Jakub, 16 år D Afghanistan, Ghazni-provinsen a jeg skulle af sted, gav min mor mig en lille pose med jord fra Afghanistan. Hun fortalte mig, at jeg aldrig må glemme, hvor jeg kommer fra, lige meget hvilket land jeg havner i. Jeg har været flygtning næsten hele mit liv. Da jeg var fire år, flygtede jeg sammen med min mor, mine tre sø stre og tre brødre fra Afghanistan til Iran. Alle de år, vi har boet i Iran, har vi været illegale flygtninge. Vi havde ikke nogle pas eller rettigheder. Så længe jeg kan huske, har jeg altid arbejdet hårdt for at tjene penge. Fra jeg var 11 år gammel, vævede jeg tæpper. Planen var, at jeg skulle mødes med min storebror i Sverige. Han rejste fem måneder før mig. På min tur var der mange farer. Jeg sejlede fra Tyrkiet til Grækenland. Det var en hård tur, og jeg blev meget våd. Det gjorde den lille pose med jord også. Så snart jeg var kommet i land, åbnede jeg posen og sørgede for, at jorden var tør, inden jeg rejste videre. Jeg ved, at når jeg har den her lille pose med jord med mig, så passer min mor på mig. Hun beder til vores gud om, at han skal passe på mig. Shafi, 16 år I Afghaner, men født i Iran nden jeg flygtede fra Iran, købte jeg et armbånd. Mit armbånd har indgraveret citater fra 'Yasin Sharif'kapitlet fra koranen. Det har hjulpet mig i min tro på, at gud har passet på mig på min rejse. I Iran er det pigens forældre, der giver et kærestepar lov til at gifte sig eller ej. Jeg er meget forelsket i en pige fra Iran. Hun er også forelsket i mig, men hendes forældre tror, at jeg kommer fra en fattig familie, så de vil ikke tillade, at vi gifter os. Så valgte jeg at flygte. Jeg håber meget på at få opholdstilladelse, så jeg kan blive sammenbragt med min store kærlighed. Den dag jeg skulle fra Iran til Tyrkiet, tog det halvanden dag. Vi havde betalt en agent for at stå for vores tur. Vi skulle gå hele tiden for ikke at blive fanget. Agenten gav os kun en lille smule mad på turen. Det gav jeg videre til en familie, der flygtede med deres små børn. Der var ikke meget mad, så nogle gange spiste jeg frugt fra forskellige træer, jeg gik forbi på min vej. Nogle gange mødte jeg også mennesker, der gav mig mad og vand. 34 Ud & Se April 2016
Download PDF fil