Side 6
ke industrialiserede lande som Canada, USA, Australien, driftsform, som stadig er, at jorden Spanien, Italien, Finland, Ukraine og Rusland. bearbejdes ved pløjning og/eller Siden har driftsformen efterhånden vundet indpas harvning forud for såning af den nye over hele verden, men særligt i områder med skrøbeli- afgrøde. Derfor er der på nuværende ge økosystemer. Det gælder bl.a. landbrugsområder med tidspunkt stadig kun få procent af begrænset nedbør, områder med kraftige nedbørshæn- det danske landbrugsareal, som dyr- kes efter metoderne i Con- servation Agriculture. Søren Ilsøe på Knudstrup- Vi tror på, at Conservation Agriculture gård ved Sorø på Midtsjæl- kan øge indholdet af organisk kulstof i jorden og i levende organisk materiale. Hvis det er korrekt, kan landbruget land var én af de første, der forsøgte sig med driftsformen i Danmark, da han i 2011 introducerede den på være en væsentlig faktor i forhold til at løse klimakrisen enkelte marker. Forud havde han dyrket sin jord uden pløjning i elleve år. Søren konsta- terede hurtigt, at driftsfor- delser og områder med en stor andel af skrånende ter- men medfører en meget væsentlig ræn, hvor det er afgørende enten at begrænse fordamp- besparelse på brændstofforbrug, ningen, erosionen eller begge dele. arbejdskraftsbehov og maskinpar- I alt blev ca. 160 millioner ha dyrket efter metoderne kens størrelse, men han kunne også for CA i 2013. ret hurtigt se, at der skete noget nyt på markerne. Der sker noget nyt på markerne Der var mere liv i jorden i form af I Danmark er vi begunstiget med et godt klima og en bl.a. regnorme, og samtidig så han begrænset terrænvariation. Vi har derfor ikke været tvun- stadig flere fugle som agerhøns og get ud i at skulle finde alternativer til den mest udbredte viber på markerne. 6 MOMENTUM+ NR. 4 2019 CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG?
Side 7
Vårhvede i december, hvor efterafgrøden er ved at formulde efter nedvisning med glyphosat. Københavns Universitet har som en del af projekt ’Grønne Marker og Stærke Rødder’ indsamlet data om bl.a. jordstruktur, som de i 2020 skal bruge til at simulere risikoen for udvaskning af pesticider fra CA-jorder. Metoden afprøves og dokumenteres I 2016 lancerede Velux Fonden og Villum Fonden idékampagnen ’Bæredygtig brug af land og hav’, hvor de søgte forslag til systemforandrende partnerskabsprojekter, som kan omsætte videnskabelig og praktisk viden til konkret handling. Formålet var at fremme bæredygtig brug af land og hav i Danmark. På det tidspunkt var Søren Ilsøe blevet ansat i Agrovi, og her så man idékampagnen som en mulighed for at få afprøvet og dokumenteret CA under danske forhold. Sammen med forskere fra Københavns Universitet blev der udarbejdet og indsendt et projektforslag til kampagnen. Projektet, som fik titlen ’Grønne Marker og Stærke Rødder’ fik tilsagn om tilskud, og siden kom også tilsagn i hus fra Promilleafgiftsfonden og 15. Juni Fonden. Projektet løber over fem år frem til sommeren 2021. Formålet er at undersøge, om CA kan være en del af løsningen på de udfordringer, som landbrugserhvervet i Danmark står overfor. Herunder bl.a. et højt forbrug af tid og ressourcer som i traditionel planteavl presser landmænd på bundlinjen i en tid, hvor der er et misforhold imellem lønniveau og internationalt definerede priser. Dalende biodiversitet er også et problem, som vi i landbruget er nødt til at forholde os til – og i dele af landet også faldende jordfrugtbarhed og begyndende problemer med dårlig jordstruktur. Hypotesen er, at vi med CA kan bevare og fremme jordens frugtbarhed, producere det samme eller mere med mindre input og øge biodiversiteten samt forbedre lønsomheden på bedrifterne uden at øge belastningen på miljøet. I projektet arbejdes der bl.a. med at sammenligne kvælstofudvaskning, biodiversitet, organisk stof i jorden samt faktorer, som har betydning for pesticidudvaskning på bedrifter med henholdsvis konventionel dyrkning med pløjning, pløjefri dyrkning med harvning og Conservation Agriculture. Desuden registreres udbytter samt forbrug af tid, brændstof, pesticider og næringsstoffer. Desuden sammenlignes rentabiliteten for driftsformerne. Den af de tre ejendomme, som dyrkes efter principperne i CA, er Søren Ilsøes ejendom, mens de to øvrige ejendomme er naboer til Søren. Herved sikres, at dyrkningsforholdene er nogenlunde ensartede. Resultaterne er lovende Vi er nu midt i projektet, og de fore- › løbige resultater er positive, selvom CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG? MOMENTUM+ NR. 4 2019 7
