Healthy Homes Barometer Der er brug for ordentlige boliger til overkommelige priser Man kan vurdere om en bolig er til at betale, ved at se på boligudgifternes andel af den samlede disponible indkomst. I 2021 gik i gennemsnit 19 % af europæernes disponible indkomst til boligud- gifter. Dette varierede dog en del fra medlemsstat til medlemsstat, og Danmark skilte sig negativt ud ved at have Europas næsthøjeste gennemsnit på hele 26 %. 2 Dette sætter mange danskere i en økonomisk set meget sårbar position, hvor konjunkturudsving nemmere kan vælte en husstands budget. Energikrisen forværrerede yderligere denne sårbarhed og den seneste Eurostat data viser, at energifattigdommen steg voldsomt, idet mange flere ikke kunne opvarme deres hjem tilstrækkeligt om vinteren. Selv i Danmark steg energifattigdommen med 82% fra 2021 til 2022 og tydeliggjorde sårbarheden i den mest udsatte del af befolkningen. 3 Konsekvenserne af dette er alvorlige: Omtrent dobbelt så mange danskere har dårligt helbred, når de bor i energifattigdom. Sådan kan bygninger beskytte sundheden I foråret 2020 tvang lockdowns, forårsaget af Covid-19, millioner til at arbejde, bo og lære inden for hjemmets fire vægge. For dem, der bor i boliger med ringe indeklimaforhold, har det gjort situationen endnu mere vanskelig. I dag ved vi, at den primære måde, mennesker bliver inficeret med SARS-CoV-2 (virussen, der forårsager COVID-19) på, er gennem ekspo- nering for luftbårne luftvejsdråber, der bærer virussen. Naturlig ventilation i form af åbne vinduer er fortsat en enkel, omkostningseffektiv og let måde at mindske risikoen for smitte på. Dette fortynder eventuelle patogener og opfrisker luften. Udover naturlig ventilation er mekaniske ven- tilationssystemer såsom varme-, ventilations- og klimaanlæg også effektive til at skabe en konstant hygiejnisk luftstrøm. Tilstrækkelig ventilation Løbende verifikation COVID-19-sekskant til ventilations- systemer Hyppig udluftning Ekstra filtrering Undgå recirculation Undgå krydskontaminering 3 2 Eurostat, 2021: Housing costs in disposable income 3 Eurostat, 2023: Energy Poverty
Download PDF fil