LEDER Mad og bæredygtighed Nærværende nummer af Momentum+ er en del af den faglige basis og samtidig en appetitvækker til JAs konference med temaet »mad nok i 2050«, som afholdes 30. oktober 2018 på Christiansborg. Fremtidens fødevareforsyning af en stigende verdensbefolkning er i kernen af JA-medlemmernes virkefelt: Natur, miljø og fødevarer, og som artiklerne viser, er problemstillingen langt mere kompleks, end vi troede for måske bare få år siden. »Grænser for vækst« udkom allerede i 1972, og i ganske mange af de mellemliggende år har vi nok lænet os lidt tilbage og konstateret, at det gik alligevel, delvis hjulpet af en række faktorer som olie- og finanskriser, der periodevis har bremset den økonomiske vækst og det deraf følgende træk på naturressourcerne. »Den grønne Revolution«, der blev set som løsningen på fremtidens fødevareforsyning, har betydet meget i form af forøgede udbytter, men JA formand , Hans-Henrik Jørgensen grundlæggende ikke en meget bedre fordeling af verdensbefolkningens muligheder for at spise sig mæt, selv om sult statistisk set er reduceret. Så jordbrugstekniske fremskridt har helt klart haft stor betydning, og er lige så klart en del af løsningen fremover. Men det grundlæggende overforbrug af klodens ressourcer, som til dels skyldes vækst og reduceret fattigdom, og som illustreres mest skræmmende ved de hastigt fremadskridende klimaforandringer, sætter nu tydeligt de grænser for vækst, som blev beskrevet for 45 år siden og faktisk endnu tidligere. FNs verdensmål fra 2016 forsøger at sætte fokus på dette - og forpligter os alle. Og så skal vi huske, at jordbrugserhvervene ikke alene har nøglen til løsning af fødevareforsyningen, men også en række lige så væsentlige klimaudfordringer. Søren Bisps indledende artikel illustrerer dilemmaet rigtig godt. Vi SKAL løse opgaven uden forøget træk på ikke-fornybare ressourcer. Og vi kender allerede en del af de mulige virkemidler. Men Søren Bisp peger også på konflikten mellem det, han kalder »radikal økologi« samt anvendelse af genmodificerede afgrøder og dyr. For JA er det klart, at vi er nødt til at være åbne over for de tekniske løsninger, som kan afhjælpe vores grundlæggende problemer - også hvis det traditionelle frem- avlsarbejde skal speedes op vha. moderne genteknologi og udbytterne øges vha. højteknologiske produktionsmetoder. Christian Vestergaard peger på de kostomlægninger, der bliver nødvendige, hvis klimaforandringerne skal imødegås. Vi ved jo allerede godt, at energiindsatsen ved fjerkrækød er markant mindre end oksekød, men vi skal nok tilbage til en kostplan, som i virkeligheden ligner tidligere tiders, hvor kød af økonomiske grunde var et tilbehør til grøntsagerne og ikke hovedernæringsmidlet. I fuldstændig samme retning trækker en øget andel af vegetabilsk protein i kosten generelt. Artiklen bekræfter dog samtidig, at hvis man skal helt over til at blive vegetar eller veganer, skal man have en omhyggeligt planlagt kost for at sikre den rigtige ernæring. To af magasinets artikler beskæftiger sig med at hæve udbytteniveauet i bl.a. dele af Afrika, netop med afsæt i anvendelsen af den nyeste tekniske viden - herunder et mere præcist digitalt datagrundlag, men samtidig en højere grad af sammentænkning af de økologiske baggrundsfaktorer og produktionsmetoder, herunder agro-forestry og Urban Farming. Alt i alt beskriver artiklerne en realistisk, mulig fremtid, hvor vi på én gang løser både fødevareforsyning og klimaproblemer. God læselyst, og så håber vi at se rigtig mange mennesker, som interesserer sig for fødevarer og verdensmål, til JAs konference i efteråret 2018. 2 MOMENTUM+ NR. 2 2018 MAD NOK ÅR 2050?
Download PDF fil
Arkiv