DMTS landsmøde 2017 n polypper vil blive fotograferet fra begge sider, mens pillen passerer gennem tarmsystemet. Billederne sendes til måleapparatet, som patienten bærer på kroppen, og herfra skal billederne analyseres af en kliniker. - Hvis billederne fra kamerapillen viser positive fund, skal patienten alligevel gennem en almindelig kikkertundersøgelse. Skal det give økonomisk mening, bør man tilbyde endoskopipillen til patienter med mindst risiko for tarmkræft, påpegede Gunnar Baatrup. Lige nu er fokus på at opdage tarmkræft, men Gunnar Baatrup ville ikke afvise, at kamerapillen i fremtiden vil kunne bruges til at opdage andre sygdomme. - Lige nu kigger vi mod Kina og Japan, hvor to nye typer kamerapiller er på vej, og de bliver med al sandsynlighed billigere. Under alle omstændigheder vil mere konkurrence medføre lavere pris, slog Gunnar Baatrup fast. Også inkomplette billeder kan bruges En stor bekymring i forbindelse med kamerapillen var batterilevetid, men forskerne på SDU har måttet konstatere, at batterilevetiden lever op til forventningerne. Til gengæld har der vist sig andre udfordringer med kamerapillen: - Kun 70 procent af undersøgelserne med kamerapillen var komplette. De sidste 30 procent var primært inkomplette, fordi patienterne ikke var tilstrækkeligt udrenset. Der stilles store krav til udrensningen for at få optimal effekt af undersøgelsen - men vi ved faktisk ikke, hvad der er »tilstrækkelig udrensning«. Men - selv en kameraundersøgelse, der er erklæret inkomplet, er sammenlignelig med koloskopi - så god er billedkvaliteten, forklarede Gunnar Baatrup. Patienterne blev også spurgt ind til ubehag under undersøgelsen - både deres forventninger på forhånd og det reelle ubehag. Og her vinder kamerapillen stort over koloskopien: Kun ganske få noterede ubehag i forbindelse med pillen, hvor mere end tre fjerdedele af patienterne, der fik koloskopi, registrerede ubehag eller meget ubehag. I den mere muntre ende havde Gunnar Baatrup en lille fortælling: - Kamerapillen PillCam begynder at filme, i det øjeblik man tager den ud af indpakningen. En patient tabte pillen, der rullede ind under et skab. Bagefter kunne man på billederne se patientens hund komme styrtende efter pillen - og at sygeplejersken griber hunden i halen og redder pillen, fortalte Gunnar Baatrup til tilhørernes morskab. Stadig mangel på evidens På robotcentret på SDU er man nu i gang med at kigge nærmere på de inkomplette undersøgelser. - Man kan, ved at regulere på lys, se, om en polyp er neoplastisk eller ej. Vi prøver også med pixelanalyser for på den måde at skelne mellem rene og urene undersøgelser. Endelig arbejder vi med batterikraften - det optimale ville jo være, hvis vi kunne få billederne i HD-kvalitet, og det stiller krav til batterilevetiden, påpegede Gunnar Baatrup. Lige nu arbejder forskerne med forskel- lige alternative løsninger, blandt andet en form for »kameramålerlarve«. - Er det kun økonomien, der hindrer jer i at tage kamerapillen i brug, ville en tilhører vide. - Nej - det er også mangel på evidens. Og én ting er at opdage polypper - men hvad med cancer? Det skal testes ordentligt. Endoskopipillen er dog EU-godkendt til patienter, der nægter koloskopi. - Ved en screening for tarmkræft: Hvor meget vurderer du, at endoskopipillen er bedre end den nuværende afføringsprøve, spurgte Kim Dremstrup. - På afføringsprøverne oplever vi, at 45 procent af prøverne er falsk positive og ca. 30 procent falsk negative. Så mit svar vil være 1.000 gange bedre, hvis patienterne vil tage imod tilbuddet i større udstrækning end i det nuværende screeningssystem. November 2017 | nr. 6 | Medicoteknik 15
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her