Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her
n DMTS landsmøde 2017 Dyrene hjælper – i krig og forskning Overlæge Benedict Kjærgaard, Aalborg Universitetshospital, har i mange år været tilknyttet Forsvaret, hvor han dels er chef for lægerne, der flyver militære redningshelikoptere, dels lærer almindelige soldater at yde livreddende førstehjælp - ved hjælp af grise. Af journalist Naia Bang/Texthuset Foto: Henrik Olsen/Haslefoto.dk - Vi får en terroraktion i Danmark før eller siden. Det er mere spørgsmålet om, hvornår det sker. Derfor træner vi Forsvaret og Politiets Aktionsstyrker til en sådan situation. Vi skal gerne lære en almindelig soldat at stoppe store blødninger. Og da vi ikke må bruge frivillige i Forsvaret til den slags øvelser, bruger vi grise. Det fortalte overlæge Benedict Kjærgaard, Aalborg Universitetshospital, med et glimt i øjet. Han fortalte om vigtigheden af brug af dyr i Forsvaret og fremdrog eksempler på, hvor man har brugt forsøgsdyr i militær sammenhæng. - Mange af os kan huske, at da russerne i sin tid opsendte Sputnik, var der en hund, Laika, inde i kapslen. Russerne fortalte, at den døde efter seks dage af iltmangel. Sandheden er nok nærmere, at den døde ret hurtigt, fortalte Benedict Kjærg aard og fortsatte: - Man har forsøgt at bruge rotter mod landminer i Cambodia. Ved at optræne dem med klikkertræning, som man bruger til hunde, kan de snuse sig frem til TNT. - Vi kan sagtens klare os uden vejrtrækning i 30 minutter Benedict Kjærgaard, der - ifølge eget udsagn og med et glimt i øjet - »har været med i samtlige krige, Danmark har været involveret i, siden 1864«, fortalte om sine erfaringer fra Kabul i Afghanistan. - Jeg har i flere omgange arbejdet på et felthospital, og det blev jo også alvor ind imellem. Vi var jo sårbare, når vi var ude og hjælpe i felten. Men det er vigtigt, at vi har mulighed for at flytte den sårede fra frontlinjen og få vedkommende ind på felthospitalet, hvor vi har bedre muligheder for at stabilisere dem og eventuelt sende dem videre til hospitaler i for eksempel Tyskland, fortalte Benedict Kjærgaard, der også beskrev, hvordan han var involveret i at sende et Herculesfly til Thailand for at hente danske ofre for tsunamien i julen 2004 hjem. - Og apropos lange flyveture, så har vi den udfordring, at man Overlæge Benedict Kjærgaard, Aalborg Universitetshospital, formåede både at informere og at underholde, da han beskrev, hvordan dyreforsøg kan redde liv i krigssituationer. ikke, i et Herculesfly har ilt nok i flasker til hele turen. Men faktisk kan et menneske godt klare sig med meget lidt ilt ved, at man tilfører den ilt, som kroppen forbruger og ikke spilde en masse ilt med en respirator. Ved korterevarende procedurer kan man f.eks. udmærket klare sig uden vejrtrækning i 30 minutter, forudsat der er et svagt overtryk af ren ilt i lungerne, kaldt apnøisk oxygenering, men udfordringen er, at mængden af CO2 vokser. Under sådanne procedurer skal det være rent ilt, der holder det svage overtryk i lungerne, da f.eks. tilførsler af kvælstof vil gøre, at dette hober sig op i lungerne og hindrer ilten i at komme over i blodet. Under langvarige flyvninger kan iltforbruget reduceres med en faktor 30-40 med apnøisk 38 Medicoteknik | nr. 6 | November 2017
DMTS landsmøde 2017 n oxygenering, men så må kuldioxid fjernes fra blodet med en anden metode. Det kan gøres med, at en del af blodet kunstigt cirkuleres uden for kroppen, hvor en device fjerner kuldioxid. På denne måde kan man uden ret stort forbrug af ilt holde en skadet persons lungefunktion i orden trods lungeskader. Benedict Kjærgaard fortalte om en 70-årig kvinde, der skulle i en CT-skanner - men hun var nær død af en punkteret lunge. Så man lagde hende i apnø, og nu kunne hun skannes, mens lungen slet ikke bevægede sig. Man opdagede cancer, kvinden fik stråleterapi og er i dag, tre år senere frisk og cancerfri. Den »døde« kvinde har det godt - Der er nærmest ingen ende på de krige, man har tabt på grund af kulde. Hypotermi er en mægtig fjende. Men NATO vil gerne have kontrol over Nordpolen, så derfor er det for Forsvarets læger vigtigt, at vi kan stabilisere patienterne. Man har i mange år vidst, at man med en hjertelungemaskine kan køle og opvarme personer og f.eks. ved 18 graders legemstemperatur helt stoppe kredsløbet i en time uden efterfølgende problemer, hvilket kan være nødvendigt i forbindelse med visse operationer. Systemet, vidste vi godt, kunne bruges til accidentielt afkølede, hvis de netop blev indlagt på en hjertekirurgisk afdeling. - Problemet er, at en hjertelungemaskine vejer cirka 400 kilo den er ikke særligt mobil. Så tilbage i 90’erne lavede vi første gang forsøg på grise med en prototype på en mobil hjertelungemaskine på 40 kilo, der senere kommercielt er blevet endnu lettere. Eksempelvis har vi kørt rundt i ambulance i Aarhus med grise i hjertelungemaskinen for at teste den, fortalte Benedict Kjærgaard og gav eksempler på, hvordan man - ved at opvarme blodet på en underafkølet person - kan redde liv: I januar 2004 blev det alvor: En hundefører fandt en forsvundet kvinde, og da man fik hende ind, var hendes kropstemperatur kun 20 grader, og der var ingen hjertelyd. Hun blev erklæret død, men en kollega til Benedict Kjærgaard, der vidste, hvor den mobile blodopvarmer stod, hentede den og koblede den »døde« kvinde på. Kvindens ægtefælle, der havde fået at vide, at hustruen var død, fik en speciel oplevelse med den nye teknik og kunne nu genforenes med sin særdeles levende hustru - der i øvrigt senere tog en universitetsuddannelse. Andreas overlevede drukneulykke Benedict Kjærgaard fortalte om en dreng, Andreas, der var med i drukneulykken fra Præstø den 11. februar 2011, hvor en dragebåd fra Lundby Efterskole med to lærere og 13 elever ombord kæntrede og sank. Af dem blev syv af eleverne bragt livløse i land. En af dem, Andreas, blev erklæret død og lå i halvanden time, inden han blev fragtet til Næstved sygehus. - Jeg ankom med hypotermiholdet med en af flyvevåbnets redningshelikoptere til Næstved Sygehus og troede egentlig, at jeg skulle ind til en briefing med politiets beredskabs folk og en kop kaffe - men der lå Andreas, uden livstegn, med lysstive pupiller og med en kropstemperatur på 20 grader. Vi gav os til at varme hans blod op ved hjælp af en mobil hjertelungemaskine. Fire timer efter, han var kommet ind, havde han en god stabil hjertefunktion. Vi kunne ikke ventilere ham - lungerne virkede ikke - så jeg bad atter om en af flyvevåbnets helikoptere for at få ham med hjem til Aarhus, hvor han i nogle dage fortsat blev behandlet med hjertelungemaskine. I dag har Andreas det fint og er en glad ung mand, fortalte Benedict Kjærgaard og fortsatte: - De syv unge med hjertestop kom til genoptræning på Hammel, og det var godt. De tre-fire stykker fik studentereksamen, og kun en af dem havde hjerneskade efter ulykken. - Hvorfor var der så få, der fik varige men, ville en tilhører vide. - Temperaturen i vandet var lav, og fordi børnene havde redningsvest på, blev de underafkølet, mens de lå i overfladen - man kan sige, at de kan takke deres redningsvest for, at de ikke nåede at få iltmangel og drukne med hjertestop, inden de blev kolde, hvilket havde betydet, at de havde fået værre skader, inden kulden gjorde, at iltbehovet var meget reduceret, forklarede Benedict Kjærgaard. Medicinsk sugesystem til sygehuse Godt alternativ til vægsug Medela´s sugepumper udgør sammen med vores sugeposer et enkelt, støjsvagt samt hygiejnisk og sikkert sugesystem til kirurgiske indgreb eller endoskopi. Et godt alternativ til vægsug, f.eks. i rum, hvor vægsug ikke er installeret eller hvor vægsuget ikke er kraftigt nok. www.medela.dk/healthcare www.medela.com/SE/da/healthcare/university November 2017 | nr. 6 | Medicoteknik Precious life – Progressive care 39