ring mv.) væsentlige for folke- sundheden. Vandforsyning er også en forudsætning for mange af industriens produkter. Van- ding af landbrugsafgrøder, som udgør størstedelen af det globa- le vandforbrug, er altafgørende for, at vi kan blive ved med at producere nok mad. Et stigende vandforbrug er derfor umiddelbart ikke nogen dårlig indikator for klodens til- stand. Problemet er så bare, at vi ikke har uendelig meget vand til rådighed. re) områder, der i dag er tørre, vil få mere nedbør og derfor mindre vandstress. I 2000 boede ca. 2,4 mia. mennesker i områder med stort vandstress (over 40 pct.). Dette tal forventes at stige til 5,3 mia. (65 pct.) i 2050 pga. befolkningsvækst, økonomisk vækst og klimaændringer (1). Verdensbanken har opgjort, at klimaændrin- gernes påvirkning af vandressourcerne i 2050 kan resultere i nedgang i BNP på op til 10-15 pct. i visse tørre regioner i Asien og Afrika (2). Vandstress og klimaændringer En god indikator på et områdes vandknaphed er det såkaldte vandstressindex, som angiver hvor stor en andel af de fornyeli- ge ressourcer (nedbør minus for- dampning), der anvendes sam- fundsmæssigt (figur 2, s. 22). I områder med vandstress over 20 pct. er der behov for særlige indsatser for at skaffe tilstrække- ligt vand. Jo tættere vandstress kommer på 100 pct., jo dyrere bliver det at løse vandproble- merne på en bæredygtig måde. På figuren kan man se, at områder med stort vandstress forekommer i relativt tørre områ- der med stor befolkning. Klimaændringer vil betyde, at mange områder, der i dag er ramt af vandstress, vil blive end- nu mere tørre, mens nogle (fær- Figur 1. Udviklingen af det globale vandforbrug fordelt på sektorer (6). Danmark kan være forbillede De store udfordringer med verdens vandressourcer kræver en begavet vandforvaltning. Og her har vi noget at byde på. Danmark har som et af de eneste lande været i stand til at reducere vandforbruget, uden at det er gået ud over velfærden. Vandforbru- get er i dag ca. 40 pct. lavere end i 1980 (figur 3, s. 22) og markant lavere end i de fleste sammenligneli- ge lande. Vi fik knækket kurven ved en kombination af kraf- tigt forøgede vandpriser (inkl. grønne afgifter), vandsparekampagner, mere vandeffektiv teknologi i husholdninger og industri samt reduktion af tabet i › Water Low (<10%) Stre W ss ater Stress Water Stress W Lo a w ter Stres L s ow- Medium- High Low me M di e u < m l1um h igh High Extremly Ext h r i e g m h ely m L L (< o o e w w 1 d 0 i % um ) L L o o ( w w 1 0 h - i 2 g 0 h % M M ) e e ( < < l l 2 1 1 u u 0 m m - 40% H H i i ) g g h h (40-80 E E % x x t t h r r ) e e ig m m ( h > e e l l y y 80%) medium high high ( (< 1 1 0 0 - % 2 ) 0%) m (10 e - d 2 i ( 0 u 2 % m 0 ) -40 h (2 % ig 0 h - ) 40%) (40 (4 - 0 8 -8 0 0 % %) ) h (> ig 8 ( h 0 > % 8 ) 0%) (<10% A ) rid a ( n 1 d 0-2 l 0 o % w ) water use (20-40%) (40-80%) (>80%) No data Figur 2. Opgørelse af vandstress defineret som forholdet mellem vandforbrug og den fornyelige vandressource (nedbør minus fordampning) (6). KAMPEN OM RESSOURCERNE MOMENTUM+ NR. 3 2022 21
Download PDF fil
Arkiv