KLINISK INDSATS 9: Kræft og psyke Nina Rottmann Program for 5-dagesopholdet MANDAG 9.45-10.15 Ankomst til REHPA og indkvartering 10.45-11.15 Velkomst og introduktion v. forløbsleder 11.15-12.00 Walk and talk 13.00-14.15 Fælles præsentation 14.45-16.15 Søvnbesvær v. sygeplejerske 17.45-18.00 Velkomst v. aftenværtinde 19.30-21.00 Musik og sang TIRSDAG 9.00-10.30 Valgfri session Hvad med arbejdslivet? v. socialrådgiver 10.45-12.00 Træthed v. sygeplejerske 9.00-12.00 Min fysiske form Test og introduktion v. testholdet 13.00-16.00 Min fysiske form Test og introduktion v. testholdet 13.00-14.15 Træthed v. sygeplejerske 14.45-16.15 Valgfri session Hvad med arbejdslivet? v. socialrådgiver 19.30-21.00 At være menneske v. præst ONSDAG TORSDAG 7.45-8.15 Morgenmad Hver morgen 8.45 Morgensamling 9.00-11.30 Kræft og psyke v. psykolog 9.00-10.00 Krop og bevægelse v. fysioterapeut 10.30-11.30 Krop og bevægelse fortsat 9.00-10.15 Træning efter dagbog v. fysiotera- peuterne 10.45-12.15 Valgfri session Mad og måltider eller Intimitet og seksualitet v. sexolog 9.00-10.30 Valgfri session: Mad og måltider eller Intimitet og seksualitet v. sexolog 11.00-12.15 Træning efter dagbog v. fysiotera- peuterne 12.00 Frokost (torsdag kl. 12.15) 13.00-14.00 Krop og bevægelse v. fysioterapeut 13.00-15.30 Kræft og psyke v. psykolog 13.00-17.00 Massage og Individuelle samtaler 14.30-15.30 Krop og bevægelse fortsat FREDAG 09.00-10.00 Motivation og forandrings- processer v. socialrådgiver 10.30-11.10 Min handleplan 11.10-12.00 Gruppedialog om handleplan 12.45-13.00 Check ud fra værelser 13.15-14.00 Afslutning og på gensyn 14.00 Afrejse 18.00 Aftensmad 20.00 Gåtur/spilleaften/ilmaften Baggrund At få en livstruende sygdom ind på livet kan opleves som en trussel. Sygdommen ryster fundamentet for ens dagligdag og forventningerne til det liv, man kendte (Jacobsen, 1998; Yalom, 1980). Denne trussel kan påvirke livet på mange forskellige måder. Mennesker, der har fået kræft, skal ikke kun håndtere behandlingen, dens bivirkninger og de fysiske senfølger, som kan påvirke hverdagen. De beskriver også ofte følelser af afmagt og kontroltab, oplevelsen af ikke at være den samme som før, ændrede roller i parforholdet, udfordringer i familien og i omgivelserne og en generel ny-orientering (Kjær, Karlsen, Dalton, Levinsen, & Johansen, 2017; Rottmann, Ewertz, & Hansen, 2014). Disse ændringer kan medføre varierende psykiske reaktioner, som fx spænder fra mild tristhed, træthed og vrede til svære symptomer på angst og depression (Brochmann et al., 2019; Sundhedsstyrelsen, 2018). Sundhedsstyrelsens seneste rapport om senfølger efter kræft hos voksne konkluderer, at mennesker, der har eller har haft kræft, har risiko for at opleve negativ emotionel påvirkning, fx i form af angst og depression, som kan forstyrre individets evne til at mestre livet med eller efter kræft. Forekomsten af depression ser ud til at være mest udtalt i årene lige efter diagnosen, mens angst tilsyneladende kan vare ved hos kræftoverlevere i op til 10 år eller mere efter diagnosen (Kjær et al., 2017). De psykiske reaktioner kan have betydning for reintegrationen i hverdagslivet (Sundhedsstyrelsen, 2018). Det er således vigtigt at adressere psykiske reaktioner og udfordringer i forbindelse med rehabilitering. Psykiske forhold er nært forbundne med sociale og eksistentielle forhold, som alle omtales i Kræft og psykesessionen, der er baseret på en psykoedukativ og støttende tilgang (Classen & Spiegel, 2011; Fawzy & Fawzy, 2011). 63
Download PDF fil