Side 24
AF MICHAEL STOLTZE BÆREDYGTIGHED er vigtigere end nogensinde Bæredygtighedsprincipperne skal nu stå deres prøve i forhold til to alvorlige globale miljøkriser, som skal løses sammen: Klima- og biodiversitetskrisen. Her kan Conservation Agriculture være en del af løsningen Verden står i en klimakrise, som er mere og mere tydelig. Målingerne taler er deres entydige sprog, og de accelererende temperaturstigninger synes med al tydelighed at være koblet til menneskets adfærd og udledning af drivhusgasser. Klimakrisen er i alle medier og på alles læber. Og de unge går i front og kræver mindre snak og mere handling. Verden står også i en biodiversitetskrise. Den vilde natur får mindre og mindre plads. Artsrige skove bliver ryddet til marker og plantager, de isolerede rester plages af bran- de, og hundredtusindvis af arter er i overhængende fare for at uddø fra Jordens overflade, fordi mennesket efterstræber dem eller fortrænger deres levesteder. Principper for bæredygtighed I lyset af de to kriser er bæredygtighedsprincipperne vigtigere end nogensinde før, og her må man huske princippernes tre ben: Miljø, økonomi og sociale forhold. En udvikling er kun virkelig bæredygtig, hvis den balancerer på disse tre grundpiller. Det betyder, at miljømål, økonomiske mål og sociale mål må tilvejebringes ved kloge kompromisser. Den omfattende forureningsbekæmpelse siden 1970’ernes og 1980’ernes alvorlige udledninger viser, at menneskeheden kan løse selv meget vanskelige miljøkriser med succes. Kampen mod spredning af skadelige 24 MOMENTUM+ NR. 4 2019 FOTO: MICHAEL STOLTZE. CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG?
Side 25
giftstoffer og unaturligt høje mængder af næringsstoffer i naturen har givet verden et renere og sundere miljø. Kampen fortsætter, og vejen frem har hele tiden været erkendelse, viden, ny teknologi, politik, målsætning, lovgivning og internationalt samarbejde. Den nødvendige erkendelse og konsensus Nu banker klimakrisen og biodiversitetskrisen på i kølvandet på den klassiske forureningskrise. De to nye kriser må løses ved en intensiv, international indsats efter samme model som den gamle miljøkrise. De kan løses, men vil kun blive løst, hvis der kommer bred politisk erkendelse af krisernes karakter og betydning for vores fremtid og en international konsensus om, at de skal løses. Den globale opvarmning er allerede i fuld gang med at ændre Jordens natur, og alene i Danmark er der indvandret i størrelsesordenen 1.000 ny arter af insekter fra syd i løbet af de seneste 30 år. Det er en meget markant udvikling, som dog ikke er videre problematisk. Kraftigere storme samt flere og voldsommere hedebølger, skybrud og skovbrande er straks mere alvorlige, og helt galt kan det blive, hvis havene for alvor begynder at stige mange meter, og hvis Jordens lag- re af metanhydrat (metan bundet i is) begynder at smelte og frigive den stærke drivhusgas metan. Alt dette kan udvikle sig til en katastrofe for menneskeheden med store tab af menneskeliv til følge. Biodiversitet – en kamp for vores mentale velbefindende Det er anderledes med biodiversitetskrisen. Langt de fleste arter kan formentlig sagtens undværes i økosystemerne, og mennesket udnytter under én procent af de eksisterende arter på Jorden. Alligevel mener de fleste, at vi skal passe på Jordens levende mangfoldighed, og det er muligt, at økosystemer med høj diversitet af liv er mere robuste end økosystemer med lav diversitet. I praksis er det dog meget vanskeligt at efterprøve. Derfor er og bliver kampen for Jordens biodiversitet mere en kamp for vores eksistentielle og mentale velbefindende end for vores fysiske overlevelse. Planeter med liv findes utvivlsomt andre steder i Universet, men er formentlig uhyre sjældne. Engang vil det muligvis lykkes os at erkende liv på andre kloder i vores galakse, men det vil være liv så langt væk, at vi ikke fysisk vil kunne komme i kontakt med det. Biodiversiteten på Jorden er noget ganske enestående, som vi er så heldige at være en del af og have fælles udviklingshistorie med. Alle Jordens arter er vore medskabninger. Biodiversitetens nytte ligger ikke i den klassiske brugsnytte, men i selve dens eksistens. Livets mangfoldighed er tilsammen Jordens store mirakel, som giver vores tilværelse perspektiv og mening. Kriserne kan og bør løses sammen Vores aktuelle problem er bl.a., at vi er blevet otte milliarder mennesker på Jorden, og at vi nok når op på 10-11 › milliarder, før tallet stagnerer eller begynder at falde. Det Selv om Danmark gennem FN har forpligtet sig til at afsætte mindst 17 pct. af landets areal til vild natur, udfolder naturen sig kun frit på omkring 2 pct. af landet areal. Plads til mere vild natur med mose, skov og lysåbne arealer vil gavne klima og biodiversitet betragteligt, og samtidig vil Danmark kunne fortsætte med at udvikle sig som effektiv › og miljømæssig forsvarlig fødevareproducent. Udsigten er fra Høvblege på Møn. CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG? MOMENTUM+ NR. 4 2019 25
