FAGLIGT Siden dette første forsøg har gentagne andre forsøg bekræftet ovennævnte resultater. Rutgers University har bl.a. dokumenteret, at tromling sammen med en højere klippehøjde reducerer Antraknose, og MSU har observeret, at det nedbringer udbredelsen af ”Brown patch” (Rhizoctonia Solani). 5. Færre ”Cutworms” (larver af Ypsilonuglen), - måske! Okay, dette er måske lige at strække den lidt langt, men bær over med mig, og hvis ikke for andet, så har du lært at jeg er en ærlig mand. På Hancock Turfgrass Research Center ved MSU får vi normalt ikke så mange ”black cutworms”, at det retfærdiggører en insekticidbehandling. Men over en årrække har jeg observeret ”Cutworms” sammen med deres umiskendelige gnavemærker på mine forsøgsfelter og begge ting medførte flere fugle, der søger efter føde. Ergo antog jeg, at fuglene var efter ”cutworms”. Hen over de tre år mit forsøg varede, talte jeg antallet af huller i græstæppet fra fuglenæb før klipning/tromling. De felter, der blev tromlet 3 gange om ugen havde signifikant færre fuglenæbshuller (og dermed færre ”cutworms”). Interessant nok var faldet i det samlede antal huller på 55 %-60 % hvert år, hvilket må siges at være et meget ensartet resultat. Jeg føler mig selvsikker nok til at hævde, at tromling mindsker ”Cutworm” aktiviteten, men jeg må indrømme at jeg ikke talte antallet af dem, så jeg er ikke 100 % sikker. Opgaven må vente indtil en insektekspert gennemfører et omfattende studie. 4. Bedre indarbejdning af topdressing I 2006 gennemførte MSU et tromling/topdressingsforsøg på puttinggreensfelter med krybende hvene. Forsøget inkluderede kontrolfelter, der aldrig blev topdresset, felter hvor topdressingen blev børstet ned når det var tørt, og felter der blev børstet og efterfølgende blev tromlet en enkelt gang med en True-Surface vibrationstromle. Dagen efter topdressning blev alle felter klippet og kasserne med det opsamlede materiale blev undersøgt. Næsten 40 % mindre topdressing blev registreret i kasserne hvor forsøgsfelterne var blevet tromlet efter klipning (figur 3). Disse forsøgsfelter opretholdt også en hurtigere greenshastighed flere dage efter topdressingen og havde et lavere indhold af organisk materiale ved årets udgang. Jeg har ikke kendskab til, hvorvidt andre universitetsforsøg hvor ikke-vibrationstromler er blevet anvendt har givet det samme resultat. 3. Mindre Dollar Spot I 1995 bemærkede jeg, at forsøgsgreens, der var blevet tromlet 3 gange om ugen, havde mindre Dollar Spot end greens, der ikke var blevet tromlet. Ingen af de indsamlede data var statistisk sikre nok og jeg var sikker på, at jeg aldrig ville komme til at gøre den samme observation igen. Det efterfølgende år, havde de tromlede forsøgsfelter signifikant mindre Dollar Spot hver gang, at et angreb af sygdommen var i gang. Det ville være en underdrivelse at hævde, at jeg ikke var overrasket. Siden da har jeg år efter år gjort ensartede observationer ved mine tromleforsøg. Yderligere, i 2011 rapporterede Paul Giordano, en kandidat fra Michigan State, at en forøgelse i tromlingen nedbringer forekomsten af Dollar Spot. Næste spørgsmål ville være ”hvorfor mindsker tromling Dollar Spot?”. Det kræver et langt og kompliceret svar og hva´ fanden, det her er bare en top 10 liste. Det vigtige er, at tromling mindsker udbredelsen af Dollar Spot. Se selv foto 3. 2) Pengene (tromle/klippe-frekvens programmer) Jeg fremlagde mine Dollar Spot observationer i et videnskabeligt tidsskrift i 2001 og naturligvis var en del af mine 2006 Sand Incorporation Study 12 GREENKEEPEREN NR. 1 - 2016 Figur 3: Mængden af topdressing i klipperens kasse dagen efter topdressing ved forskellige behandlinger. Der var mindst topdressing i kassen, når topdressingen var blevet børstet ned og greens efterfølgende tromlet.
Download PDF fil