Produkt Virtuelt vand (l) Et glas øl (250 ml) 75 En kop kaffe (125 ml) 140 Et glas mælk (250 ml) 200 100 g kartoffel 25 200 g kyllinge kød 800 200 g oksekød 3.100 Et ark A4 papir 10 En T-shirt 2.000 Et par lædersko (fra kvæg) 8.000 Tabel. Udviklingen af vandforbruget i Danmark (7,8). ledningsnettet. Dette tab er i dag på 8 pct., hvor det i mange lande er over 30 pct. Det har også været afgørende, at den danske vandsektor er ejet af for- brugerne og derfor ikke skal udbetale udbytte til aktionærer, men i stedet kan lave kampagner for vandbesparelser og foretage, økonomisk set, uren- table renoveringer af ledningsnettet. Virtuelt vand – global transport af vand Som antydet på figur 2 er vandstress ikke et globalt fænomen, men noget der opleves meget forskelligt i forskellige områder. Med undtagelse af infrastruk- turprojekter som eksempelvis det kinesiske South- to-North Water Diversion Project (3), der transporte- rer store vandmængder fra det vandrige Sydkina til det vandfattige Nordkina, bliver der ikke flyttet vand over lange afstande for at afbøde vandmangel. Ikke desto mindre bliver der indirekte, via den globale varehandel, transporteret enorme vandmængder over meget store afstande (3). Som det ses af figur 1 bliver størstedelen af vand- indvindingen benyttet til kunstvanding i landbru- get og i industriproduktion. Dertil kommer, at plan- teproduktion udnytter den naturlige nedbør. Vha. livscyklusanalyser kan det beregnes, hvor store vandmængder, der er nødvendige for at produce- re forskellige varer. Det benævnes ’virtuelt vand’. Eksempler på virtuelt vandindhold i produkter frem- går af tabellen, hvor det fx ses, at vandforbruget til animalske føde- varer er meget større end til plan- tebaserede fødevarer. Og hvis vi importerer en T-shirt, importerer vi indirekte to kubik- meter vand, som ellers ville kun- ne være benyttet til andre formål. Opgjort på den måde foregår der enorme internationale trans- porter af (virtuelt) vand. Hoekstra and Mekonnen (4) har beregnet, at en danskers virtuelle vandfor- brug er mere end ti gange højere end de vandmængder (figur 3), der indvindes i Danmark. Nexus – vand-energi- fødevarer Vand spiller en afgørende rolle både i fødevare- og energipro- duktion. Konkurrencen om vand mellem sektorerne er kritisk i situ- ationer, hvor der ikke er nok vand. Derfor er der behov for at forvalte vandressourcerne i sammenhæng med energi og fødevarer – det såkaldte ’vand-energi-fødevare nexus’ (5). 20 pct. af verdens landbrugs- arealer, som producerer 40 pct. af alle fødevarer, kunstvandes fra floder eller grundvand. Så afhæn- gigheden mellem vand og føde- varer er uhyre kritisk. Men energisektoren er også afhængig af vand. 10 pct. af det globale vandforbrug bruges til energiproduktion, eksempelvis til vandkraft, kølevand til termi- ske og nukleare kraftværker og biobrændsel. Men også frack- ing til skifergas, CCS (carbon cap- ture and storage) og Power-to-X kræver store vandmængder. Til- svarende er der afhængigheder mellem energi- og fødevarepro- duktion, eksempelvis i forbindel- se med produktion af biobrænd- sel og drivhusgasudslip fra landbrugsområder. Figur 3. Udviklingen af vandforbruget i Danmark (7,8). Perspektiv – hvad bringer fremtiden? Vand er - i takt med det stigende vandforbrug -- mange steder også blevet en knap ressource, som der er behov for at forvalte bedre. Problemet forstærkes af klimaændringer og kompliceres 22 MOMENTUM+ NR. 3 2022 KAMPEN OM RESSOURCERNE
" Danmark har været i stand til at reducere vandforbruget, uden at det er gået ud over velfærden. Vandforbruget er i dag ca. 40 pct. lavere end i 1980 af, at vand samtidig er en kritisk ressource for føde- vare- og energisektoren, og af at den stigende glo- bale handel med fødevarer medfører transport af store mængder virtuelt vand på tværs af regioner og kontinenter. I velhavende lande vil befolkningen have råd til at købe dyrt drikkevand, så her vil fx afsaltning af havvand være en mulighed. Men det vil være en økonomisk umulighed i fattige lande, ligesom det ikke vil blive økonomisk muligt at bruge afsaltet havvand til vanding af landbrugsafgrøder eller til at holde liv i de vigtigste økosystemer. Vi er derfor nødt til at sikre en mere effektiv udnyt- telse af de naturlige vandressourcer. Det vil kræve forbedrede teknologier med mindre vandspild i hus- holdninger, industri, landbrug og ledningsnet. Det er også nødvendigt at rense og genanvende proces vand fra industri og spildevand fra byer. Det danske eksempel, hvor vi har reduceret vandforbruget med 40 pct., viser, at det er muligt at afkoble økonomisk vækst og vandforbrug – og at det tidligere vandforbrug var udtryk for unødven- digt fråseri. Der er rige muligheder for, at andre lan- de kan kopiere elementer fra den unikke danske succeshistorie og høste lignende lavthængende frugter. Det kræver ’blot’, at der er politisk vilje til at indføre og håndhæve en fornuftig vandforvaltning. Udover at skaffe tilstrækkelige vandmængder, står vi både globalt og i Danmark overfor to andre store udfordringer: nemlig vandforurening og hen- synet til naturen. I Danmark giver det sig udslag i, at vandindvin- dingen ikke alle steder er bæredygtig. Det skyl- des for det første stigende fund af pesticider og andre giftstoffer i grundvandet og for det andet, at oppumpning af grundvand giver skadevirkninger på naturen i form af mindre vand i vandløb og våd- områder. Der kan derfor være gode grunde til at reduce- re vandforbruget yderligere – mindre oppumpning af grundvand betyder mindre skadevirkninger på naturen og bedre muligheder for fortsat at kunne finde rent grundvand. Den mest oplagte mulighed for i de kommende årtier at reducere vandforbruget markant i Danmark er at benytte sekundavand fx til toiletskyl og som procesvand til industrien. Derudover kan det være interessant at undersøge muligheder for at benytte renset spildevand som teknisk vand, fx til Power-to- X anlæg, ligesom afsaltningsanlæg kan komme på tale i enkelte områder. Kilder: 1. Gosling SN, Arnell NW (2016): A global assessment of the impact of climate change on water scarcity. Climatic Change, 134. 2. World Bank (2016): High and Dry: Climate Change, Wa- ter, and the Economy. World Bank, Washington, DC 3. Qin H, Zheng C, He X, Refsgaard JC (2019): Analysis of water management scenarios using coupled hydrological and system dynamics modelling. Water Resources Man- agement, 33. 4. Hoekstra AY, Mekonnen MM (2012): The water footprint of humanity. PNAS, 109(9). 5. D’Odorico, P. et al (2018): The global food-energy-water nexus. Reviews of Geophysics, 56. 6. WRI (2020): Aqueduct Water Risk Atlas. World Resources Institute, Washington, DC. 7. Jørgensen LF, et al (2015): From arsenic in groundwa- ter in SE Asia to implications of climate change in Danish catchments - A brief review of current and past groundwa- ter research in Denmark. European Geologist, No. 40. 8. Thorling, L et al (2021): Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2020. Teknisk rapport, GEUS. grundvandsovervaag- ning.dk 9. Hoekstra AY, Chapagain AK (2007): Water footprints of nations: Water use by people as a function of their con- sumption pattern. Water Resources Management, 21. Nyt eksternt censorkorps til Professionsbachelor i Natur- og Kulturformidling Der skal nybeskikkes censorer til Professionsbachelor i Natur- og Kultur- formidling for perioden fra d. 1. april 2023 til d. 31. marts 2027. For mere information om uddannelsen mm. se www.nkfcensor.dk . Det elektroniske ansøgningsskema er tilgængeligt via www.censor-it.dk i perioden fra d. 26. august til d. 6. oktober 2022. Dr.scient. Jens Christian Refsgaard er professor Emeritus ved Hydrologisk Afdeling, GEUS. KAMPEN OM RESSOURCERNE MOMENTUM+ NR. 3 2022 23