Side 10
teknikdesign byggeri TEKST: BRIAN STRÆDE DRONER BLIVER FLYVENDE ROBOTTER Automatisering og avancerede sensorer er godt i gang med at skubbe til grænserne for, hvad droner kan bruges til. Markedet for droner udvikler sig hastigt, og det er Sky-Watch, som er Danmarks førende producent af droner, et godt eksempel på. ”Hvis man kigger nogle år tilbage, handlede det populært sagt om at få noget op at flyve, som man kunne skrue et kamera på og styre med en hånd-controller. I dag er dronerne blevet meget mere autonome – flyvende robotter, om man vil. Vi ser en drone som en del af et større system, hvor den udfører en automatiseret opgave med at indsamle data til systemet,” fortæller Henrik Voss, der er Chief Technology Officer i Sky-Watch. Udviklingen er gået i retning af flere og mere avancerede sensorer på dronerne, og Sky-Watch er blandt andet involveret i to udviklingsprojek- ter, som giver en indikation af fremtiden. Det ene handler om helbreds- OM tjek på store solcelleanlæg. I dag udføres det af en tekniker til fods, SKY-WATCH ● Dansk firma som udvikler og producerer droner (UAV’er) men der kan spares enormt meget tid ved at lade en drone overflyve anlægget med et almindeligt kamera, et infrarødt kamera og ● Etableret i 2009 ● 37 medarbejdere ● Hovedkontor i Støvring + afdeling på Bornholm et særligt kamera til optagelse af fotoluminisens fra solpaneler. De indsamlede data behandles så af avanceret software, som kan sky-watch.com spotte slid og fejl i tide. Droner finder gamle miner Det andet projekt omhandler detektering af gamle miner til søs. ”Ved hjælp af et magnetometer kan vi bruge dronen Smart UAV til at finde gamle miner fra 2. verdenskrig. Det er rigtig interessant i forbindelse med anlæg af havvindmølleparker,” fortæller Henrik Voss. Dronen kan lette og lande lodret, men flyver ellers som et normalt fly. Det skal forsynes med en såkaldt magnetometer-bird – en specialudviklet ramme med ultrafølsomme magnetometre, der hænger 5-10 meter under dronen. Idéen er at få magnetometeret så tæt på vandoverfladen som muligt og samtidig væk fra magnetiske forstyrrelser. Ifølge Henrik Voss bliver et af de næste store udviklingstrin dronernes flyvetid. ”Der bliver arbejdet på at forsyne små fastvingede droner på under 2.5 kg med brændselsceller, så flyvetiden kan komme op imod 24 timer. Når lovgivningen med tiden bliver ændret, så man ikke skal have visuel kontakt med dronen, åbner det for helt nye perspektiver. Så kan dronerne eksempelvis bruges til eftersøgning eller opmåling over store områder,” siger han. ET MARKED PÅ VEJ OP ● Ifølge PwC vil verdensmarkedet for droner stige fra 2 mia. dollars i 2016 til 127 mia. dollars i 2020. ● Ifølge EU-kommissionen vil 150.000 mennesker være beskæftiget med udvikling og produktion af droner i Europa inden 2050. 10 Teknikeren 2·2017
Side 11
SOLEN LUNER EKSTRA I SILKEBORG Verdens største solfangeranlæg er blevet anlagt ved Silkeborg, hvor det nu er sat i drift. Anlægget består af 12.436 solfangere på hver 12,6 m2, hvilket giver et samlet solfangerfelt på 156.694 m2 – eller omkring 22 fodboldbaner. På en solbeskinnet sommerdag cirkulerer 2,7 mio. liter vand igennem anlægget i timen. Solfangeranlægget dækker en femtedel af Silkeborgs varmeforbrug. kortlink.dk/pwwn ROBOTTER MED VARME FØLSOM HUD Schweiziske forskere har udviklet en varmefølsom film, som kan placeres på robotter som hud. Dermed bliver robotter i stand til at fornemme varme på samme måde som eksempelvis slanger. Filmen er lavet af pek tin, og den benytter strømme af ioner til at mærke udsving i temperaturen – helt ned til 10 millikelvin, hvilket er dobbelt så følsomt som menneskehud. Temperaturudsving får filmens modstand til at ændres, hvilket registreres af elektroder langs kanten, der sender signalerne videre til en computer. Den varmefølsomme hud kan eksempelvis hjælpe robotter med at navigere rundt mellem mennesker eller med at finde mennesker i sammenstyrtede bygninger. kortlink.dk/pwwq LAMPEFATNING SKAL AFSLØRE TYVE Anyware Solutions står bag en smart lampefatning, som er forsynet med sensorer, der udover at justere lyset også kan registrere temperatur og lyd – og dermed f.eks. kan bruges som babyalarm. Sensorerne gør den også interessant som indbrudsalarm, og Anyware har nu fået 1,7 mio. kr. fra Markedsmodningsfonden til at udvikle det scenarie. HØREAPPARATET ER PÅ NETTET Oticons nyeste høreapparat, Oticon Opn, er altid på net- tet via forbindelse til brugerens iPhone, og som det første høre- apparat i verden gør det brug af IFTTT-netværket (If This Then That). Dermed kan et utal af devices og apps forbindes til høreapparatet. Man kan for eksempel få en besked i øret, når man modtager en mail, eller når det ringer på døren, eller man kan sørge for, at lyset tænder i gangen, når man tager hø- reapparatet på om morgenen. kortlink.dk/pwwm Morten Boye Larsen • Audiologiassistent, Bispebjerg Hospital • Uddannet på Syd dansk Erhvervsskole. Hvor henter du faglig inspiration? Blandt andet på siden Audiology Worldnews, som også har en app til iPad af samme navn. Her kan man læse om de seneste tendenser og udviklingen inden for området. Der findes også gode Facebook-grupper, f.eks. Audiology Online. Hvilke faglige tendenser holder du øje med? Inden for audiologien kæmper de forskellige aktører meget om den trådløse teknologi mellem høreapparater og alt andet, der kan kobles op via bluetooth og 2,4 gHz forbindelse. Der er efterhånden rigtig mange smarte løsninger, som det er værd at holde øje med. Hvordan holder du dig opdateret? Vi har på Bispebjerg audiologisk afdeling hver måned fagfolk fra høreapparatsfirmaer, samt fra andre dele af den audiologiske verden ude at holde foredrag om den seneste teknologi og apparater, samt om nye metoder og undersøgelser. Teknikeren 2·2017 11 JEG ANBEFALER
