Hvis vi gjorde det, er der meget stor sandsynlighed for, at vi ikke ville kunne måle noget som helst i nogen af de tre dyrkningssystemer i den tid, projektet løber. Københavns Universitet gør derfor det, at de måler på en række faktorer, som har betydning for udvaskning, og så simulerer de efterfølgende risikoen over en meget lang årrække. Foreløbig har KU derfor indsamlet store mængder af data om bl.a. jordstruktur, som de i 2020 skal bruge til at simulere risikoen for udvaskning af pesticider. Det bliver spændende at følge det og se resultatet. Dalende biodiversitet er et problem, som landbruget er nødt til at forholde sig til. En af hypoteserne bag Conservation Agriculture er, at metoden øger biodiversiteten. Her ses en Kratløber (Carabus nemoralis) fra en CA-dyrket jord. det ikke altid er let at iværksætte forskning og forsøg ’ude i virkeligheden’. Bl.a. startede projektet med et meget vådt og koldt efterår i 2017, som gav visse udfordringer med det planlagte sædskifte og i øvrigt gav dårlige vækstforhold for efterafgrøderne i første forsøgsår. 2018 var i den anden grøft med ekstrem tørke, som generelt medførte dårlige og meget svingende udbytter. Trods det, så står vi midt i projektet med en række delresultater, der peger i retning af, at: ● b iodiversiteten stiger, når intensiteten af jordbearbejdningen reduceres ● o mkostningerne i CA er væsentligt lavere end i det pløjede system ● n ettoudbytterne (i hvert fald i nogle tilfælde) er højere end i de traditionelle systemer Samtidig ser de foreløbige resultater også positive ud, når vi ser på systemernes miljøbelastning forstået på den måde, at det ikke umiddelbart ser ud til, at kvælstofudvaskningen øges, hverken som et resultat af den reducerede jordbearbejdning, eller når vi anvender kvælstoffikserende arter som indblanding i efterafgrøder. Vi er derfor både optimistiske og spændte på resultaterne af den resterende del af projektet. Udvaskning af pesticider Noget af det, vi stadig mangler at gennemføre, er simuleringer af risiko for udvaskning af pesticider. Trods jævnlige nyheder i medierne om problemer med pesticider i grundvandet, så er udvaskning af pesticider faktisk så sjældent forekommende, at det ikke vil give mening at måle på det i et projekt som ’Grønne Marker og Stærke Rødder’. Kan CA blive en del af klimaløsningen? Når projektet er afsluttet i 2021, forventer vi at have dokumenteret, at CA kan bidrage med højere biodiversitet, øget jordfrugtbarhed og bedre eller tilsvarende driftsøkonomi – uden øget belastning af miljøet i form af kvælstofudvaskning og risiko for pesticidudvaskning. Tilbage står stadig spørgsmålet om, hvorvidt CA kan være med til at løse en del af klimaudfordringen. Vi tror på, at vi med principperne i CA kan øge indholdet af organisk kulstof i jorden, og at vi kan binde en større mængde af kulstof set over året i levende organisk materiale i form af både planter og andre levende organismer. Hvis det er korrekt, kan landbruget være en væsentlig faktor i forhold til at løse den verdensomspændende klimakrise, som vi befinder os i. Forskerne er på nuværende tidspunkt meget uenige på det her område. Der er dog enighed på ét punkt – hvis vi varigt kan øge dyrkningsjordens indhold af organisk kulstof med bare nogle få promille pr. år, så kan vi binde enorme mængde af CO2. Det er da et potentiale, der er værd at se nærmere på – ikke mindst i lyset af, at resultaterne fra Grønne Marker og Stærke Rødder viser, at der er mange andre gode grunde til at vælge Conservation Agriculture. Søren Ilsøe er landmand og planteavlskonsulent i Agrovi. Cand.silv. Henrik Kruse Rasmussen er projektkonsulent i Agrovi. 8 MOMENTUM+ NR. 4 2019 CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG?
Del
Print
Download PDF fil
Arkiv