Sipan, 16 år I Kurdisk Iran Tyrkiet til Grækenland, fik jeg at vide, at den båd, der var sejlet lige efter min egen båd, var sunket, og alle 74 personer var druknet. Jeg kendte mange af dem, der netop havde mistet livet ude på havet. Nu hvor jeg er i sikkerhed, så er det lige meget, hvor jeg er. Jeg havde en plan om at komme til Finland, men så længe jeg ikke er i livsfare, så er jeg glad. nden jeg flygtede fra Iran, fik jeg et par bukser af min ven. Han er meget fattig, og jeg ved, hvor meget han har arbejdet for at kunne give mig de her busker. De betyder enormt meget for mig. Jeg har haft dem på hele vejen til Danmark. Det hele startede med, at min far var nødt til at flygte, efter at der blev fundet regeringskritiske dokumenter i hans lastbil. Efter at min far var flygtet, kom politiet uanmeldt hjem til mig og min familie. De truede med at slå os ihjel, hvis vi ikke sagde, hvor vores far var. De truede mest mig, fordi jeg ikke er en pige. Turen til Danmark har været rigtig hård. Jeg har set folk dø og børn blive væk fra deres forældre. Det eneste, der har gjort, at jeg har fortsat min tur, har været tanken om at blive slået ihjel af styret, hvis jeg vendte hjem. Da jeg kom i land efter sejlturen fra Af hensyn til børnenes sikkerhed optræder de med opdigtede navne. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt. Masih, 16 år M in far kom og hentede mig, den dag han gav mig jak ken. Han sagde, at vi var nødt til at gå hjem, fordi Taleban ikke ville tillade, at jeg gik i skole, og Afghanistan, Nangarhar-provinsen at jeg var nødt til at flygte. Min on kel arbejder for myndighederne, og de prøver at slippe af med Taleban. På grund af min onkels job er hele min familie blevet truet. Turen til Danmark har været lang. Den båd, jeg sejlede i fra Tyrkiet til Græken land, begyndte at synke midt ude på havet. Selvom der kom en red ningsbåd fra Grækenland og hjalp os, var der nogle, der ikke klarede den. Nogle gange gemte vi os også for politiet og sov i skovene. Så sov jeg på min jakke, og de små grene i skovbunden prikkede huller i den. Jakken har holdt mig varm hele tu ren fra Afghanistan til Danmark. Når jeg kigger på jakken, tænker jeg på min mor, far og fire brødre hjemme i Afghanistan. Alle billeder er taget på Asylcenter Gribskov, der er drevet af Røde Kors. Centret fungerer som modtagecenter for børn og unge under 18 år, der er flygtet alene. Børnene opholder sig i gennemsnit tre til fem dage på centret, inden de flytter ud til opholdscentre rundtomkring i Danmark. På Asylcenter Gribskov er der plads til 40 børn. 36 Ud & Se April 2016
Del
Print
Download PDF fil
