Side 2
Healthy Homes Barometer De danske bygningers tilstand Siden 2015 har Healthy Homes Barometer undersøgt tilstanden af Europas boligmasse i samarbejde med anerkendte forskningspartnere. I år sætter undersøgelsen fokus på de bygninger, hvor vi bor og arbejder, og afslører et akut behov for renovering. Indeklima risici såsom fugt og skimmelsvamp, overdreven støj, kulde eller mangel på dagslys er et alt for almindeligt problem for folk i Danmark. Faktisk er mere end hver tredje dansker udsat for mindst én af disse risikofaktorer. Fugt og skimmelsvamp 15% bor i huse med utætte tage, fugtige vægge, gulve eller fundament, eller råd i vinduesrammer eller gulvet. Det kan føre til astma og luftvejsproblemer. Støj 20% udsat for støj fra naboer eller gaden, hvilket kan føre til helbredsproblemer, herunder mave-tarm-forstyrrelser og søvnproblemer. Kulde 8% af danskere med lav indkomst kan ikke holde deres hjem tilstrækkeligt varmt, hvilket kan forårsage hjerte-kar- og luftvejssygdomme. Mangel på dagslys 4% anser deres hjem for at være for mørkt, hvilket kan føre til depression og søvnproblemer. Blandt danske skoler målte 40% af klasserne utilstrækkeligt dagslys med lysstyrke under det anbefalede krav. .1 “ De, der bor eller arbejde i en bygning med alle fire risikofaktorer, er fire gange mere tilbøjelige til at melde om dårligt helbred. 2 1 Transition, 2022
Side 3
Healthy Homes Barometer Der er brug for ordentlige boliger til overkommelige priser Man kan vurdere om en bolig er til at betale, ved at se på boligudgifternes andel af den samlede disponible indkomst. I 2021 gik i gennemsnit 19 % af europæernes disponible indkomst til boligud- gifter. Dette varierede dog en del fra medlemsstat til medlemsstat, og Danmark skilte sig negativt ud ved at have Europas næsthøjeste gennemsnit på hele 26 %. 2 Dette sætter mange danskere i en økonomisk set meget sårbar position, hvor konjunkturudsving nemmere kan vælte en husstands budget. Energikrisen forværrerede yderligere denne sårbarhed og den seneste Eurostat data viser, at energifattigdommen steg voldsomt, idet mange flere ikke kunne opvarme deres hjem tilstrækkeligt om vinteren. Selv i Danmark steg energifattigdommen med 82% fra 2021 til 2022 og tydeliggjorde sårbarheden i den mest udsatte del af befolkningen. 3 Konsekvenserne af dette er alvorlige: Omtrent dobbelt så mange danskere har dårligt helbred, når de bor i energifattigdom. Sådan kan bygninger beskytte sundheden I foråret 2020 tvang lockdowns, forårsaget af Covid-19, millioner til at arbejde, bo og lære inden for hjemmets fire vægge. For dem, der bor i boliger med ringe indeklimaforhold, har det gjort situationen endnu mere vanskelig. I dag ved vi, at den primære måde, mennesker bliver inficeret med SARS-CoV-2 (virussen, der forårsager COVID-19) på, er gennem ekspo- nering for luftbårne luftvejsdråber, der bærer virussen. Naturlig ventilation i form af åbne vinduer er fortsat en enkel, omkostningseffektiv og let måde at mindske risikoen for smitte på. Dette fortynder eventuelle patogener og opfrisker luften. Udover naturlig ventilation er mekaniske ven- tilationssystemer såsom varme-, ventilations- og klimaanlæg også effektive til at skabe en konstant hygiejnisk luftstrøm. Tilstrækkelig ventilation Løbende verifikation COVID-19-sekskant til ventilations- systemer Hyppig udluftning Ekstra filtrering Undgå recirculation Undgå krydskontaminering 3 2 Eurostat, 2021: Housing costs in disposable income 3 Eurostat, 2023: Energy Poverty
