Ud over dette, viste et projekt på MSU om etablering af puttinggreens, at forsøgsfelter, der blev tromlet flere gange om ugen opnåede en hurtigere dækning og kom hurtigere i spil end forsøgsfelter, der ikke var blevet tromlet (foto 1). 8. Bredbladet ukrudt, mos og alger Der har aldrig været etableret forsøgsfelter designet med det formål, at undersøge hvorvidt tromling har indflydelse på udviklingen af bredbladet ukrudt, mos og alger, men beslægtet forskning har dokumenteret at tromling virker hæmmende på dem alle. Et MSU projekt fra 1996 viste, at puttinggreens tromlet 3 gange om ugen havde mindre bredbladet ukrudt og mos end greens, der ikke var blevet tromlet. Ydermere viste et kandidatstudie fra 2008 af Jay Richards, University of Arkansas, at tromling hæmmer udviklingen af alger. Præcist hvorfor regelmæssig tromling reducerer udbredelsen af disse skadevoldere er ikke kendt, men to forskellige teorier trænger sig på. Den første handler om, at regelmæssig tromling øger tætheden af græsset og derved gør det vanskeligere for skadevolderne at etablere sig. Den anden teori går på, at skadevolderne (specielt mos) ikke kan tåle den trafik som regelmæssig tromling udgør. 7. Mindre ”Localised Dry Spot” (LDS) – lokaliserede tørkepletter Et forsøg med tromling af greens foretaget på MSU fra 1995 til 2000 afslørede, at greens, der var blevet tromlet 3 gange om ugen, havde signifikant mindre forekomst af LDS end greens, der aldrig blev tromlet (foto 2). Jordprøver fra forsøget viste, at de tromlede felter tilbageholdte mere fugt og havde en større rodmasse end de felter, der ikke var tromlet. Tydeligvis vil en højere fugtighed og en større rodmasse føre til mindre LDS på en puttinggreen. I de seneste år er det blevet væsentligt nemmere for både forskere og greenkeepere, at måle det volumetriske vandindhold, da teknologien bag er væsentligt forbedret. TDR målinger har, ved vores tromlingsforsøg konsekvent vist, at tromling øger jordens fugtighed. 6. Klippehøjden hævet og hastigheden fastholdt Figur 1 viser greens hastighedsmålinger fra mit allerførste klippehøjde/tromlings-forsøg. Felter klippet i 5 mm blev tromlet 3 gange om ugen og blev sammenlignet med felter, der blev klippet i 4 mm uden tromling. I begyndelsen af forsøget var de felter med en højere klippehøjde langsommere end dem ved en lavere klippehøjde. Men efter halvanden uge opnåede de felter med en højere klippehøjde ligeså høje (og i nogle tilfælde hurtigere) rullehastigheder som dem der blev klippet ved en lavere klippehøjde. Interessant nok, gav tromlingen så meget ”gemt” rullehastighed, at selv dagen efter, var de greens, der var blevet tromlet ved en højere klippehøjde stadig hurtigere end de greens, der var klippet i en lavere klippehøjde (figur 2). // fortsættes side 12 // Foto 2: Forsøg med forekomst af ”Localised Dry Spot” (LDS) – lokaliserede tørkepletter- ved tromling. Feltet til venstre er aldrig blevet tromlet, mens feltet til højre er tromlet 3 gange om ugen Figur 1: Effekten af klip ved lavere højde (4 mm) sammenlignet med tromle og klip ved en højere klippehøjde (5 mm). Figur 2: Den ”indlejrede” effekt af at tromle hyppigt. Greens, der var blevet tromlet ved en højere klippehøjde (5 mm) - den blå kurve- var hurtigere dagen efter tromling end de greens, der var klippet i en lavere klippehøjde (4 mm) og ikke tromlet. NR. 1 - 2016 GREENKEEPEREN 11
Download PDF fil