Momentum 3—Side 19

Momentum 3FOTO: JOHN RASMUSSEN, NARSAQ FOTO Et varmere klima betyder afsmeltning fra indlandsisen. Den smeltende is leverer så store mængder sand og grus til de grønlandske kyster, at disse aflejringer potentielt udgør en kilde for Grønland til at forbedre landets økonomi og mindske presset på de globale ressourcer. re afsmeltning fra indlandsisen. Den smeltende is leverer så store mængder sand og grus til de grøn- landske kyster, at disse aflejringer potentielt udgør en kilde for Grønland til at forbedre landets økono- mi og samtidig mindske presset på de globale res- sourcer. Grønlands selvstyre blev indført i 2009, og landet fik hermed retten til selv at administrere naturres- sourcerne. Grønland er trods den politiske uafhæn- gighed af Danmark stadig økonomisk afhængigt. Samtidig oplever landet stigende udgifter forbun- det med den aldrende befolkning, fraflytning til pri- mært Danmark, arbejdsløshed og et lavt uddannel- sesniveau. Grønland har i årtier forsøgt at udvikle landets økonomi ved at fokusere på minedrift, olie- og gasindvinding samt i nyere tid også turisme. Med svingende internationale konjunkturer og falden- de markedspriser på både olie- og brændstofpriser har det vist sig svært at påbegynde og gennemføre indvinding af naturressourcer. Grønland har derfor længe søgt at diversificere landets økonomi og at sikre en økonomisk bæredygtig fremtid med mind- sket afhængighed af dansk bloktilskud. Etablering af en sandindustri i Grønland Med den globale opvarmning smelter indlands- isen. Det betyder, at større mængder sand og grus transporteres fra land til hav, hvorved deltaerne langs kysten udbygges. Deltaer opstår, hvor floder møder havet og materiale aflejres. Så længe klima- et bliver varmere, vil indlandsisen fortsætte med at smelte og denne øgede afsmeltning transporterer kontinuerligt materiale ud til kysterne, som dermed vokser længere ud i havet. Dette åbner for mulig- heden for at tappe disse enorme ressourcer ved at etablere en sandmineindustri. Sand og grus forekommer i så store mængder langs Grønlands kyster, at der er potentiale for, det kan styrke landets økonomi. Ved at indvinde materi- ale fra de voksende deltaer undgås flere af de ofte kontroversielle problemer, der er forbundet med traditionel indvinding fra grusgrave, såsom støj- og støvforurening. Det er dog afgørende, at der fore- tages grundige forundersøgelser og miljøvurderin- ger med henblik på at bestemme påvirkninger af natur og miljø, og at indvindingstilladelser lever op til grønlandsk lovgivning og krav om miljøregulering. Samtidig er det essentielt, at den grønland- ske befolkning bliver inddraget og adspurgt i processen, og at folket ultimativt drager nytte af etableringen af en sandindustri i form af skabelsen af arbejds- pladser og generel øget økono- misk velstand i landet. Planlægningen i Danmark er kortsigtet I Danmark får vi størstedelen af vores sand og grus fra grusgra- ve, hvor sedimentet er aflejret under sidste istid. Indvindingen af disse ressourcer er ikke bære- dygtigt. Når alt er udvundet, er kassen tom. I en rapport udarbej- det af Copenhagen Economics for Danske Regioner vurderes det, at der er mellem 10 og 40 års råstoffer tilbage i de områder, der er udlagt til indvinding. Størst er presset på Region Hovedstaden og Region Sjæl- land, mens Region Midtjylland vurderes at have mest tilbage. Med så central en rolle, disse råstoffer spiller, er det bemærkel- sesværdigt at planlægningen i Danmark er så kortsigtet. Den ubelyste problematik om global sandmangel kræver øget fokus fra politisk side, og løsnin- gen ligger i genbrug af materi- aler, forskning i identificering af alternative løsninger samt nye kilder til at forsyne den hastigt voksende globale efterspørgsel på sand. Assisterende professor Mette Bendixen er ansat ved McGill University, Montreal, Canada. KAMPEN OM RESSOURCERNE MOMENTUM+ NR. 3 2022 19Side 18Side 20