anvendte modeller har påvist en stærk sammenhæng mellem kvæl- stoftilførsel og Kd. Blandt man- ge andre steder ses den manglen- de sammenhæng i Kattegat, når vi sammenligner de sidste ca. 30 års fald i N-koncentration med sigt- dybdens udvikling. Det er tyde- ligt, at sigtdybden ikke har respon- deret på faldet i N-koncentration (se figur 2, s. 14). Derimod respon- derer klorofyl på reduktionen af kvælstof, jævnfør figur 3, s. 15. Vandplanerne antager, at vækst af ålegræs alene er mulig, hvis lys- forholdene er i orden. Men lys- forhold er ikke det eneste, der påvirker ålegræssets udbredel- se. Bundens beskaffenhed er også afgørende. Mange har nok set videooptagelser med dykkere, der kan stikke hele armen ned i dybt mudder. En så mudret bund vil i sig selv give uklart vand, men det vil også være umuligt for ålegræs at finde rodfæste sådan et sted. Uanset hvor lille kvælstoftilførslen måtte blive. Når fokus udelukkende er på Kd, er der mange andre presfak- torer på ålegræs, der ikke bliver adresseret. Med fastholdelsen af Kd som proxy går MST imod anbefalinger og konklusioner fra den interna- tionale evaluering og fastholder en tilgang, der ikke kan forventes at give god økologisk tilstand for kvalitetselementet ålegræs. Vejledende indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering 2023 Kystvandoplande % målrettede efterafgrøder 2023 Vejledende indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering 2024 Kystvandoplande % målrettede efterafgrøder 2024 Manglende sammenhæng mellem sigtdybde og N-udledning Sigtdybde og kvælstofudledning er ringe korreleret. Ifølge NOVA- NA er udviklingen i sigtdybden i fjorde og kystvande uændret i de seneste godt 30 år, mens den har en svagt stigende tendens i de åbne indre farvande. Begge ste- der med stor år-til-år-variation (3). Kvælstofudledningen fra land- bruget er i samme periode redu- ceret med ca. 40 pct. (4). Det er ellers tættest på kysten, hvor sigt- dybden er dokumenteret uæn- dret, at tilstanden overvejende skulle være bestemt af udlednin- ger fra land (3). Forklaringen på det er, at sam- menhængen mellem kvælstofud- ledninger og sigtdybde langtfra er så entydig som antaget. Andre Kilde: Landbrugsstyrelsen Figur 1. Målrettede indsatskrav for henholdsvis Vandområdeplan 2 (øverst) og Vandområdeplan 3 (nederst). faktorer spiller også ind, hvilket den internationale evaluering (2) også påpegede. Danmark står i øvrigt alene om at bruge lysforhol- dene som en parameter for beregning af målbelast- ningen. På trods af ovenstående anvendes Kd (lys) som pro- xy for ålegræssets dybdeudbredelse som en væsent- lig parameter og indgår i vandplanernes model- grundlag. Det er problematisk. Konsekvenser af lys som parameter Kattegat, Roskilde Fjord og Isefjord betegnes i vand- planen som et ’sammenhængende helopland’. Det betyder, at der beregnes en målbelastning for hele området samlet. Den finder man ved at tage gennem- › snittet mellem de maksimale tilførsler for hhv. alge- vækst (1.827 ton N pr. år) og Kd (629 ton N pr. år). Det VANDMILJØERNE ER UNDER PRES DM BIO NR. 4 2023 13
Download PDF fil
Arkiv