Ny app skal hjælpe borgere med demens En terapi-app til demensramte møder stor interesse fra både kommuner og pårørende. Der er voksende efterspørgsel på digitale terapiløsninger, som kan bruges i hjemmet. Af Lotte Overbjerg. Journalist - Danish Life Science Cluster Danmark er foregangsland inden for di- gital kognitiv stimulationsterapi (digital CST) til borgere med demens. Tre danske kommuner deltog i efteråret i et forsøg, hvor borgere testede digital CST i hjemmet. Hermed er Danmark blandt de første lande i verden, hvor et så gennemført forløb med digital CST testes i borgernes hjem. Testen er et samarbejde mellem Brain+, VIA University College - og Syddjurs, Aarhus og Silkeborg kommune. Brug for nye løsninger Forsøget møder stor interesse - både fra kommuner og potentielt kommende brugere, fortæller Rikke Gregersen. Hun er forskningsleder på VIA Univer- sity College, som står bag forsøget. - Mange kommuner er interesserede i denne test, fordi resultaterne potentielt kan skabe helt nye muligheder for frem- tidens terapi for borgere med demens. Fakta ● CST-appen er udviklet i projektet In- teraktive teknologier til kognitiv sti- mulationsterapi i et samarbejde mel- lem virksomheden Brain+, VIA Uni- versity College, Syddjurs Kommune og Danish Life Science Cluster. ● Appen indeholder 24 strukturerede sessioner, hvor deltageren med demens og eksempelvis en pårørende sammen skal tale om og reflektere over forskel- lige emner. ● I 2018-19 var Rikke Gregersen - med midler fra TrygFonden - projektleder på at udvikle det danske program til basis gruppe-CST, og hun er medfor- fatter til en manual, som også appen læner sig op ad. Kommunerne er udfordrede på dette område, fordi andelen af borgere med demens vil stige de kommende år. Kom- munerne er interesserede i, hvordan de med få ressourcer kan tilbyde god terapi, hvor borgerne kan hjælpe sig selv i eget hjem, forklarer Rikke Gregersen. 35 borgere har testet den digitale CST i et forløb på 12 uger. Demenskonsulent Merethe Lund Andresen fra Syddjurs Kommune fortæller, at hun både har oplevet efterspørgsel fra kolleger i andre kommuner og i særdeleshed fra pårø- rende til borgere med demens. - Mange pårørende er meget opsatte på at støtte deres kære så godt, de nu kan, når den pårørende får demens. De vil vide, hvordan de bedst kan hjælpe, og de efterspørger værktøjer til at støtte op om den demensramtes behandling, siger Merethe Lund Andresen. Samtale og refleksion Den digitale kognitive stimulationsterapi består af en app med 24 strukturerede sessioner. Via appen bliver deltageren med demens - og eksempelvis en pårø- rende - inspireret til at tale sammen og reflektere over forskellige emner. Appen er udviklet af virksomheden Brain+, hvor projektleder Bjarke L. Panduro bekræfter den store efterspørg- sel efter digitale løsninger, der kan støtte demensramte. - Vi oplever stor interesse for vores digitale terapiløsning. En lang række kommuner har rakt ud til os. Nogle vil konkret bruge vores løsning, og andre er nysgerrige efter at vide mere om, hvordan borgerne selv kan træne deres kognition derhjemme. I øjeblik- ket samarbejder vi med 13 forskellige kommuner, som giver input og feedback, fortæller Bjarke L. Panduro. Kognitiv stimulationsterapi bliver løben- de mere udbredt verden over. Brain+ har udviklet appen for at give flere borgere nem adgang til denne terapiform. Appen inspirerer til samtale og refleksion over forskellige emner. Gerne i selskab med en pårørende. Gevinst for mange Foruden at være forskningsleder for demensprogrammet på VIA University College er Rikke Gregersen sektorre- præsentant for Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark, ligesom hun er tilknyttet EU’s forskningssamarbejde, Interdem. Hun ser store perspektiver for den digitale kognitive stimulationsterapi. - For det første har vi stor tiltro til, at CST-hjernetræningen ikke kun vil have gode effekter, og være hyggelig og sjov, for deltageren med demens. Den vil også være en god aktivitet for den nære kontakt, og noget de kan være sammen om. Vi kan desuden håbe på, at den nære kontakt også får brugt de små grå i CST, og at dette kan bidrage til at holde demens fra døren. Herudover kan den digitale løsning kompensere for knaphed på professionelle hænder til for eksempel at gennemføre vedligeholdende CST- træning i kommunerne, forklarer Rikke Gregersen. Hun forudser, at en ekstra gevinst ved CST-appen kan ligge hos plejepersonalet, der kan finde inspiration i appen. Både hvis de selv skal gennemføre CST-forløb og til at forstå principper for nærværende dagligdagssamtaler med borgere med demens, hvor man samtidig hjælper dem med at blive stimuleret kognitivt. Forløbet med test af CST-appen evalu- eres her i starten af 2022. 26 | Februar 2022 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her