" se af, at sand er en uudtømmelig kilde, er det en knap ressource i en stigende del af verden, og utal- lige komplekse menneskelige, økonomiske og mil- jømæssige konsekvenser følger med indvindingen. Ørkensand kan ikke bruges i byggeri Ørkensand - som dækker en tredjedel af jordens landareal - kan ikke anvendes i byggeindustrien. Her skal sandet være mere kantet og af forskelligar- tede størrelser, så det kitter bedre sammen i pro- duktionen. Ørkensand derimod er for afrundet og korne- ne for ensartede i størrelsen. Man skal forestille sig, det er marmorkugler, man ville skulle bygge med. Derfor importerer ørkenstaten Dubai sand så langt væk fra som Australien, da deres egne marine fore- komster er udtømt. Sandet anvendes til tvivlsomme landindvindings- samt byggeprojekter såsom ‘The Palm Islands’, de karakteristiske palmeformerede øer, hvor kun en brøkdel er befolkede. Den type sand, der er efterspurgt i byggebran- chen, kommer typisk fra grus- og sandgrave samt fra nogle af verdens store floder. Efter endt ind- vinding på land ser man i nogle tilfælde, at huller- ne efterladt i landskabet kan anvendes til rekreati- ve projekter, mountainbike-ruter og huse specifikke insekter grundet det mikroklima, kraterne udgør. Dette hører dog til sjældenhederne. Involverede i sandindustrien, miljøretsforkæmpere, jurister og journalister er verden over blevet dræbt i kampen om sand Når sand derimod indvindes fra floder, er udfor- dringen, at der i stigendende grad indvindes mere, end der naturligt produceres. Ofte indvindes san- det uden forudgående miljøundersøgelser og i mængder, der er så store, at skaderne på naturen er irreversible. Sandindvinding kan have dramatiske konsekvenser I mange lande betyder den intensive indvinding, at økosystemerne påvirkes i en sådan grad, at det har alvorlige konsekvenser for natur og befolkning. Eksempelvis er mange småskala fiskere påvirket af sandindvinding, da vigtige fiskearters levesteder ødelægges, hvilket fører til en tilbagegang i fiske- bestandene. I Vietnam har regeringen estimeret, at op mod en halv million mennesker vil blive tvunget til at migre- re væk fra Mekong-flodens breder som følge af dramatiske konsekvenser forårsaget af sandindvin- ding. Andre er tvunget til at ændre levevej og lever fra dag til dag med at indvinde sand. Mange lande har ingen lovgivning på områ- det, og indvindingen foregår uden hensyntagen til mennesker og natur. Illegal sandindvinding er påvist i mere end 70 lande, og nogle i nogle områ- der er det deciderede sandmafi- aer, der styrer driften. Karteller ejer lastbilerne, san- det bliver transporteret i, bevæb- nede personer beskytter indvin- dingen, der ofte finder sted om natten, og regeringsfolk og poli- ti vender det blinde øje til. Folk involverede i sandindustrien, mil- jøretsforkæmpere, jurister og journalister er verden over blevet dræbt i kampen om sand. Måden, hvorpå sand indvin- des, har voldsomme konsekven- ser og den nuværende indvin- ding er hverken bæredygtig for det naturlige miljø eller for de mennesker, der lever i samspil med den. Manglen på sand er et stigende problem og en global udfordring. Der er behov for at finde alternative kilder til at forsy- ne den hurtigt voksende globale efterspørgsel, som skyldes vækst i verdensbefolkningen. Samtidig betyder klimaforan- dringerne, at mange kystområ- der oplever et øget pres på infra- strukturen og et behov for at tilpasse sig stigende havspejl og mere ekstremt vejr, hvor sand igen spiller en vigtig rolle i kyst- beskyttelse og oversvømmelses- sikring. Grønlands potentielle rolle i sandkrisen Klimaforandringer påvirker hele Kloden, men i Arktis er opvarm- ningen mere end dobbelt så kraf- tig som det globale middelni- veau. Mange steder er de kystnære områder under særligt stort pres, da permafrosten tør som følge af de højere tempera- turer. Det gør hele samfund sårba- re, da det stabile fundament – underlaget – truer med at kol- lapse, når bygninger synker, og olieledninger og infrastruktu- ren skades. Samtidig truer havets bølger med at gnave sig ind på kysterne. De højere temperatu- rer har mindsket havisudbredel- sen og den periode, hvor havet er frosset. Bølgerne kan der- for erodere det nu optøede land over en større del af året end tid- ligere. For Grønlands kyster forholder det sig anderledes, når klima- et bliver varmere pga. den sto- 18 MOMENTUM+ NR. 3 2022 KAMPEN OM RESSOURCERNE
FOTO: JOHN RASMUSSEN, NARSAQ FOTO Et varmere klima betyder afsmeltning fra indlandsisen. Den smeltende is leverer så store mængder sand og grus til de grønlandske kyster, at disse aflejringer potentielt udgør en kilde for Grønland til at forbedre landets økonomi og mindske presset på de globale ressourcer. re afsmeltning fra indlandsisen. Den smeltende is leverer så store mængder sand og grus til de grøn- landske kyster, at disse aflejringer potentielt udgør en kilde for Grønland til at forbedre landets økono- mi og samtidig mindske presset på de globale res- sourcer. Grønlands selvstyre blev indført i 2009, og landet fik hermed retten til selv at administrere naturres- sourcerne. Grønland er trods den politiske uafhæn- gighed af Danmark stadig økonomisk afhængigt. Samtidig oplever landet stigende udgifter forbun- det med den aldrende befolkning, fraflytning til pri- mært Danmark, arbejdsløshed og et lavt uddannel- sesniveau. Grønland har i årtier forsøgt at udvikle landets økonomi ved at fokusere på minedrift, olie- og gasindvinding samt i nyere tid også turisme. Med svingende internationale konjunkturer og falden- de markedspriser på både olie- og brændstofpriser har det vist sig svært at påbegynde og gennemføre indvinding af naturressourcer. Grønland har derfor længe søgt at diversificere landets økonomi og at sikre en økonomisk bæredygtig fremtid med mind- sket afhængighed af dansk bloktilskud. Etablering af en sandindustri i Grønland Med den globale opvarmning smelter indlands- isen. Det betyder, at større mængder sand og grus transporteres fra land til hav, hvorved deltaerne langs kysten udbygges. Deltaer opstår, hvor floder møder havet og materiale aflejres. Så længe klima- et bliver varmere, vil indlandsisen fortsætte med at smelte og denne øgede afsmeltning transporterer kontinuerligt materiale ud til kysterne, som dermed vokser længere ud i havet. Dette åbner for mulig- heden for at tappe disse enorme ressourcer ved at etablere en sandmineindustri. Sand og grus forekommer i så store mængder langs Grønlands kyster, at der er potentiale for, det kan styrke landets økonomi. Ved at indvinde materi- ale fra de voksende deltaer undgås flere af de ofte kontroversielle problemer, der er forbundet med traditionel indvinding fra grusgrave, såsom støj- og støvforurening. Det er dog afgørende, at der fore- tages grundige forundersøgelser og miljøvurderin- ger med henblik på at bestemme påvirkninger af natur og miljø, og at indvindingstilladelser lever op til grønlandsk lovgivning og krav om miljøregulering. Samtidig er det essentielt, at den grønland- ske befolkning bliver inddraget og adspurgt i processen, og at folket ultimativt drager nytte af etableringen af en sandindustri i form af skabelsen af arbejds- pladser og generel øget økono- misk velstand i landet. Planlægningen i Danmark er kortsigtet I Danmark får vi størstedelen af vores sand og grus fra grusgra- ve, hvor sedimentet er aflejret under sidste istid. Indvindingen af disse ressourcer er ikke bære- dygtigt. Når alt er udvundet, er kassen tom. I en rapport udarbej- det af Copenhagen Economics for Danske Regioner vurderes det, at der er mellem 10 og 40 års råstoffer tilbage i de områder, der er udlagt til indvinding. Størst er presset på Region Hovedstaden og Region Sjæl- land, mens Region Midtjylland vurderes at have mest tilbage. Med så central en rolle, disse råstoffer spiller, er det bemærkel- sesværdigt at planlægningen i Danmark er så kortsigtet. Den ubelyste problematik om global sandmangel kræver øget fokus fra politisk side, og løsnin- gen ligger i genbrug af materi- aler, forskning i identificering af alternative løsninger samt nye kilder til at forsyne den hastigt voksende globale efterspørgsel på sand. Assisterende professor Mette Bendixen er ansat ved McGill University, Montreal, Canada. KAMPEN OM RESSOURCERNE MOMENTUM+ NR. 3 2022 19