AF KASPER REITZEL, ANDRÉ KEN JAKOBSSON & HAIYAN QU Den globale fosforudfordring presser produktionen af fødevarer Fosfor er kritisk for alt liv på jorden, grundstoffet kan ikke erstattes i fødevareproduktion, og så er forekomsten af det begrænsede råstof ekstremt ulige fordelt på globalt plan Adgang til fosfor handler om overlevelse for både mennesker og stater. Danmark og Europa er sam- men med langt størstedelen af verdens lande fuldstændigt afhængig af import af fosfor, der i kombination med forskelle i klima- og jordforhold understøtter globale fødevarekæder. Fosforholdig gødning er således bydende nødvendigt for at fyl- de sultne maver jorden rundt. Men kun en lille håndfuld lande sidder på mag- ten til at mætte de voksende, globale fosforbehov. Og Ruslands invasion af Ukraine har nu forstær- ket fosforproblematikken om adgang og produkti- on, hvilket har drevet råfosfatpriserne i vejret til det højeste niveau nogensinde. Fosfatprisen var på 288 dollar pr. ton i juni 2022, mod 76 dollar pr. ton i juni 2020. Derudover sky- der fødevarepriserne i vejret, ukrainsk korneksport gennem Sortehavet er minimeret, og midt i krigens rædsler er udsultning bragt i spil som et våben i konflikten. Chefredaktøren for det russiske statsmedie RT, Margarita Simo- nyan, formulerede tanken i juni måned ved St. Petersborgs Inter- nationale Økonomiske Forum, hvor hun berettede, at russere lægger ”alt deres håb i hungers- nøden”. Konkret betyder det, iføl- ge Simonyan, at ”hungersnøden vil starte nu, og de [Vesten] vil ophæve sanktionerne og være venner med os, fordi de vil indse, at det er nødvendigt”. Krigen i Ukraine understreger derfor et kernespørgsmål, som magthavere verden over må stil- le sig selv på nationens vegne: Hvordan sikrer vi adgang til fos- for i en verden med flere konflik- ter og voksende efterspørgsel? En fosfatfabrik i Marokko. Landet råder over 70 pct. af klodens fosforforekomster, mens Kina indtager andenpladsen med kun 4,5 pct. 4 MOMENTUM+ NR. 3 2022 KAMPEN OM RESSOURCERNE

Kvoter og toldskatter styrer Udfordringen er ikke ny, men stormagtskonflikt mellem de dominerende stater Amerika, Rusland og Kina har yderligere afkølet villigheden til at sælge ud af det livsvigtige råstof. De tre lande har i en lang årrække begrænset deres fosforeksport. Amerika har siden 2003 helt standset eksporten af råfosfat, og under enorme prishop på mellem 800 og 900 pct. i 2007- 2008 fordoblede Kina eksportta- riffen på gødning for at sikre den hjemlige fødevaresikkerhed. Inden Ruslands invasion af Ukraine indførte både Kina og Rusland i slutningen af 2021 kvo- ter for eksport af gødning, og Kina vil i andet halvår af 2022 sandsynligvis mindske fosforeks- porten med hele 45 pct. Den uli- ge fordeling af fosforforekom- sterne fremstår i det lys tydeligt som et spørgsmål om national sikkerhed, der sammenblander fødevaresikkerhed og magtrela- tioner med andre stater. EU har heller ikke været sen til denne erkendelse og erklærede allerede i 2014 fosfor for et kri- tisk råstof. Den betegnelse bety- der, at fosfor er af stor vigtighed for unionens sikkerhed, velstand og modstandsdygtighed. Fos- forkampen udspilles derfor om en ikke kun kritisk, men også begrænset ressource. Fosfor kan starte en ressourcekrig Debatten om fosfor har i en årrække kredset om truslen fra ‘peak phosphorus’, altså hvornår menneskeheden rammer den maksimale globale fosforproduk- tion. Det vil være et afgørende øjeblik, hvorefter udbuddet vil være langt sværere at justere og derfor efterlader tilpasning af behov og forbrug som en alvor- lig hovedpine. Tiden tømmer reserverne og med de nuværende udvindings- hastigheder og registrerede forekomster vil både Amerika, Rusland og Kina have opbrugt deres råfosfat inden for 40 år. " Dette får enorm betydning for fremtidens politiske dynamikker. Allerede nu bliver fosfor og fosforholdige pro- dukter våbengjort og brugt i spillet mellem stor- magterne. Den udvikling vil kun tage til i takt med, at reserverne svinder ind. Samtidig vil nye magtrelationer knæsættes. Og her er alle muligheder på bordet i form af diploma- ti, markedskræfter eller vold, der risikerer at kaste verden ud i nye ressourcekrige. Danmark ser sam- men med resten af Europa ind i en fremtid med skærpet konkurrence i fosforkampen, hvor rige og magtfulde nationer kæmper om ressourcerne med fattige udviklingslande. Marokko sidder på forekomsterne Disse dynamikker kommer især til at præge stater med tilbageværende reserver. Her retter opmærk- somheden sig mod Marokko, der råder over 70 pct. af klodens fosforforekomster (se tabel s. 6). Kina indtager andenpladsen med kun 4,5 pct., men Fremadrettet kan Marokko sammen med andre lande, der formår at øge fosforproduktionen, potentielt positionere sig som afgørende for global stabilitet. Eller være et potentielt mål for en ressourcekrig udvinder hvert år over dobbelt så meget råfosfat som Marokko. Kinas produktionsiver gør landet selvforsynende, hvilket er et kinesisk strategisk mål på en række områder inden for bl.a. landbrug og avanceret teknologi. Udvindingen etablerer også Kina som den største eksportør af fosforgødning. Og der er grund til at værne sig mod fosformangel. Fødevarekriser har historisk set krævet mange menneskeliv, resulteret i politiske konflikter og skabt flygtningestrømme. En fremtvunget hungers- nød vil derfor være et umoralsk, men effektivt våben til at sætte eksempelvis sanktionsregimet mod Rusland under pres. Og fremadrettet kan Marokko sammen med andre lande, der formår at øge fosforproduktionen, potentielt positionere sig som afgørende for global stabilitet. Eller være et potentielt mål for en ressourcekrig. Fosfor forurener også Som om fosfors rolle i fødevareproduktionen ikke er nok, spiller det også en afgørende rolle for kvali- teten af vores ferske vandmiljø, hvor tab af fosfor fra bl.a. landbrug og spildevand resulterer i forurening af vores søer. Dette fører til algeopblomstringer og ophobninger af fosfor i søbunden. Det anslås at ca. › 40 pct. af overfladevandet i EU ikke opfylder måle- ne om god økologisk kvalitet fastsat af vandramme- KAMPEN OM RESSOURCERNE MOMENTUM+ NR. 3 2022 5

    ...