KONSERVERING n sammenlignet med cadmium-analogen. En bedre beskrivelse af strukturen af zinkgult er derfor KZn2(CrO4)2(H2O)(OH). Elektron-densitetsberegning af både symmetrisk og usymmetrisk splitning af det brodannende H-atom i µ-H3O2−-enheden gav dog ingen ændring i strukturmodellens overensstemmelse med diffraktionsdata [3]. Elektrontæthedsstudier af Co- og Ni-analoge forbindelser af natrochalcit suppleret med neutron diffraktionsstudier har dog vist, at H3O2−-enheden bedst beskrives som af to særskilte H2O- og OH−-grupper med en stærk hydrogenbinding [9,10]. Den ret store forskel på pulver-røntgendiffraktogrammerne for zink- og cadmiumforbindelserne, som indledningsvist gjorde det vanskeligt at fastslå, at de to pigmenter er isostrukturelle, skyldes dels en ret stor forskel på enhedscelledimensionerne, og dels at denne forskel er forskellig i cellens tre retninger. Som forventet har zinkgult et mindre cellevolumen end cadmiumchromat. Forskellen skyldes den mindre radius af zink(II), men kommer især til udtryk i den krystallografiske b-akse, som er væsentlig kortere end i cadmium-analogen, Zn: b = 6.3608(4) Å og Cd: b = 6.8236(4) Å. Desuden bidrager den forholdsmæssigt store forskel i elektrontæthed mellem Zn og Cd også til at komplicere sammenligningen mellem pulverdiffraktogrammerne. Ligesom cadmiumchromat er zinkgult også forholdsvist letopløselig i vand (ca. 2 g/L). Det er sandsynligvis både opløseligheden og tilstedeværelsen af hydroxidioner i natrochalcitstrukturen, som gør, at zinkgult og cadmiumchromat er særligt ustabile chromatpigmenter. Eksempelvis er farveændringen af den gule farve (zinkgult) i Seurats En søndag eftermiddag på øen La Grande Jatte beskrevet allerede i 1892 kun otte år efter værkets færdiggørelse [4]. Eksperimentelle specialer er vigtige for udviklingen Undersøgelsen af Krøyers malerskrin afslørede således ikke bare et sjældent pigment, men medførte også, at strukturen af zinkgult blev opklaret. Strukturopklaringen synes også at kunne forklare, hvorfor zinkgult er særligt ustabilt mht. reduktion af Cr(VI) til Cr(III). Cadmiumchromat mangler endnu at blive fundet i ældre malerier. Dette kan skyldes, at kunstnerne var klar over dets manglende holdbarhed, eller at cadmiumchromat var dobbelt så dyrt som andre chromatpigmenter, og at pigmentet følgeligt har været meget lidt udbredt. En anden mulighed er imidlertid, at konservatorer endnu ikke har ledt specifikt efter cadmiumchromat. Dette vil muligvis ske, nu da pigmentets eksistens er blevet afklaret. Et oplagt sted at starte med at lede efter cadmiumchromat ville være hos Edvard Munch og J.F. Willumsen, som også benyttede sig af tubefarver fra Vilhelm Pacht [2,5]. Sluttelig viser undersøgelsen af Krøyers malerskrin også, at de store eksperimentelle specialer (60 ECTS) bør bevares. Som vist giver disse både mulighed for nye opdagelser og for, at de studerende får forskningsbaseret undervisning og bliver fortrolige med de faglige discipliners dybde og bredde. Referencer 1. H. Kühn, M. Curran, Chrome yellow and other chromate pigments, in: R.L. Feller (Ed.) Artists’ pigments. A handbook of their history and characteristics. Vol. 1, Archetype Publications, London, 1986, pp. 187-217. 2. M.B. Christiansen, M.A. Sørensen, J. Sanyova, J. Bendix, K.P. Simonsen, Characterisation of the rare cadmium chromate pigment in a 19th century tube colour by Raman, FTIR, X-ray and EPR, Spectrochim. Acta Part A Mol. Biomol. Spectrosc., 175 (2017) 208-214. 3. K.P. Simonsen, M.B. Christiansen, M.G. Vinum, J. Sanyova, J. Bendix, Single crystal X-ray structure of the artists’ pigment zinc yellow, J. Mol. Struct., 1141 (2017) 322-327. 4. L. Zanella, F. Casadio, K.A. Gray, R. Warta, Q. Ma, J.-F. Gaillard, The darkening of zinc yellow: XANES speciation of chromium in artist’s paints after light and chemical exposures, J. Anal. At. Spectrom., 26 (2011) 1090-1097. 5. M.B. Christiansen, The artists’ materials and painting technique of P. S. Krøyer. An investigation of the artist’s paintings and tube colours. (Master’s thesis, in Danish), The Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Conservation, Copenhagen, 2016. 6. M. Saabye, Krøyer: An International Perspective, The Hirschsprung Collection & Art Museums of Skagen, Copenhagen, 2011. 7. B. Scavenius, Krøyer and the Artists’ Colony at Skagen, National Gallery of Ireland, Copenhagen, 1999. 8. H.G. Cole, L.F. le Brocq, The chemistry of some complex zinc and cadmium chrome pigments, J. Appl. Chem., 5 (1955) 149-170. 9. R. Krickl, M. Wildner, Crystal chemistry of synthetic Co- and Ni-analogues of natrochalcite – the shortest known hydrogen bonds among mineral-type compounds Part I: Single-crystal X-ray structures, Eur. J. Mineral., 19 (2007) 805-816. 10. R. Krickl, M. Wildner, Crystal chemistry of synthetic Co- and Ni-analogues of natrochalcite – the shortest known hydrogen bonds among mineral-type compounds. Part II: Spectroscopic studies, Eur. J. Mineral., 21 (2009) 65-78. E-mail: Marie Bitsch Christiansen: mbc@konsv.dk Kim Pilkjær Simonsen: kps@kadk.dk Mikkel Agerbæk Sørensen: mikkel.agerbaek@chem.ku.dk Morten Gotthold Vinum: morten.vinum@chem.ku.dk Jesper Bendix: bendix@kiku.dk Intelligent Chemistry VROC initium ® The First Automatic Viscometer/Rheometer for Viscosity Fingerprinting Biolab A/S Sindalsvej 29 DK-8240 Risskov Telefon 8621 2866 Telefax 8621 2301 E-mail: sales@biolab.dk dansk kemi, 98, nr. 9, 2017 Annonce_intelligent_Chemistry_Rheosense_v1_16.indd 1 15 18/02/16 09.25
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her