Side 14
TENDENS Kunstig intelligens THOMAS BOLANDER 48 år • Professor i logik og kunstig intelligens på DTU Compute. • Hans forskning fokuserer primært på sociale aspekter af kunstig intelligens (AI), hvor han undersøger, hvordan vi gør fremtidens computere, smartphones og robotter socialt intelligente. 14 Teknikeren 1·2021 FART PÅ UDVIKLINGEN Fra 2017 til 2019 er tiden, der kræves for at træne algoritmer til at genkende ting på en stor mængde billeder, faldet fra tre timer til 88 sekunder. Investeringer i udviklingen af kunstig intelligens er vokset fra 1,3 mia. dollar i 2010 til 40,6 mia. dollar årligt i 2018. Det er en årlig stigning på 48%. 47% af verdens største virk somheder ar bejdede med kunstig intelligens i 2018. I 2019 var tallet steget til 58%. K I L D E: T H E 2 0 1 9 A I I N D E X R E P O RT, S TA N F O R D U N I V E R S I T Y ”Problemet er, at de går i vejen, og det dur ikke, når der er behov for at komme hurtigt frem med en patient. Det problem har man forsøgt at løse ved inddele gangene, så kun den ene side benyttes af robotterne. Men så opstår der et nyt problem, fordi en robots kørebane risikerer at blive blokeret af en seng eller andet, der står placeret på gangen.” Robotten er trods sin kunstige intelligens og selvlærende algoritmer ikke uden videre i stand til at gøre en undtagelse, bryde reglerne og gå udenom. Håndtrykkets anatomi Selv eksperimenterer Thomas Bolander i sit forskningsarbejde med robotters evne til at give et håndtryk. Det er dybt kompliceret for robotten. ”Det er slet ikke trivielt, for hvor lang tid holder man trykket, hvor hårdt er det, hvor meget ryster man armen,” siger han. Og selv om algoritmer i dag er selvlærende og hele tiden bliver korrigeret, er det enormt svært at tilegne sig erfaringen. ”Vi signalerer jo også noget i relationen, når vi giver håndtryk, og det er vores sociale intelligens, der afgør, hvordan signalet bliver modtaget,” siger Thomas Bolander. Indlejret fra barnsben At det er så vanskeligt skyldes, at vi faktisk ikke ved, hvorfor vi som mennesker gør, som vi gør. ”Vores sociale intelligens bliver trænet og indlejret i os fra barnsben. Børnehavebørn har bedre
Side 15
+ = En Twitter-bruger eksperimenterede med Twitters automatiske billedbeskæring og uploadede to variationer af det samme billede af Barack Obama og Mitch McConnell. I begge tilfælde beskar Twitters algoritme billedet, så fokus var på Mitch McConnell. Eksperimentet vakte stor opsigt. Skærmbillede fra Twitter.com sociale kompetencer end en computer. Evolutionen har gjort det nødvendigt for os at forfine de kompetencer. Derfor kan det virke banalt for os, mens det at spille skak er svært, fordi det ikke har været vigtigt for vores overlevelse,” siger Thomas Bolander og påpeger, at vi ofte undervurder, hvor mange situationer der egentlig kræver en social intelligens. Han påpeger dog også, computernes manglende sociale intelligens ikke er det samme som, at der ikke vil være en kraftig udvikling, og at flere og flere opgaver bliver automatiseret. Overtager samlebåndsarbejde Der, hvor vi vil se en udvikling typisk er inden for små isolerede områder med et minimum af menneskelig interaktion. Men hvilke jobfunktioner vil så bestå? ”Du kan selv prøve at tænke over, hvor mange af dine jobfunktioner, der egentlig svarer til moderne ’samlebåndsarbejde’. Det er det, der er repetitivt, og som ikke kræver din menneskelige vurdering. Sådanne opgaver vil blive overtaget af teknologien. Men alt med at tage mod beskeder, foretage vurderinger og forstå hensigter kræver social intelligens,” siger han. Om 30 år Efter mange teknologiske fremskridt er vi med andre ord stadig milevidt fra, at den kunstige intelligens når et menneskeligt niveau. ”I 1950’erne troede forskerne, at der ville gå 30 år, før vi ville nå dertil. 70 år senere mener forskerne stadig, at vi er 30 år derfra,” fortæller Thomas Bolander. ”Og spørgsmålet er, om vi nogensinde når dertil? Robotter og computere tænker fundamentalt anderledes end mennesker. Vi forstår bare hinanden bedre,” siger han og giver sit eget bud på, om vi nogen sinde kommer til at forstå hinanden. ”Jeg har en eller anden fornemmelse af, at der altid vil være en afstand,” siger han. MILEPÆLE INDEN FOR KUNSTIG INTELLIGENS • 1997 IBM’s DeepBlue-computer slår skakmesteren Gary Kasparov • 2011 IBM Watson slår tidligere mestre i spillet Jeopardy! • 2016 Systemet AlphaGo udviklet af IBM slår en af verdens bedste udøvere af det komplicerede spil Go. • 2017 Kunstig intelligens kan diagnosticere hudcancer på samme niveau som dermatologer. • 2019 DeepMind udviklet Alphastar, som slår en topprofessionel spiller af computerspillet Starcraft II. K I L D E: T H E 2 0 1 9 A I I N D E X R E P O RT, S TA N F O R D U N I V E R S I T Y Teknikeren 1·2021 15
