Intelligent mobilløsning hjælper stressede hospitalslæger Softwarevirksomheden Systematic er sammen med Aarhus Universitet og universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg i fuld gang med at udvikle et intelligent kaldesystem, som skal effektivisere arbejdsgange, lette arbejdsbyrden og reducere stress blandt travle hospitalslæger. Af Mikkel Harbo. Director, Business Development - Systematic Det er efterhånden veldokumenteret, at udbrændthed forårsaget af kronisk stress ofte rammer læger i både Danmark og på globalt plan. Hospitalslæger er pressede på deres vagter, hvor de ofte får ansvaret for flere patienter fordelt på forskellige afdelinger. Lægerne modtager løbende opgaver og informationer via den vagttelefon, de bærer med sig rundt. De fleste, som har prøvet at være indlagt, kender situationen, hvor en længe ventet samtale med lægen afbrydes af en forstyrrende vagttelefon i lægens lomme. Det er ikke alene stressende for lægerne. Det er også utilfredsstillende for patienterne, når lægen ikke er nærværende og bare har alt for travlt. Det problem er vi i Systematic i fuld gang med at udvikle en løsning på - i nært samarbejde med Aarhus Universitet og universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg. Projektet kaldes Hospital@ Night, og Innovationsfonden har valgt at støtte det med 20 millioner kroner. Ideen er at udvikle en intelligent, mobilbaseret it-løsning, som skal erstatte den irriterende telefon i lægens lomme - og samtidig forbedre og effektivisere arbejdsforholdene for hospitalslæger. En anden positiv gevinst vil være, at patienterne får en bedre oplevelse under indlæggelsen. Mindre mobilstress Formålet med projektet er at reducere mængden af telefonopkald, give lægerne større overblik og hurtigere adgang til nødvendige data fra patienternes journaler. Samtidig vil løsningen fungere som Kronisk stress rammer ofte læger, som er pressede på deres vagter, hvor de får ansvaret for flere patienter fordelt på forskellige afdelinger. (Modelfoto). et prioriteringsværktøj, der giver lægerne større indflydelse på tilrettelæggelsen af deres opgaver. I dag er det sådan, at hvis en indlagt patient får behov for at blive tilset af lægen i løbet af natten, så vil sygeplejersken ringe efter den vagthavende læge. Lægen står måske midt i en undersøgelse af en anden patient, der lige er ankommet på akutafdelingen. I den situation er det svært at rumme de mange nye oplysninger og prioritere den nye opgave i forhold til alle de andre opgaver, som venter. Vores mål er at udskifte vagttelefonen med en smartphone, hvor henvendelserne tikker løbende ind - digitalt og prioriteret. Med projektets løsning vil det være sådan, at sygeplejersken, der anmoder om lægens assistance, taster henvendelsen ind på en tablet eller computer. Hun angiver, hvor vigtig sagen er, og systemet præsenterer samtidig lægen for et udtræk af relevante data fra patientens journal. På den måde får lægen hurtigt overblik over opgavens karakter, så lægen lettere kan prioritere opgaven på sin liste - eller overdrage den til en kollega. Enorme datamængder Når vagttelefonen udskiftes med den intelligente tilkaldeløsning, kan lægen bedre koncentrere sig om patienterne. Efterfølgende får lægen den nødvendige viden lige ved hånden, når turen går 26 | Maj 2020 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her