Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her
n DMTS landsmøde 2017 Kamerakapslen – en skånsom men dyr løsning Endoskopi- eller koloskopiundersøgelser kan blive langt mere skånsomme og der kan spares personaleressourcer på hospitalerne - med kamerakapslen PillCam, som patienten kan sluge i hjemmet. Men endnu er pillen ikke godkendt til brug i klinikken, fortalte professor Gunnar Baatrup, SDU. Af journalist Naia Bang/Texthuset Fotos: Henrik Olsen/Haslefoto.dk - Tarmscreeningsprogrammet virker jo kun på de patienter, der rent faktisk tager imod tilbuddet. Men hvis folk bare skulle sluge en pille, kunne det tænkes, at flere ville tage imod tilbuddet. Koloskopi kan jo - potentielt - slå folk ihjel, og mange finder det under alle omstændigheder ubehageligt. Det fortalte professor Gunnar Baatrup, Syddansk Universitet. Han fortsatte: - Alene på Fyn laves der 10.000 koloskopier årligt. Så det ville spare en masse mandskab, hvis patienten blot tog kapslen og måleapparatet med hjem, og så kunne en sygeplejerske komme dagen efter og hente måleapparatet. - Ulemperne ved endoskopipillen er, at det stadig er en for dyr løsning - 6-7.000 kroner for pillen og 2.000 kroner for at få analyseret de 400.000 billeder, kamerapillen tager. Desuden stiller den metode væsentligt større krav til, at patienten har fået tømt tarmen helt. Og så er den altså stadig kun godkendt i klinikken i få situationer, påpegede Gunnar Baatrup. Flere typer kamerakapsler - billigere pris - Kamerakapsler så første gang dagens lys for 10-15 år siden, og for nogle år siden blev PillCam introduceret - en endoskopipille, der har batterikraft til at kunne undersøge tyktarmen. Det er en cirka to cm lang pille med kamera i begge ender. Det betyder, at potentielle - Det ville spare en masse mandskab og potentielt få flere til at vælge tarmscreeningsprogrammet til, hvis patienterne bare skulle sluge en kamerapille, påpegede professor Gunnar Baatrup, Syddansk Universitet. 14 Medicoteknik | nr. 6 | November 2017
DMTS landsmøde 2017 n polypper vil blive fotograferet fra begge sider, mens pillen passerer gennem tarmsystemet. Billederne sendes til måleapparatet, som patienten bærer på kroppen, og herfra skal billederne analyseres af en kliniker. - Hvis billederne fra kamerapillen viser positive fund, skal patienten alligevel gennem en almindelig kikkertundersøgelse. Skal det give økonomisk mening, bør man tilbyde endoskopipillen til patienter med mindst risiko for tarmkræft, påpegede Gunnar Baatrup. Lige nu er fokus på at opdage tarmkræft, men Gunnar Baatrup ville ikke afvise, at kamerapillen i fremtiden vil kunne bruges til at opdage andre sygdomme. - Lige nu kigger vi mod Kina og Japan, hvor to nye typer kamerapiller er på vej, og de bliver med al sandsynlighed billigere. Under alle omstændigheder vil mere konkurrence medføre lavere pris, slog Gunnar Baatrup fast. Også inkomplette billeder kan bruges En stor bekymring i forbindelse med kamerapillen var batterilevetid, men forskerne på SDU har måttet konstatere, at batterilevetiden lever op til forventningerne. Til gengæld har der vist sig andre udfordringer med kamerapillen: - Kun 70 procent af undersøgelserne med kamerapillen var komplette. De sidste 30 procent var primært inkomplette, fordi patienterne ikke var tilstrækkeligt udrenset. Der stilles store krav til udrensningen for at få optimal effekt af undersøgelsen - men vi ved faktisk ikke, hvad der er »tilstrækkelig udrensning«. Men - selv en kameraundersøgelse, der er erklæret inkomplet, er sammenlignelig med koloskopi - så god er billedkvaliteten, forklarede Gunnar Baatrup. Patienterne blev også spurgt ind til ubehag under undersøgelsen - både deres forventninger på forhånd og det reelle ubehag. Og her vinder kamerapillen stort over koloskopien: Kun ganske få noterede ubehag i forbindelse med pillen, hvor mere end tre fjerdedele af patienterne, der fik koloskopi, registrerede ubehag eller meget ubehag. I den mere muntre ende havde Gunnar Baatrup en lille fortælling: - Kamerapillen PillCam begynder at filme, i det øjeblik man tager den ud af indpakningen. En patient tabte pillen, der rullede ind under et skab. Bagefter kunne man på billederne se patientens hund komme styrtende efter pillen - og at sygeplejersken griber hunden i halen og redder pillen, fortalte Gunnar Baatrup til tilhørernes morskab. Stadig mangel på evidens På robotcentret på SDU er man nu i gang med at kigge nærmere på de inkomplette undersøgelser. - Man kan, ved at regulere på lys, se, om en polyp er neoplastisk eller ej. Vi prøver også med pixelanalyser for på den måde at skelne mellem rene og urene undersøgelser. Endelig arbejder vi med batterikraften - det optimale ville jo være, hvis vi kunne få billederne i HD-kvalitet, og det stiller krav til batterilevetiden, påpegede Gunnar Baatrup. Lige nu arbejder forskerne med forskel- lige alternative løsninger, blandt andet en form for »kameramålerlarve«. - Er det kun økonomien, der hindrer jer i at tage kamerapillen i brug, ville en tilhører vide. - Nej - det er også mangel på evidens. Og én ting er at opdage polypper - men hvad med cancer? Det skal testes ordentligt. Endoskopipillen er dog EU-godkendt til patienter, der nægter koloskopi. - Ved en screening for tarmkræft: Hvor meget vurderer du, at endoskopipillen er bedre end den nuværende afføringsprøve, spurgte Kim Dremstrup. - På afføringsprøverne oplever vi, at 45 procent af prøverne er falsk positive og ca. 30 procent falsk negative. Så mit svar vil være 1.000 gange bedre, hvis patienterne vil tage imod tilbuddet i større udstrækning end i det nuværende screeningssystem. November 2017 | nr. 6 | Medicoteknik 15