så gav de os et kort og spurgte os, hvor vi ville hen. Vores far har været i Danmark i seks må neder, så det var hele tiden målet at komme hertil. I dag har jeg fået at vide, at jeg muligvis kan få repareret min telefon i Hillerød. Det vil jeg meget gerne. Ahmad, 16 år J Afghanistan, Nangarhar-provinsen eg husker det tydeligt. Det var en fredag, og det var koldt. Min mor kiggede på mig og sagde: ’Du skal rejse videre og redde dit liv. Vi bor i et farligt land. Du kan ikke blive boende i Pakistan’. Så gav hun mig det afghanske flag. Selvom det var svært først at forlade mit hjem land og derefter at skulle forlade min familie i Pakistan, tænkte jeg, at jeg måtte gøre det, når mine forældre sagde, at jeg skulle. Inden vi forlod Afghanistan, solgte mine forældre deres hus. Jeg fik nogle af de penge med mig og fik at vide, at jeg skulle rejse sammen med min fætter. Det var første gang, jeg skulle nogen steder uden mine forældre. Jeg var bange hele tiden. Da vi ankom til Bulgarien, blev jeg anholdt. Én af politibetjentene slog mig med knyttet næve lige på min venstre kæbe, så en af mine kindtænder brækkede. Jeg fik først hevet den resterende halvdel ud, da jeg kom til Tyskland. Det eneste, jeg havde, var flaget fra min mor. Jeg havde det rundt om halsen. Det har holdt mig varm, og hver dag tænker jeg på min mor. April 2016 Ud & Se 35
Download PDF fil