men flere variationer af afprøvninger med knivrulning af efterafgrøder kan måske føre til, at vi finder en farbar vej, en ’Nordic edition’ af metoden. En anden vej hen imod at få CA principperne til at fungere i økologien kan være at bruge dyr, fx får eller kvæg, til at afgræsse efterafgrøderne og det ukrudt, der måtte være tilbage, og herved få marken ryddet forud for etablering af næste hovedafgrøde. Dyrene vil desuden bidrage til næringsstofforsyningen i marken. Hele næringsstofforsyningen og dynamikken omkring den er i det hele taget et felt, der kalder på flere undersøgelser. Hovedspørgsmålet er, hvor meget næring der kan hentes ved at øge den biologiske aktivitet i jorden gennem mindre jordbearbejdning og aktiv brug af efterafgrødeblandinger med høj diversitet. Inspiration fra Australien CA-systemet stiller krav til såteknik, da der skal sås direkte i mange afgrøderester, måske endda i levende plantedække. Det marked er mange maskinfabrikanter opmærksomme på, og der udvikles hele tiden nye og interessante løsninger. I CarbonFarm projektet udvikles der en såmaskine til formålet, men med en lidt anderledes tilgang og med inspiration fra Australien. Skæret er en vandstråle. Vandstrålen kan skære ganske fint gennem mange afgrøderester og plantedække, og jorden forstyrres minimalt. CA-dyrkningssystemet indeholder mange gode og økologiske elementer, som er godt for klima og biodiversitet – og for bundlinjen, hvis man lykkes med at praktisere det. Et lidt andet dyrkningskoncept, som egentlig bygger på de samme grundsten som CA, er ’regenerativt landbrug’. Her bruger man bl.a. kompost, kompost-te, effektive mikroorganismer, afbalancering af næringsstoffer og gødskning efter Albrechts analyse frem for standard jordanaly- Efterafgrødeblanding i CarbonFarm forsøget. Ukrudtet udvikler sig henover vinteren, når efterafgrøder visner væk. Derfor afprøves nu en toårig art, bibernelle, i blanding med en række andre arter i håb om at skabe mere konkurrence for ukrudtet henover vinteren også. ser. For nogle af dem, som praktiserer regenerativt landbrug, betyder det farvel til kunstgødning, der menes at være decideret skadeligt for jordens biologiske aktivitet. Regenerativt landbrug er ikke nødvendigvis lig med økologi, men ofte er det. Det er meget muligt, at noget fra det regenerative landbrug skal tilføjes CA-principperne, før det for alvor lykkes at minimere jordbearbejdningen i økologien. Så svaret på spørgsmålet ’kan CA og økologisk landbrug kombineres’ er ja. Det kan det om en årrække, når vi har opnået mere viden og flere praktiske erfaringer samt knækket koden for, hvordan vi kan styre ukrudtet med minimal jordbearbejdning og aktiv brug af efterafgrøder samtidig med, at vi høster et godt udbytte. Cand.agro. Janne Aalborg Nielsen er chefkonsulent i Økologisk Landsforening. CarbonFarm Projektet støttes af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet. CarbonFarm dyrkningssystemerne skal føre til øget kulstofindhold i jorden, en forbedret jordstruktur, et mindsket brændstofforbrug, en større biodiversitet i og på jorden, en forbedret næringsstofudnyttelse, nedsat CO2-udledning fra landbruget og en forbedret økonomisk bundlinje. CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG? MOMENTUM+ NR. 4 2019 23
Download PDF fil
Arkiv