n DMTS landsmøde 2017 Dyrene hjælper – i krig og forskning Overlæge Benedict Kjærgaard, Aalborg Universitetshospital, har i mange år været tilknyttet Forsvaret, hvor han dels er chef for lægerne, der flyver militære redningshelikoptere, dels lærer almindelige soldater at yde livreddende førstehjælp - ved hjælp af grise. Af journalist Naia Bang/Texthuset Foto: Henrik Olsen/Haslefoto.dk - Vi får en terroraktion i Danmark før eller siden. Det er mere spørgsmålet om, hvornår det sker. Derfor træner vi Forsvaret og Politiets Aktionsstyrker til en sådan situation. Vi skal gerne lære en almindelig soldat at stoppe store blødninger. Og da vi ikke må bruge frivillige i Forsvaret til den slags øvelser, bruger vi grise. Det fortalte overlæge Benedict Kjærgaard, Aalborg Universitetshospital, med et glimt i øjet. Han fortalte om vigtigheden af brug af dyr i Forsvaret og fremdrog eksempler på, hvor man har brugt forsøgsdyr i militær sammenhæng. - Mange af os kan huske, at da russerne i sin tid opsendte Sputnik, var der en hund, Laika, inde i kapslen. Russerne fortalte, at den døde efter seks dage af iltmangel. Sandheden er nok nærmere, at den døde ret hurtigt, fortalte Benedict Kjærg aard og fortsatte: - Man har forsøgt at bruge rotter mod landminer i Cambodia. Ved at optræne dem med klikkertræning, som man bruger til hunde, kan de snuse sig frem til TNT. - Vi kan sagtens klare os uden vejrtrækning i 30 minutter Benedict Kjærgaard, der - ifølge eget udsagn og med et glimt i øjet - »har været med i samtlige krige, Danmark har været involveret i, siden 1864«, fortalte om sine erfaringer fra Kabul i Afghanistan. - Jeg har i flere omgange arbejdet på et felthospital, og det blev jo også alvor ind imellem. Vi var jo sårbare, når vi var ude og hjælpe i felten. Men det er vigtigt, at vi har mulighed for at flytte den sårede fra frontlinjen og få vedkommende ind på felthospitalet, hvor vi har bedre muligheder for at stabilisere dem og eventuelt sende dem videre til hospitaler i for eksempel Tyskland, fortalte Benedict Kjærgaard, der også beskrev, hvordan han var involveret i at sende et Herculesfly til Thailand for at hente danske ofre for tsunamien i julen 2004 hjem. - Og apropos lange flyveture, så har vi den udfordring, at man Overlæge Benedict Kjærgaard, Aalborg Universitetshospital, formåede både at informere og at underholde, da han beskrev, hvordan dyreforsøg kan redde liv i krigssituationer. ikke, i et Herculesfly har ilt nok i flasker til hele turen. Men faktisk kan et menneske godt klare sig med meget lidt ilt ved, at man tilfører den ilt, som kroppen forbruger og ikke spilde en masse ilt med en respirator. Ved korterevarende procedurer kan man f.eks. udmærket klare sig uden vejrtrækning i 30 minutter, forudsat der er et svagt overtryk af ren ilt i lungerne, kaldt apnøisk oxygenering, men udfordringen er, at mængden af CO2 vokser. Under sådanne procedurer skal det være rent ilt, der holder det svage overtryk i lungerne, da f.eks. tilførsler af kvælstof vil gøre, at dette hober sig op i lungerne og hindrer ilten i at komme over i blodet. Under langvarige flyvninger kan iltforbruget reduceres med en faktor 30-40 med apnøisk 38 Medicoteknik | nr. 6 | November 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her