1. De udfordrer deltagernes kropsbevidsthed og evne til at mærke kroppens signaler. 2. De klæder deltagerne på til at træne med fokus på fysisk intensitet, udholdenhed og styrke. De fem nedenstående fagbeskrivelser indskriver sig i den del af et standard rehabiliteringsforløb, der handler om krop og fysisk aktivitet: Aktivitetsbeskrivelse 5.1.: Aktivitetsbeskrivelse 5.2.: Aktivitetsbeskrivelse 5.3.: Aktivitetsbeskrivelse 5.4.: Aktivitetsbeskrivelse 5.5.: Fysisk testning Træningsdagbog Krop og bevægelse Yoga Massage side 45 side 46 side 47 side 49 side 50 5.1: FYSISK TESTNING Baggrund Fysiske tests benyttes, som en del af et standard rehabiliteringsforløb, til at give deltagerne konkret feedback på, hvordan aktiviteter kan påvirke deres krop. Selve testseancen understøtter deltagerne i at opnå en forståelse af deres egen fysiske formåen. Testningen giver ligeledes anledning til at italesætte forebyggende elementer af fysik aktivitet. Ud over måling af blodtryk og hvilepuls, kropssammensætning (højde, vægt, talje- og hofteomkreds) anvendes følgende batteri af tests: • Screening af styrke i overkrop ved ‘handgrip-test’ (Roberts et al., 2011) • Screening af styrke i benene ved ‘rejse-sætte sig test’ (Jones, Rikli, & Beam, 1999) • Indirekte konditionstest ved ‘Watt-max test’ (Adamsen et al., 2003; Andersen, 1995) og/eller udholdenhedstest ved ‘6-minuttersgangtest’ (Brooks, Solway, & Gibbons, 2003; Jakobsen, Kehlet, & Bandholm, 2013). Testbatteriet gentages ved 2-dagesopfølgningen. Formål At give deltagerne viden om eget fysiske udgangspunkt for rehabilitering ved første test, herunder: • At deltagerne får erfaringer med og viden om deres aktuelle tærskel for fysisk anstrengelse. • At deltagerne får en viden om deres aktuelle fysiske form sammenholdt med gældende anbefalinger og normmateriale. • At denne viden kan guide deltagerne i deres valg og prioritering af fysisk aktivitet og træning, der vil skabe øget overskud til at klare aktiviteter i hverdagslivet. • At denne viden kan guide deltagerne i deres valg og prioritering af fysisk aktivitet og træning, der vil fremme sundhed og nedsætte risiko for sygdom. Ved 2-dagesopfølgningen er formålet, at deltagerne får viden om den fysiske effekt af den valgte rehabiliteringsindsats i hjemmeperioden, herunder: • At deltagerne får en viden om deres aktuelle fysiske form sammenholdt med status ved første test. • At denne viden kan guide deltagerne i deres valg og prioritering af fysisk aktivitet og træning fremover, såvel i forhold til at klare aktiviteter i hverdagen som at fremme sundhed/nedsætte risiko for sygdom. 45
Download PDF fil