Side 8
Hvis vi gjorde det, er der meget stor sandsynlighed for, at vi ikke ville kunne måle noget som helst i nogen af de tre dyrkningssystemer i den tid, projektet løber. Københavns Universitet gør derfor det, at de måler på en række faktorer, som har betydning for udvaskning, og så simulerer de efterfølgende risikoen over en meget lang årrække. Foreløbig har KU derfor indsamlet store mængder af data om bl.a. jordstruktur, som de i 2020 skal bruge til at simulere risikoen for udvaskning af pesticider. Det bliver spændende at følge det og se resultatet. Dalende biodiversitet er et problem, som landbruget er nødt til at forholde sig til. En af hypoteserne bag Conservation Agriculture er, at metoden øger biodiversiteten. Her ses en Kratløber (Carabus nemoralis) fra en CA-dyrket jord. det ikke altid er let at iværksætte forskning og forsøg ’ude i virkeligheden’. Bl.a. startede projektet med et meget vådt og koldt efterår i 2017, som gav visse udfordringer med det planlagte sædskifte og i øvrigt gav dårlige vækstforhold for efterafgrøderne i første forsøgsår. 2018 var i den anden grøft med ekstrem tørke, som generelt medførte dårlige og meget svingende udbytter. Trods det, så står vi midt i projektet med en række delresultater, der peger i retning af, at: ● b iodiversiteten stiger, når intensiteten af jordbearbejdningen reduceres ● o mkostningerne i CA er væsentligt lavere end i det pløjede system ● n ettoudbytterne (i hvert fald i nogle tilfælde) er højere end i de traditionelle systemer Samtidig ser de foreløbige resultater også positive ud, når vi ser på systemernes miljøbelastning forstået på den måde, at det ikke umiddelbart ser ud til, at kvælstofudvaskningen øges, hverken som et resultat af den reducerede jordbearbejdning, eller når vi anvender kvælstoffikserende arter som indblanding i efterafgrøder. Vi er derfor både optimistiske og spændte på resultaterne af den resterende del af projektet. Udvaskning af pesticider Noget af det, vi stadig mangler at gennemføre, er simuleringer af risiko for udvaskning af pesticider. Trods jævnlige nyheder i medierne om problemer med pesticider i grundvandet, så er udvaskning af pesticider faktisk så sjældent forekommende, at det ikke vil give mening at måle på det i et projekt som ’Grønne Marker og Stærke Rødder’. Kan CA blive en del af klimaløsningen? Når projektet er afsluttet i 2021, forventer vi at have dokumenteret, at CA kan bidrage med højere biodiversitet, øget jordfrugtbarhed og bedre eller tilsvarende driftsøkonomi – uden øget belastning af miljøet i form af kvælstofudvaskning og risiko for pesticidudvaskning. Tilbage står stadig spørgsmålet om, hvorvidt CA kan være med til at løse en del af klimaudfordringen. Vi tror på, at vi med principperne i CA kan øge indholdet af organisk kulstof i jorden, og at vi kan binde en større mængde af kulstof set over året i levende organisk materiale i form af både planter og andre levende organismer. Hvis det er korrekt, kan landbruget være en væsentlig faktor i forhold til at løse den verdensomspændende klimakrise, som vi befinder os i. Forskerne er på nuværende tidspunkt meget uenige på det her område. Der er dog enighed på ét punkt – hvis vi varigt kan øge dyrkningsjordens indhold af organisk kulstof med bare nogle få promille pr. år, så kan vi binde enorme mængde af CO2. Det er da et potentiale, der er værd at se nærmere på – ikke mindst i lyset af, at resultaterne fra Grønne Marker og Stærke Rødder viser, at der er mange andre gode grunde til at vælge Conservation Agriculture. Søren Ilsøe er landmand og planteavlskonsulent i Agrovi. Cand.silv. Henrik Kruse Rasmussen er projektkonsulent i Agrovi. 8 MOMENTUM+ NR. 4 2019 CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG?
Side 9
FOTOS: TUE SCHMIDT INGVORSEN AF TUE SCHMIDT INGVORSEN For at undersøge muligheder for at begrænse den mekaniske ukrudtsbekæmpelse har SEGES Økologi Innovation i 2018 og 2019 testet en metode til etablering af majs og vårbyg direkte i en nedtromlet efterafgrøde af vinterrug og vintervikke. Her nedtromles efterafgrøden med en knivtromle. REDUCERET JORDBEHANDLING i økologien Tanken om reduceret jordbehandling, som det fx også praktiseres i Conservation Agriculture, optager stadig flere økologer Tanker om pløjefri dyrkning eller reduceret jordbehandling optager stadig flere økologer. Det er blandt andet med udgangspunkt i et ønske om at begrænse CO2aftrykket fra produktionen og i håb om at højne frugtbarheden af den dyrkede jord. Disse er udgangspunkter, der også stemmer overens med EU’s Økologiforordnings betragtninger om, at økologisk produktion først og fremmest bør baseres på vedvarende ressourcer og bidrage til at bevare og forbedre jordens frugtbarhed (1). Pløjning og mekanisk jordbearbejdning er dog et meget vigtigt element for planteetableringen i økologiske jordbrug, og problemer med forskellige ukrudtsarter kan føre til intensiv jordbehandling i forsøget på at komme ukrudtet til livs. Derfor har det været – og er det fortsat – vanskeligt at implementere pløjefri dyrkning i økologien, hvor brugen af herbicider til bekæmpelse af ukrudt ikke er en mulighed. Hvordan bekæmpes ukrudtet mekanisk? Såbedsforberedelsen og sikring af konkurrencestærke afgrøder er en vigtig del af ukrudtskontrollen. Forud for såningen pløjes og harves marken, hvorved jorden klargøres. Denne mekaniske bearbejdning af jorden påvirker samtidig det ukrudt, der måtte være i marken, hvorved ukrudtet sættes tilbage i forhold til at konkurrere med afgrøden. Desuden begrænses rodukrudt som tidsler ved udsultning, hvor gentagne pløjninger eller harvninger udtærer tidslerne. Radrensning bruges til at bekæmpe ukrudtet mellem afgrøderækkerne, og spiring af frøukrudt kan fremprovokeres ved et falsk såbed forud for såning, hvorefter kimplanterne kan bekæmpes med strigling. Udfordringer ved ukrudtsbehandling Ovenfor er nævnt nogle eksempler på metoder til mekanisk ukrudtsbe- kæmpelse, men mange af metoder- ne kræver præcision og timing, for at der opnås en effektiv ukrudtskontrol. Strigles der for sent, har det begræn- set effekt på frøukrudtet. › CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG? MOMENTUM+ NR. 4 2019 9
