opsamle data fra forskellige forsøgspersoner, der udfører hjertemassage på en førstehjælpsdukke. Fælles for disse personer er, at de alle beskæftiger sig med hjertemassage i forbindelse med deres arbejde. De opsamlede data danner et godt grundlag for at fastlægge omfanget af den totale, og muligvis optimale, belastning. Vi vil gerne vide, hvordan belastningen er fordelt på brystkassen, og derfor udvikles en belastningsmåler, der viser fordelingen i forskellige zoner - og både kan anvendes under manuel og mekanisk hjertemassage. over. Med den totale belastning og overflade in mente var vi klar til at udvikle belastningsmåleren. Vi testede en simpel prototype under manuel hjertemassage på en førstehjælpsdukke. Resultaterne herfra er gode, og fordelingen af belastningen kan analyseres til brug i det videre forløb. Selv om forsøget kun er udført på en førstehjælpsdukke, rejser sig spørgsmålet: Ville »patienten« have overlevet vores redningsforsøg? Vi kender stadig kun til fordelingen af belastningen - og altså ikke kvaliteten af hjertemassagen. Lad os derfor undersøge, hvordan mekanisk hjertemassage adskiller sig fra manuel hjertemassage, når fordelingen kan sammenlignes. Ambulancescenarie Dette gøres i en simulering af et hjertestopscenarie i ambulance. Da der ikke er en ambulance til rådighed, udføres simuleringen i en almindelig personbil. Vi kører med maksimal hastighed på motorvejen (130 km/t), mens den yderst livstruede »patient« bliver reddet af maskinen LUCAS 3, der udfører mekanisk hjertemassage på »patienten«. Som forventet er resultatet anderledes end ved manuel hjertemassage. Kvaliteten af redningsforsøget er endnu ukendt. Vi ved ikke, om »patienten« overlevede, med eller uden svære skader. Så hvordan kan vi måle på kvaliteten? Belastningsfordeling sammenholdt med data fra puls og iltmætning kan måske give svar på dette. Denne teori danner grobund for projektets videre forløb. Flere parametre Belastningsmåleren udstyres med yderligere to parametre: puls og iltmætning. Når alle parametre anvendes, bør der kunne tegnes et mere præcist billede af den udførte hjertemassage: I hvilket omfang har den været effektiv - hvis overhovedet? Under projektet bestræber vi os på at have en fuldt funktionel prototype klar, som kan sendes ud med ambulancerne. Udstyret forventes at blive testet under akutte hjertestop, når der udføres både manuel og mekanisk hjertemassage. Udstyret vil opsamle data ved hvert tilfælde, så en større analyse kan udføres efterfølgende. Analysen ventes at levere en kvalitetsog effektivitetsvurdering af den udførte hjertemassage. På sigt forventes det, at data og analyse kan hjælpe til bedre at guide både menneske og maskine under udførelse af hjertemassage. Det betyder, at der i sidste ende kan reddes endnu flere mennesker med hjertestop end i dag - og forhåbentlig med færre følgeskader. Brugen af dette udstyr kan sætte den mekaniske hjertemassages kunnen på prøve. I tilfælde af hjertestop, hvor der både gøres brug af manuel og mekanisk hjertemassage, kan data fra begge metoder sammenholdes, og kvaliteten kan analyseres. Så udover en vurdering af den udførte hjertemassage får vi måske svar på det afgørende spørgsmål: Er mekanisk hjertemassage bedre end den manuelle? Overlevede patienten? Når man udfører hjertemassage, er kontaktoverfladen blot en håndflade. Denne er identisk med belastningsoverfladen, så her stilles simple krav til, hvor stort et område belastningsmåleren skal spænde Her arbejdes intenst med projektet. På grund af covid-19: hjemmefra! | Maj 2020 | 25
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her