AF KASPER REITZEL, ANDRÉ KEN JAKOBSSON & HAIYAN QU Den globale fosforudfordring presser produktionen af fødevarer Fosfor er kritisk for alt liv på jorden, grundstoffet kan ikke erstattes i fødevareproduktion, og så er forekomsten af det begrænsede råstof ekstremt ulige fordelt på globalt plan Adgang til fosfor handler om overlevelse for både mennesker og stater. Danmark og Europa er sam- men med langt størstedelen af verdens lande fuldstændigt afhængig af import af fosfor, der i kombination med forskelle i klima- og jordforhold understøtter globale fødevarekæder. Fosforholdig gødning er således bydende nødvendigt for at fyl- de sultne maver jorden rundt. Men kun en lille håndfuld lande sidder på mag- ten til at mætte de voksende, globale fosforbehov. Og Ruslands invasion af Ukraine har nu forstær- ket fosforproblematikken om adgang og produkti- on, hvilket har drevet råfosfatpriserne i vejret til det højeste niveau nogensinde. Fosfatprisen var på 288 dollar pr. ton i juni 2022, mod 76 dollar pr. ton i juni 2020. Derudover sky- der fødevarepriserne i vejret, ukrainsk korneksport gennem Sortehavet er minimeret, og midt i krigens rædsler er udsultning bragt i spil som et våben i konflikten. Chefredaktøren for det russiske statsmedie RT, Margarita Simo- nyan, formulerede tanken i juni måned ved St. Petersborgs Inter- nationale Økonomiske Forum, hvor hun berettede, at russere lægger ”alt deres håb i hungers- nøden”. Konkret betyder det, iføl- ge Simonyan, at ”hungersnøden vil starte nu, og de [Vesten] vil ophæve sanktionerne og være venner med os, fordi de vil indse, at det er nødvendigt”. Krigen i Ukraine understreger derfor et kernespørgsmål, som magthavere verden over må stil- le sig selv på nationens vegne: Hvordan sikrer vi adgang til fos- for i en verden med flere konflik- ter og voksende efterspørgsel? En fosfatfabrik i Marokko. Landet råder over 70 pct. af klodens fosforforekomster, mens Kina indtager andenpladsen med kun 4,5 pct. 4 MOMENTUM+ NR. 3 2022 KAMPEN OM RESSOURCERNE
Download PDF fil
Arkiv