Side 12
AF ERIK HANSEN BLEGMAND & JENS KAHR Kritiske spørgsmål til vandområdeplanernes faglige grundlag Mediefladen var i efteråret fyldt med billeder af iltsvind og døde fjorde. Enhver kunne se, at havmiljøet har det dårligt, så hvordan kan landbruget stille spørgsmål til vandområdeplanerne? " Når man ser på et Danmarkskort og sammenligner vandområdeplan 2 (VP2) (2015-2021) med vandom- rådeplan 3 (VP3) (2021-2027), er det iøjnefaldende, at store områder, som i VP2 havde omfattende ind- satskrav i form af målrettede efterafgrøder, i VP3 ingen indsatskrav får – og omvendt (figur 1). Som landmand og for os som landmændenes råd- givere er det meget svært at se en rød tråd i krave- ne til kvælstofreduktion i de tre vandplaner. For hver vandplan lægges en ny kurs, der fra landmandens synspunkt kun kan opfattes som en slingrekurs. Svaret fra Miljøstyrelsen (MST) er, at vandområ- deplanerne bygger på et solidt fagligt grundlag, og det bagvedliggende modelgrundlag er ’state of the art’. Men med billederne af iltsvind på nethinden er det så stadig legalt at stille spørgsmål til og undre sig over det faglige grundlag for planerne? Vi vil gøre et forsøg her. Lysforhold er ikke det eneste, der påvirker ålegræssets udbredelse I VP2 var modelgrundlaget ligeledes udråbt til ’sta- te of the art’, så det første naturlige spørgsmål er: Regnede man helt forkert i VP2, når der er så iøjnefal- dende forskelle mellem de to planer? Begge model- resultater kan ikke være rigtige. Hvilken vandplan skal man stole på? Der er modelfejl i beregning for kystområder Landbrugsorganisationer på Sjælland, Lolland og Falster har påvist, at der er modelfejl i beregningen af belastningen for Nakskov Fjord og kystområdet Rød- sand/Bredningen. For de to kystområder viste modelberegningerne, at kvælstofbelastningen mel- lem VP2 og VP3 var steget med henholdsvis ca. 55 pct. og ca. 50 pct. Det kan forklare, hvorfor der ingen indsats var i VP2, mens der i VP3 er behov for en stor kvælstofreduktion. Den forståelse af, at modellerne overestimere- de udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer- ne, medførte, at der er udarbejdet to notater (1a, 1b), hvor Aarhus Universitet bekræfter, at der er lavet fejl i modelbereg- ningerne. Statusbelastningen for Nakskov Fjord blev i VP3 nedjuste- ret med ca. 143 ton N, og indsats- kravet er nu på højde med VP2. Konklusionen må være, at modeller og måden, man anven- der dem på, ikke er ufejlbarlige, og det er legitimt at stille fagkriti- ske spørgsmål til vandområdepla- nerne. Problematisk at fokusere på lystilgængelighed Vandrammedirektivet stiller krav om opnåelse af god økologisk til- stand, som i kystområder fastlæg- ges ud fra tilstanden af tre kvali- tetselementer: dybdeudbredelsen af ålegræs, algevækst (målt som klorofylkoncentration) og bunddyr. I modelgrundlaget for VP2 og VP3 er det ikke ålegræssets udbredelse i sig selv, der anven- des, i stedet bruger man lystil- gængelighed (Kd) som proxy for udbredelsen. Dette blev kritiseret i den internationale evaluering af VP2 i 2017 (2). Den internationale evaluering slog dengang fast, at det er et pro- blem at bruge Kd, fordi lystilgæn- gelighed ikke er den eneste for- udsætning for vækst af ålegræs. Dertil kommer, at sammenhæn- gen mellem Kd og kvælstoftilfør- sel er svag. Det er selvfølgelig pro- blematisk, når Kd netop bruges til at fastsætte den maksimale kvæl- stofudledning. Den internationale evalue- ring konkluderede, at ingen af de 12 DM BIO NR. 4 2023 VANDMILJØERNE ER UNDER PRES
Side 13
anvendte modeller har påvist en stærk sammenhæng mellem kvæl- stoftilførsel og Kd. Blandt man- ge andre steder ses den manglen- de sammenhæng i Kattegat, når vi sammenligner de sidste ca. 30 års fald i N-koncentration med sigt- dybdens udvikling. Det er tyde- ligt, at sigtdybden ikke har respon- deret på faldet i N-koncentration (se figur 2, s. 14). Derimod respon- derer klorofyl på reduktionen af kvælstof, jævnfør figur 3, s. 15. Vandplanerne antager, at vækst af ålegræs alene er mulig, hvis lys- forholdene er i orden. Men lys- forhold er ikke det eneste, der påvirker ålegræssets udbredel- se. Bundens beskaffenhed er også afgørende. Mange har nok set videooptagelser med dykkere, der kan stikke hele armen ned i dybt mudder. En så mudret bund vil i sig selv give uklart vand, men det vil også være umuligt for ålegræs at finde rodfæste sådan et sted. Uanset hvor lille kvælstoftilførslen måtte blive. Når fokus udelukkende er på Kd, er der mange andre presfak- torer på ålegræs, der ikke bliver adresseret. Med fastholdelsen af Kd som proxy går MST imod anbefalinger og konklusioner fra den interna- tionale evaluering og fastholder en tilgang, der ikke kan forventes at give god økologisk tilstand for kvalitetselementet ålegræs. Vejledende indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering 2023 Kystvandoplande % målrettede efterafgrøder 2023 Vejledende indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering 2024 Kystvandoplande % målrettede efterafgrøder 2024 Manglende sammenhæng mellem sigtdybde og N-udledning Sigtdybde og kvælstofudledning er ringe korreleret. Ifølge NOVA- NA er udviklingen i sigtdybden i fjorde og kystvande uændret i de seneste godt 30 år, mens den har en svagt stigende tendens i de åbne indre farvande. Begge ste- der med stor år-til-år-variation (3). Kvælstofudledningen fra land- bruget er i samme periode redu- ceret med ca. 40 pct. (4). Det er ellers tættest på kysten, hvor sigt- dybden er dokumenteret uæn- dret, at tilstanden overvejende skulle være bestemt af udlednin- ger fra land (3). Forklaringen på det er, at sam- menhængen mellem kvælstofud- ledninger og sigtdybde langtfra er så entydig som antaget. Andre Kilde: Landbrugsstyrelsen Figur 1. Målrettede indsatskrav for henholdsvis Vandområdeplan 2 (øverst) og Vandområdeplan 3 (nederst). faktorer spiller også ind, hvilket den internationale evaluering (2) også påpegede. Danmark står i øvrigt alene om at bruge lysforhol- dene som en parameter for beregning af målbelast- ningen. På trods af ovenstående anvendes Kd (lys) som pro- xy for ålegræssets dybdeudbredelse som en væsent- lig parameter og indgår i vandplanernes model- grundlag. Det er problematisk. Konsekvenser af lys som parameter Kattegat, Roskilde Fjord og Isefjord betegnes i vand- planen som et ’sammenhængende helopland’. Det betyder, at der beregnes en målbelastning for hele området samlet. Den finder man ved at tage gennem- › snittet mellem de maksimale tilførsler for hhv. alge- vækst (1.827 ton N pr. år) og Kd (629 ton N pr. år). Det VANDMILJØERNE ER UNDER PRES DM BIO NR. 4 2023 13
