KAPITEL 4 - Diskussion, konklusion og anbefalinger Diskussion Dette afsnit indeholder en diskussion af udvalgte dele af kortlægningens nedslagspunkter og temaer samt metodiske overvejelser. Den perioperative rehabilitering Denne kortlægning dokumenterer store forskelle på, hvor mange benamputationer der udføres på de enkelte hospitaler (<5 – 206) samt forskellig indlæggelsestid efter benamputation (gnsn. 5-15 dage). Forskelle i indlæggelsestid indikerer forskellig udskrivningspraksis mellem hospitalerne. Alle hospitaler oplyste gennemsnitlig indlæggelsestid på højest 15 dage. Det vil sige, at de fleste patienter udskrives i den perioperative periode (frem til 21. postoperative dag), hvorefter ansvaret for den videre pleje, behandling og den tidlige rehabilitering overtages af kommunen. Det stiller store krav til kommunikation og samarbejde på tværs af sektorerne for at patienternes/borgernes komplekse behov i denne fase tilgodeses. Disse patienter/borgere er kendetegnet ved høj grad af multisygdom, får meget medicin, er ernæringstruet og har høj risiko for død, og derudover har de fået amputeret et ben med alt hvad det medfører af fysiske, psykiske, eksistentielle, sociale og praktiske udfordringer. I maj 2020 udkom National klinisk retningslinje for perioperative behandling, pleje samt tidlig rehabilitering til patienter som får foretaget større benamputationer (Madsenet al., 2020). Her gives der anbefalinger om i alt fem emner i den kliniske retningslinje: Multidisciplinær teamorganisering, smertebehandling, ernæring, ødembehandling og tidlig genoptræning, baseret på bedst tilgængelige evidens. Disse anbefalinger kan ikke forventes at være blevet implementeret ved dataindsamlingen til denne kortlægning, men denne kortlægning viser, at der er behov for en betydelig indsats i forhold til implementering både på hospitalerne og i kommunerne. I de nationale kliniske retningslinjer anbefales det, at patienterne tilbydes struktureret vurdering, evaluering og behandling af et multidisciplinært team i den perioperative fase (Madsen UR et al., 2020). Dette for at sikre stabilisering og optimering af almentilstand, forebyggelse af komplikationer samt behandling af symptomer som smerter, særligt hos den store del af patientgruppen som har flere samtidige sygdomme og er alment påvirket. Men også for at sikre at mulige mål for rehabilitering tidligt diskuteres med patienten og dennes pårørende, da stumplængde og amputationsniveau har afgørende indflydelse på patientens chance for eventuel gangfunktion med protese. Kortlægningen viser, at de fleste relevante fagligheder er til rådighed på hospitalerne (fysioterapeut, ergoterapeut, læge, sårsygeplejerske) hvilket er en klar forbedring siden 2010, hvor en spørgeskemaundersøgelse blandt landets hospitaler viste, at ergoterapeuter kun var til rådighed på 4 % af hospitalerne og sygeplejersker på 52 % af hospitalerne (Lindberg, Rud Nielsen, & Rud, 2012). Lindberg et al. undersøgte rehabiliteringen til de benamputerede patienter, hvor målet var gangfunktion med protese. Der var fokus på vurdering af proteseegnethed, brug af skriftlige udskrivelseskriterier og -mål, i hvilket regi protesetræningen fandt sted, og hvordan tværfagligheden fungerede i praksis (ibid.). Hvor det er muligt, sammenlignes resultater fra nærværende kortlægning med resultater fra denne undersøgelse. Dengang som nu er der kun bandagist tilgængelig på lidt over halvdelen af hospitalerne og psykolog på ganske få. 50:64
Download PDF fil